Annonce
Aarhus

Falske facebookprofiler reklamerer for Comwell

Falske profiler reklamerer for Comwell på Facebook. Arkivfoto: Axel Schütt.
Falske facebookprofiler har gennem de seneste måneder promoveret den store danske hotelkæde Comwell. De falske profiler har reklameret for Comwell i adskillige kommentarspor til nyhedsartikler om hittegods, politikontrol, Smukfest, flæskestegskongen og andre ting, der umiddelbart ingen forbindelse har til hotelkæden. Comwell afviser at stå bag profilerne.

Promovering: Et godt sted at sove efter julefrokosten, til festival og konferencer. Og ikke mindst et sted med god service, hvor gæsterne bliver ringet op lige efter at have forladt hotellet, hvis de har glemt noget. Sådan har facebookprofilerne Sarah Jensen og Andrea Nielsen gennem de seneste måneder beskrevet den store danske hotelkæde Comwell i adskillige kommentarspor på Facebook.

Men i virkeligheden findes Sarah Jensen og Andrea Nielsen slet ikke.

Det vurderer markedsføringsekspert Heidi Helveg, som avisen Danmark har bedt tjekke profilerne, hvis eneste aktivitet synes at være promovering af hotelkæden Comwell.

- Det virker meget oplagt, at der er tale om falske profiler og ikke bare tilfredse kunder. Når man kigger på deres opslag og kommentarer, kan man se, at de for eksempel tagger en Gitte, men uden at tagge rigtigt. Man kan konstatere, der ikke er billeder på deres profiler, man kan ikke se, hvilke venner profilerne har, og den eneste aktivitet er noget, der relaterer til Comwell, siger Heidi Helveg, der blandt andet har specialiseret sig i skjult reklame.

Få timer efter avisen Danmark har kontaktet Facebook for at spørge ind til de to profiler, er de begge blevet lukket. Facebook bekræfter, at platformen har lukket profilerne, der så "mistænkelige" ud.

For markedsføringsekspert Heidi Højmark Helveg er de falske profilers promovering af Comwell overraskende.

- Jeg er ikke stødt på den slags reklame før. Ikke ved ordentlige, veletablerede virksomheder. Det havde ikke undret mig, hvis det var ”sidegadevirksomheder”, der lavede den slags markedsføring. Men Comwell er en fin og ordentlig virksomhed, siger hun.

Annonce
Sådan så et af de mange opslag profilen Sarah Jensen skrev om Comwell ud. Efter avisen Danmarks henvendelse, har Facebook lukket profilen ned.

Sådan har vi gjort

Jysk Fynske Mediers livecenter blev opmærksomme på profilen Sarah Jensen, der lavede reklamelignende kommentarer om Comwell til flere af mediekoncernens artikler. Avisen Danmark har undersøgt profilen og ved en søgning på samme link, som Sarah Jensen linkede til, stødte vi på profilen Andrea Nielsen.

Profilen Andrea Nielsen var ligesom Sarah Jensen uden billeder og venner. Samtidig var også denne profils eneste aktivitet at skrive rosende kommentarer om hotelkæden Comwell. Begge profiler linkede til hotelkædens hjemmeside, hvor man kunne booke et ophold.

Efter avisen Danmark rettede henvendelse til Facebook, blev de to facebookprofiler undersøgt af Facebooks afdeling i Irland. Kort efter blev begge profiler lukket ned.

Comwell: Det er ikke os

Hotelkæden Comwell afviser at stå bag profilerne.

- Vi har ikke nogle ansatte, der hedder nogle af de navne, og det tyder på, profilerne er falske. Men vi kigger selvfølgelig på det. Det her er ikke en måde, vi kommunikerer på. Man skal ikke tro, det er os som står bag, siger Simon Verheij, PR- og kommunikationsansvarlig for Comwell.

Hvem, udover jer, har interesse i at oprette falske profiler, som gennem adskillige kommentarer til artikler roser Comwell og linker til jeres hjemmeside?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg håber Facebook kan kaste lys over det. Det er dem, der har adgang til dataene.

Ulovligt, hvis Comwell står bag

Heidi Højmark Helveg pointerer, at det er et brud på markedsføringsloven, hvis hotelkæden Comwell har noget at gøre med personerne bag profilerne.

- Så er det skjult reklame. Profilerne giver sig ikke til kende med den hensigt, de har, og de får det til at lyde som om, der bare er tale om nogle meget tilfredse gæster, siger hun.

Hos Forbrugerrådet Tænk understreger man også, at skjulte reklamer er forbudt – både i trykte og digitale medier. Ifølge seniorjurist Maria Liljeqvist er det vigtigt, at forbrugeren bliver gjort opmærksom på, at der er tale om reklame, da en skjult reklame ikke nødvendigvis bliver opdaget af forbrugeren.

- Fordi reklamen er skjult, kan det være svært for forbrugeren at spotte, at der er tale om en reklame. Men noget tyder på, at der i dette tilfælde er tale om falske profiler, som reklamerer for Comwell. Hvis facebookprofilerne samtidig er falske, er det både vildledende og skjult reklame på samme tid. Og derfor er det vigtigt, at forbrugeren har paraderne oppe, siger hun og fortsætter:

- Forbrugeren glemmer ofte den kritiske sans, og ser det nærmere som en anbefaling end en decideret reklame, fordi det ikke tydeligt fremgår, at der er tale om en reklame.

Og derfor holder både Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk løbende øje med skjulte reklamer på både trykte og digitale medier.

Seniorjurist Maria Liljeqvist råder ligeledes forbrugerne til at være ekstra opmærksomme på det pågældende produkt eller oplevelse, der bliver omtalt, inden man investerer i det, der bliver reklameret for.

Begge profiler optrådte uden billeder eller anden information om, hvem der stod bag profilerne. Screenshot fra Facebook.
Falske facebookprofiler har gennem de seneste måneder promoveret den store danske hotelkæde Comwell. Her hotellet i Aarhus. Arkivfoto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce