Annonce
Østjylland

Familie skuffet og forarget: Datter kunne ikke komme med letbanen i sin kørestol

Familien Sonne vidste ikke, at der i Odder på perron tre er et stort gab mellem letbanetoget og perronen, da den lørdag ville tage turen til Aarhus H fra Odder Banegård. Det betød, at den måtte opgive at komme med toget. Foto: Morten Pape

Afstand mellem perron og tog betød, at kørestol ikke kunne komme om bord.

Odder: Det, der skulle have været den første udflugt med letbanen for Dea Sonne, blev lørdag formiddag i stedet en stor skuffelse.

Som det har været fremme i flere medier, er der nemlig på syv stationer mellem Odder og Aarhus problemer med at komme om bord på toget, fordi afstanden mellem perron og toget er for stor. Nogle steder er den helt op til 21 cm, hvilket gør det helt umuligt at få mingeleret en kørestol ind. Specielt når den som Dea Sonnes kørestol har små hjul foran.

Det vidste familien Sonne ikke, da den lørdag formiddag fandt på, at den sammen ville tage turen fra Odder til Aarhus. Måske tilskyndet af, at det lørdag var ganske gratis at komme med toget.

- Da vi bor i Silkeborg, havde vi ikke hørt om problemerne med adgang til toget. Derfor besluttede vi at hente Dea på Solbakken i Odder, hvor hun bor, og tage på tur. Men jeg skal lige love for, at vi er blevet skuffede, sagde Anders Sonne på egne og familiens vegne.

- Jeg synes, at det er forargeligt, at man taler så meget om tilgængelighed og om, at handicappede skal have mulighed for et selvstændigt liv, når de ikke engang kan komme om bord i et tog. Det må Aarhus Letbane gøre noget ved hurtigst muligt, sagde han.

Annonce

Fokusgruppe kigger på problemet

Aarhus Letbane har nedsat en fokusgruppe til at kigge på problemet med den store afstand mellem perron og tog flere steder på strækningen Aarhus - Odder.En af de løsninger, der er i spil er mobile ramper.

En anden løsning er at lade letbaneføreren yde assistance.

En tredje løsning er at køre passagerer til nærmeste station, hvor der er adgang for handicappede.

Der ventes at opstå lignende problemer på strækningen Aarhus - Grenaa.

Kilde: Aarhus Letbane.

Ejvind Mortensen er medlem af handicaprådet i Odder. han forventer, atAarhus letbane og Midttrafik løser probemenre med tilgængelighed hurtigst muligt. Foto: Morten Pape

Alle vidste det

Det samme mener Ejvind Mortensen, medlem af handicaprådet i Odder Kommune og af Letbanens Råd for Tilgængelighed, som har været med på sidelinjen under etableringen.

- Jeg har kun været med, siden byrådsmedlem Ole Lauth døde, men jeg har dog deltaget i møder, hvor letbanen erkendte, at man på grund af bl.a. kurver ikke kunne sørge for vandret tilgængelighed mellem perron og letbanetog uden en vis afstand. Men løftet var, at der på 14 ud af 29 perroner på Odderstrækingen er fuld tilgængelig, og at der på de andre maksimalt ville være et gab på 10 cm Det holder da slet ikke, når der her i Odder på spor tre er en afstand på 15 cm og i Beder en på 21 cm, siger rådsmedlemmet, der forventer, at Midttrafik og Aarhus Letbane får løst problemerne i løbet af ganske kort tid.

- Det her problem skal ikke syltes men løses i pokkers fart. Derfor glæder jeg mig til meget hurtigt at blive inviteret med i det udvalg, som Letbanen har lovet at nedsætte, så problemerne kan blive løst, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce