Annonce
Østjylland

Familie skuffet og forarget: Datter kunne ikke komme med letbanen i sin kørestol

Familien Sonne vidste ikke, at der i Odder på perron tre er et stort gab mellem letbanetoget og perronen, da den lørdag ville tage turen til Aarhus H fra Odder Banegård. Det betød, at den måtte opgive at komme med toget. Foto: Morten Pape

Afstand mellem perron og tog betød, at kørestol ikke kunne komme om bord.

Odder: Det, der skulle have været den første udflugt med letbanen for Dea Sonne, blev lørdag formiddag i stedet en stor skuffelse.

Som det har været fremme i flere medier, er der nemlig på syv stationer mellem Odder og Aarhus problemer med at komme om bord på toget, fordi afstanden mellem perron og toget er for stor. Nogle steder er den helt op til 21 cm, hvilket gør det helt umuligt at få mingeleret en kørestol ind. Specielt når den som Dea Sonnes kørestol har små hjul foran.

Det vidste familien Sonne ikke, da den lørdag formiddag fandt på, at den sammen ville tage turen fra Odder til Aarhus. Måske tilskyndet af, at det lørdag var ganske gratis at komme med toget.

- Da vi bor i Silkeborg, havde vi ikke hørt om problemerne med adgang til toget. Derfor besluttede vi at hente Dea på Solbakken i Odder, hvor hun bor, og tage på tur. Men jeg skal lige love for, at vi er blevet skuffede, sagde Anders Sonne på egne og familiens vegne.

- Jeg synes, at det er forargeligt, at man taler så meget om tilgængelighed og om, at handicappede skal have mulighed for et selvstændigt liv, når de ikke engang kan komme om bord i et tog. Det må Aarhus Letbane gøre noget ved hurtigst muligt, sagde han.

Annonce

Fokusgruppe kigger på problemet

Aarhus Letbane har nedsat en fokusgruppe til at kigge på problemet med den store afstand mellem perron og tog flere steder på strækningen Aarhus - Odder.En af de løsninger, der er i spil er mobile ramper.

En anden løsning er at lade letbaneføreren yde assistance.

En tredje løsning er at køre passagerer til nærmeste station, hvor der er adgang for handicappede.

Der ventes at opstå lignende problemer på strækningen Aarhus - Grenaa.

Kilde: Aarhus Letbane.

Ejvind Mortensen er medlem af handicaprådet i Odder. han forventer, atAarhus letbane og Midttrafik løser probemenre med tilgængelighed hurtigst muligt. Foto: Morten Pape

Alle vidste det

Det samme mener Ejvind Mortensen, medlem af handicaprådet i Odder Kommune og af Letbanens Råd for Tilgængelighed, som har været med på sidelinjen under etableringen.

- Jeg har kun været med, siden byrådsmedlem Ole Lauth døde, men jeg har dog deltaget i møder, hvor letbanen erkendte, at man på grund af bl.a. kurver ikke kunne sørge for vandret tilgængelighed mellem perron og letbanetog uden en vis afstand. Men løftet var, at der på 14 ud af 29 perroner på Odderstrækingen er fuld tilgængelig, og at der på de andre maksimalt ville være et gab på 10 cm Det holder da slet ikke, når der her i Odder på spor tre er en afstand på 15 cm og i Beder en på 21 cm, siger rådsmedlemmet, der forventer, at Midttrafik og Aarhus Letbane får løst problemerne i løbet af ganske kort tid.

- Det her problem skal ikke syltes men løses i pokkers fart. Derfor glæder jeg mig til meget hurtigt at blive inviteret med i det udvalg, som Letbanen har lovet at nedsætte, så problemerne kan blive løst, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce