Annonce
Erhverv

Fagforbund: Danske Bank fyrer - bestyrelse vil have lønhop

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fagforbund mener, at det er paradoksalt, at bestyrelsen i Danske Bank vil have mere i løn, mens banken fyrer.

Danske Bank vil nedlægge 400 stillinger, og det kommer til at koste 230 medarbejdere jobbet. Det vækker undren hos fagforbundet Finansforbundet, der minder om, at bankens bestyrelse for nyligt har foreslået at hæve sit eget honorar med næsten en fjerdel.

Annonce

Ifølge formand for Finansforbundet, Kent Petersen, løber medarbejderne "enormt stærkt" for at "skabe den forretning, der er nødvendig".

- Man kan simpelthen ikke blive ved at stramme skruen, for det er nu engang de ansatte, der skal skabe den toplinje og vækst, som både banken, sektoren og vores samfund har brug for, siger han.

- Derfor skal medarbejderne heller ikke betragtes som en omkostningspost, man i øvrigt paradoksalt nok vil nedbringe næsten sideløbende med, at bestyrelsen vil bevilge sig en markant honorarstigning.

Han henviser til, at bestyrelsen forud for den kommende generalforsamling har foreslået en stigning i deres honorar. Basishonoraret alene for at sidde i bestyrelsen bør ifølge forslaget hæves med næsten en fjerdedel.

Samtidig belønningen for at sidde i bestyrelses forskellige udvalg skrues op, og formanden Karsten Dybvads honorar skal særligt hæves.

Hvor han i dag får 3,5 gange af et basishonorar, skal det ifølge forslaget fremover ganges med fire.

Dermed går hans basishonorar - før aflønning for de forskellige udvalg - fra 1,9 millioner kroner til 2,6 millioner kroner.

Hos den relevante kredsformand hos Finansforbundet, Kirsten Ebbe Brich, vækker de fyringer, der er annonceret torsdag, vrede.

- Det giver ingen mening, siger hun.

- Vores kolleger i koncernen har gennem lang tid været underlagt et rigtig højt arbejdspres, og vi har endnu ikke set lettelser i arbejdsbyrden, som berettiger, at man skiller sig af med erfaren og kompetent arbejdskraft.

- Dels bliver vi rystede af at miste gode kolleger i en hård periode, og dels bliver vi utrygge ved oplevelsen af, at ledelsen skærer ned, selv om vi har travlt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce