Annonce
Erhverv

Fagboss: Nyd din ferie - den har været længe undervejs

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. PR-foto

I disse uger rejser tusindvis af danskere på ferie. Nogle i sommerhus ved Vesterhavet. Andre sydpå mod varmere himmelstrøg. De, som har råd og lyst til rigtig at skeje ud, gør sågar begge dele. For med retten til mindst tre ugers sammenhængende sommerferie er det oftest ikke tiden, som sætter begrænsningerne for, hvordan vi vælger at lade batterierne op.

Sådan har det ikke altid været. For hundrede år siden, i 1919, var det kun en fjerdedel af de organiserede danske arbejdere, som fik lov til at holde ferie. Her var der typisk tale om tre-fire dages ferie om året. Uden løn vel at mærke!

I dag ser verden betydeligt anderledes ud. Ferieloven giver os ret til fem ugers ferie med løn om året. Fem uger til lade batterierne op, til at rejse, pleje relationen til venner og familie, og til at gøre de ting, som vi ikke når i hverdagen. De fleste overenskomstdækkede lønmodtagere er ovenikøbet sikret en ekstra sjette ferieuge.

Midt i ferieeuforien skal vi huske at takke dem, der kæmpede for denne ret. Retten til ferie er nemlig ikke kommet af sig selv, men af stærke bånd og sammenhold mellem lønmodtagerne igennem tiden. Her i Danmark kan vi særligt hylde fagbevægelsen og de kollektive overenskomster for, at vi i dag står med en ferielov, som kun få lande er forundt.

Et tilbageblik til 1919 viser, at vi har bevæget os milevidt på hundrede år. Ikke kun når det kommer til ferie og arbejdstid. Også retten til et sikkert arbejdsmiljø, løn under sygdom og ret til et familieliv ved siden af arbejdet er fremskridt, som man ikke turde drømme om for hundrede år siden.

Men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig store udfordringer at tage hånd om. Alt for mange nedslides, inden de når pensionsalderen. Arbejdsrelateret stress er nærmest blevet en folkesygdom. Den frie bevægelighed, som generelt er en gevinst for Danmark, fører lidt for ofte til social dumping, som presser danske lønmodtagere og virksomheder ud af markedet. Det skal vi ikke acceptere.

Men i modsætning til for hundrede år siden ved vi nu, hvordan vi løser udfordringerne. Sammen med arbejdsgiverne har fagbevægelsen nemlig skabt en forhandlingsmodel, som hele verden misunder os. Den danske model er baseret på tillid og ansvar, hvor vi i fællesskab finder løsninger. Med den danske model i ryggen, er jeg sikker på, at vi også klarer de næste hundrede års udfordringer på det danske arbejdsmarked.

Om fremtiden byder på flere ugers ferie, længere eller kortere arbejdstid, kan vi kun gisne om. Indtil videre må vi nyde de seks ugers ferie, som de fleste overenskomstdækkede lønmodtagere har ret til. Så når du ligger og daser på stranden, eller nyder en stor bøf med venner ved grillen, så husk at sende en kærlig hilsen til de generationer af fagligt aktive, som har kæmper for retten til en dejlig lang sommerferie. Og husk så, at ferie handler om dig og din familie, om at nyde hinanden og om at slappe. Det er din ret.

Rigtig god ferie!

Annonce

Med den danske model i ryggen, er jeg sikker på, at vi også klarer de næste hundrede års udfordringer på det danske arbejdsmarked.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce