Annonce
Danmark

Faktatjek: Holder hovedstadens og provinsens argumenter?

Rådighedsbeløbene i de enkelte kommuner har ikke noget med udligningssystemet at gøre, siger Kurt Houlberg, professor i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Arkivfoto: FMBI.

Udligningssystemet er enormt indviklet, og netop derfor er det vigtigt at holde tungen lige i munden, når emnet debatteres. Derfor er vi dykket ned i et par udsagn fra begge sider for at tjekke, om argumenterne holder vand.

Der er milliarder af kroner på spil, når det gælder kampen om, hvordan kommunerne skal fordele skattekronerne imellem sig. Især hovedstadsudligningen får af en række provinsborgmestre skæld ud for at gøre Danmark skæv.

Men der er god grund til at bevare hovedstadsudligningen, lyder det fra borgmestrene nær København.

Avisen Danmark har pinnet et par påstande fra begge lejre ud og tjekket fakta.

Annonce
Rådighedsbeløbene i de enkelte kommuner har ikke noget med udligningssystemet at gøre, siger Kurt Houlberg, professor i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Arkivfoto: Carsten Andreasen

Påstand fra Carsten Rasmussen (S), borgmester i Lejre:

En nordjysk modelfamilie på fire har 100.000 kroner mere til rådighed om året end en tilsvarende familie i hovedstadsområdet.

Faktatjek:

At bruge rådighedsbeløb i forskellige kommuner som en del af udligningsdebatten er at blande æbler og pærer, lyder det fra flere eksperter.

- Udligningsordningen er sat i verden for at udligne forskelle mellem kommunerne - ikke for at udligne forskelle mellem borgernes indkomster eller rådighedsbeløb. En af hovedårsagerne til, at man har lavere rådighedsbeløb i hovedstaden, er de dyrere ejendomsskatter, og de går til staten - ikke kommunen, forklarer Kurt Houlberg, professor i KORA.

Selve påstanden om, at nordjyderne har større rådighedsbeløb, er der dog ikke noget galt med:

- Hvis du bor i hovedstadsområdet, har du højere leveudgifter, boligudgifter - og ndkomst. Det kan give et mindre rådighedsbeløb. Til gengæld sparer du op i din bolig, forklarer lektor i økonomi ved Syddansk Universitet,Nils Karl Sørensen.

Påstand fra Johnny Søtrup (V), borgmester i Esbjerg

Inden for børneområdet er der flere hænder til rådighed pr. borger i hovedstadsområdet end i provinsen. Vi har ikke råd til så mange, som de har.

Faktatjek:

På dagtilbudsområdet er der i de hovedstadskommuner, som er med i hovedstadsudligningen, gennemsnitligt 6,27 børn pr. voksen. For provinsen er tallet 6,6 børn pr. voksen. Altså vil der i hovedstadskommunerne gennemsnitligt være cirka tre voksne til 19 børn, mens der i provinsen vil være omtrent 20 børn til tre voksne. Det viser den seneste landsdækkende normeringsopgørelse fra 2014.

Sammenligner man klassekvotienter på tværs af landsdelene, tegner der sig det modsatte billede, viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. For mens der i hovedstadskommunerne var gennemsnitligt 22,5 elever i hver klasse sidste år, var der i provinskommunerne gennemsnitligt 21,5 elever pr. klasse.

I det regnestykke er det dog vigtigt at tage forbehold for, at der blandt provinskommunerne er flere ø-samfund som Læsø, Fanø, Samsø, Langeland og Ærø, som trækker gennemsnittet ned.

Påstand fra Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund:

Hvis vi ikke havde hovedstadsudligningen, ville vi få en hovedstad med skærpede sociale konflikter og store problemer.

Faktatjek:

- Hvis man afskaffede hovedstadsudligningen, ville det ramme de kommuner i hovedstadsområdet, som har mange ressourcesvage borgere, der trækker meget på de offentlige ydelser. Det ville f.eks. kunne betyde mindre service til borgerne i Ishøj og Brøndby, end de har i dag, siger Kurt Houlberg, professor i KORA.

- De kommuner, som i dag modtager beløb fra både hovedstadsudligningen og landsudligningen, ville komme til at miste penge, hvis hovedstadsudligningen blev afskaffet, og pengene i stedet blev fordelt i landsudligningen. Det ville gøre det sværere at få økonomien til at hænge sammen i Ishøj og Brøndby men lettere i Thisted og Tønder.

Påstand fra Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens

En ny udligningsmodel bør tage udgangspunkt i, hvilken type borgere, der bor i kommunerne - altså de socioøkonomiske faktorer.Faktatjek:

Økonomi- og Indenrigsministeriet kigger allerede i dag på sammensætningen af borgerne i de enkelte kommuner, når pengene skal fordeles gennem det eksisterende udligningssystem. I ministeriets udgivelse "Kommunal udligning og generelle tilskud" for 2016 findes en gennemgang af, hvordan ministeriet når frem til, hvor store summer de enkelte kommuner skal have i udligning. Her er tre faktorer afgørende: Hvordan er aldersfordelingen af borgerne i kommunen? hvordan er kommunens borgere rent socioøkonomisk? Og hvor meget kan kommunen forvente at få ind i skat, hvis skatteprocenten var landsgennemsnitlig?

I det socioøkonomiske regnestykke tæller ministeriet hvor mange borgere, som for eksempel ikke har arbejde, kun har en erhvervsuddannelse eller er indvandrere, som bor i de enkelte kommuner. Hver borgertype udløser et beløb, som ministeriet vurderer de koster og som kommunen så kan udlignes for, hvis der er underskud.

Der er i dag 14 såkaldt socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier med i regnestykket. Altså 14 forskellige borgertyper, som udløser penge, men derfor kan nogle selvfølgelig godt ønske sig flere eller andre kriterier.

Påstand fra Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal:

Provinskommunerne bruger mange penge på erhvervsindsatser i stedet for velfærd.

Faktatjek:

- Ligesom så mange andre argumenter i den politiske debat er det hverken helt rigtigt eller helt forkert. Det er rigtigt, at der bruges mange penge på erhvervspolitik i udkants-Danmark, men det gør man også de steder, hvor der i forvejen er vækst - dvs. i hovedstadsområdet og i Østjylland, siger kommunalforsker Roger Buch.

- Beløbene er dog meget begrænsede i det store billede. For samtlige kommuner i Danmark ligger udgifterne til erhvervsfremme lige omkring en milliard kroner, og det er altså en brøkdel af de samlede kommunale budgetter, hvor udgifterne til skoler, ældre og dagtilbud fylder meget mere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce