Annonce
Østjylland

Familie skuffet og forarget: Datter kunne ikke komme med letbanen i sin kørestol

Familien Sonne vidste ikke, at der i Odder på perron tre er et stort gab mellem letbanetoget og perronen, da den lørdag ville tage turen til Aarhus H fra Odder Banegård. Det betød, at den måtte opgive at komme med toget. Foto: Morten Pape

Afstand mellem perron og tog betød, at kørestol ikke kunne komme om bord.

Odder: Det, der skulle have været den første udflugt med letbanen for Dea Sonne, blev lørdag formiddag i stedet en stor skuffelse.

Som det har været fremme i flere medier, er der nemlig på syv stationer mellem Odder og Aarhus problemer med at komme om bord på toget, fordi afstanden mellem perron og toget er for stor. Nogle steder er den helt op til 21 cm, hvilket gør det helt umuligt at få mingeleret en kørestol ind. Specielt når den som Dea Sonnes kørestol har små hjul foran.

Det vidste familien Sonne ikke, da den lørdag formiddag fandt på, at den sammen ville tage turen fra Odder til Aarhus. Måske tilskyndet af, at det lørdag var ganske gratis at komme med toget.

- Da vi bor i Silkeborg, havde vi ikke hørt om problemerne med adgang til toget. Derfor besluttede vi at hente Dea på Solbakken i Odder, hvor hun bor, og tage på tur. Men jeg skal lige love for, at vi er blevet skuffede, sagde Anders Sonne på egne og familiens vegne.

- Jeg synes, at det er forargeligt, at man taler så meget om tilgængelighed og om, at handicappede skal have mulighed for et selvstændigt liv, når de ikke engang kan komme om bord i et tog. Det må Aarhus Letbane gøre noget ved hurtigst muligt, sagde han.

Annonce

Fokusgruppe kigger på problemet

Aarhus Letbane har nedsat en fokusgruppe til at kigge på problemet med den store afstand mellem perron og tog flere steder på strækningen Aarhus - Odder.En af de løsninger, der er i spil er mobile ramper.

En anden løsning er at lade letbaneføreren yde assistance.

En tredje løsning er at køre passagerer til nærmeste station, hvor der er adgang for handicappede.

Der ventes at opstå lignende problemer på strækningen Aarhus - Grenaa.

Kilde: Aarhus Letbane.

Ejvind Mortensen er medlem af handicaprådet i Odder. han forventer, atAarhus letbane og Midttrafik løser probemenre med tilgængelighed hurtigst muligt. Foto: Morten Pape

Alle vidste det

Det samme mener Ejvind Mortensen, medlem af handicaprådet i Odder Kommune og af Letbanens Råd for Tilgængelighed, som har været med på sidelinjen under etableringen.

- Jeg har kun været med, siden byrådsmedlem Ole Lauth døde, men jeg har dog deltaget i møder, hvor letbanen erkendte, at man på grund af bl.a. kurver ikke kunne sørge for vandret tilgængelighed mellem perron og letbanetog uden en vis afstand. Men løftet var, at der på 14 ud af 29 perroner på Odderstrækingen er fuld tilgængelig, og at der på de andre maksimalt ville være et gab på 10 cm Det holder da slet ikke, når der her i Odder på spor tre er en afstand på 15 cm og i Beder en på 21 cm, siger rådsmedlemmet, der forventer, at Midttrafik og Aarhus Letbane får løst problemerne i løbet af ganske kort tid.

- Det her problem skal ikke syltes men løses i pokkers fart. Derfor glæder jeg mig til meget hurtigt at blive inviteret med i det udvalg, som Letbanen har lovet at nedsætte, så problemerne kan blive løst, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce