Annonce
Aarhus

Facit i skandalesagen: 15 ledere har fået sanktioner

Foto: Flemming Krogh

Skandalesagen i Teknik og Miljø har kostet tre chefer jobbet, mens 12 ledere har fået påtaler og advarsler eller er blevet degraderet. Direktør hemmeligholder, hvor mange, der har fået påtale eller advarsel senest i kølvandet på Kammeradvokatens undersøgelse af 21 personalesager.

AARHUS: I alt 15 chefer og ledere i Teknik og Miljø har fået tjenstlige sanktioner, siden avisen for flere år siden begyndte at bore i de betændte forhold i den nu bortviste topchef, Claus Pedersens afdelinger.

Hårdest er det gået ud over de to centerchefer, Claus Pedersen og Claus Nickelsen og direktøren, Erik Jespersen, der alle tre er blevet afskediget.

Derudover har 12 fået mildere sanktioner spændende fra tjenstlig tilrettevisning over påtale til advarsel og degradering.

Det oplyser den midlertidige direktør for Teknik og Miljø, Erik Møberg.

Annonce

I al hemmelighed

Han ønsker derimod ikke at oplyse, hvor mange og hvilke sanktioner, han har uddelt i kølvandet på Kammeradvokatens undersøgelse af de 21 personalesager i Teknik og Miljø.

- Med byrådets beslutning om at give de tidligere medarbejdere en undskyldning, er der for kommunens vedkommende sat et punktum i personalesagen. Der har ikke været et politisk ønske om at få oplyst, hvad der er uddelt af sanktioner i den del af sagen. Derfor vil jeg heller ikke bidrage med oplysninger om det til offentligheden, siger Erik Møberg.

Han vil dog godt oplyse, at ingen er blevet afskediget i kølvandet på Kammeradvokatens rapport, men at der er givet sanktioner i form af advarsler og påtaler.

Samlet drejer det sig - i følge avisens skøn - om, at fem-seks ledere har fået sanktioner i denne omgang for den måde, de har behandlet medarbejdere i deres afdelinger.

Tal ordentligt til folk

- Kammeradvokatens undersøgelse viser, at nogle ledere har omtalt og tiltalt medarbejderne i en tone, der er udtryk for menneskelig disrespekt. Det har jeg påtalt skarpt i samtaler med de pågældende, siger Erik Møberg og fortsætter:

- I 1-1-samtaler med folk har jeg sagt direkte, at de skal finde en anden måde at kommunikere på. Det er ikke en tjenstlig påtale men et tydeligt forsøg på at påvirke kulturen i organisationen.

For at bryde med den kultur, der herskede under Claus Pedersens ledelse, har Erik Møberg også meget kraftigt understreget, at man skal orientere opad i systemet, hvis man føler sig under pres af sin chef til at handle i strid med regler, aftaler og almindelig ordentlig opførsel.

Ny struktur, nye i toppen

Som konsekvens af skandalesagen er hele strukturen i Teknik og Miljø blevet ændret. Det betyder blandt andet, at stabsfunktionen, der blandt andet skal holde styr på, at tingene foregår efter reglerne i de enkelte centre, er blevet styrket. Det samme er HR-afdelingen, der nu er en del af staben. Netop HR-afdelingen har været et svagt punkt har såvel Kammeradvokatens undersøgelse som tidligere Ernst & Youngs undersøgelser vist.

- I Natur og Vejservice er hele den gamle ledelse nu skiftet ud, og vi har fået en mere klar ansvarsfordeling for formændene. Bardunerne er strammet hele vejen rundt, siger Erik Møberg.

Selv om jobbet har været slået op, er det stadig ikke lykkedes at finde en ny permanent chef for Natur og Vejservice som afløser fra Rasmus Wieland, der stoppede ved årsskiftet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce