Annonce
Østjylland

Falsk Microsoft-medarbejder ville snyde mand for tusindvis af kroner

Heldigvis fattede manden til sidst mistanke og fik spærret sit kort. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Rønde: En 69-årig mand fra Rønde anmeldte mandag, at han i fredags var blevet forsøgt snydt for flere tusinde kroner af en mand, der udgav sig for at være fra Microsoft. Det oplyser Østjyllands Politi.

På engelsk havde manden ringet og sagt, at han kunne hjælpe den 69-årige med at fjerne en virus fra hans computer, da han kunne se, at den skulle være hacket. I den forbindelse overtalte han den 69-årige til at sende en kopi af kørekort, visakort og diverse koder, og var desuden også ved at overtale ham til at overføre penge for den "service", der var ydet. Det lykkedes dog ikke. Den 69-årige fattede mistanke til den falske medarbejder og kontaktede sin bank, der fik kortet spærret.

Østjyllands Politi opfordrer til, at du aldrig udleverer private oplysninger til personer, du ikke kender.

- Det er usandsynligt, at virksomheder, myndigheder og andre med rent mel i posen henvender sig på den måde og beder om personlige oplysninger, der kan misbruges. Modtager man et lignende opkald, anbefales det, at man lægger røret på, lyder det fra politiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce