Annonce
Østjylland

Familier har valgt Hou Skole fra

Hou Skole og Børnehus har levet i lidt af et ledelsesmæssigt vakuum siden den nye skolestruktur med færre ledere blev indført sidste år. Men det bliver snart bedre. Foto: Søren E. Alwan

Siden sommeren 2017 har fire forskellige pædagogiske ledere været på lønningslisten. Kun en er der endnu.

Hou: Fem familier med tilsammen 14 børn har siden begyndelsen af skoleåret 2017 valgt at flytte deres børn fra Hou Skole til en anden skole i kommunen.

Derudover er tre familier flyttet fra Hou Skoles skoledistrikt. Ligesom der også i de foregående par skoleår har været flere børn, der er flyttet fra skolen.

Ifølge Karsten Poulsen, der er direktør for børn, unge og kultur, er der ikke tale om en elevflugt fra Hou Skole.

- Der er lidt forskellige årsager, men det gennemgående er, at forældrene har ment, at der har været en elev/elever i klassen, som har forstyrret undervisningen, siger Karsten Poulsen.

Annonce

Hou Skole i tal

Hou Skole har elever fra 0.-6. klasse.Der er fra begyndelsen af dette skoleår indskrevet 138 børn i Hou Skole plus 54 børn i børnehuset (børnehave og vuggestue).

Hou Skole er en af to skoler i kommunen med specialklasseafdeling. Af de 138 børn går 18 børn i centerklasserne.

De øvrige specialklassebørn i kommunen går på Parkvejens Skole.

Frustreret bestyrelse

En anden udfordring er den store udskiftning, der har været på kontoret på Hou Skole, siden Odder Kommune gennemførte den nye skolestruktur starten af skoleåret 2017. En struktur, som blandt andet betød færre ledere og omflytning af eksisterende ledere.

For Hou Skole og Børnehus betød det, at man mistede skoleleder Janni Thorstensen, som blev flyttet til Hundslund.

På godt et år har fire forskellige pædagogiske ledere været inde over den daglige pædagogiske ledelse af skolen. En dukkede aldrig op, en stoppede ved årsskiftet, og en stoppede lige før sommerferien. Siden begyndelsen af dette skoleår er opgaven blevet varetaget dels af Nina Elizebeth Gernow, der kom til lige inden sommerferien, dels af en pensioneret skoleleder og forvaltningschef fra Aarhus Kommune. Sidstnævnte har opgaven, indtil en mere permanent løsning er fundet.

- Det er ærgerligt, at vi ikke har fået stabilitet i ledelsen på Hou Skole og Børnehus, siger Karsten Poulsen.

Det er den tidligere skolebestyrelsesformand meget enig i.

- Implementeringen af den nye skolestruktur, har været dårlig og meget frustrerende. Vi har i dag ingen af de ledere, som var tiltænkt at føre Hou Skole og Børnehus ind i den nye struktur. Vi har fra bestyrelsens side, både i høringssvar op til beslutningen og i efterfølgende dialoger, gjort det klart for politikere og forvaltning, hvilke udfordringer dette kunne medføre. Nu kan vi efterfølgende konkludere, at der ikke er blevet lyttet, siger den tidligere formand Mick Kjær.

Landsbyordningerne

Siden skoleårets start i 2017 har de fire landsbyordninger i Saxild, Hou, Gylling og Hundslund være lagt sammen under en fælles overordnet skoleleder, Vivian Anditsch.Hver enkelt matrikel har to pædagogiske ledere, den ene er ansvarlig for skoledelen, mens den anden er ansvarlig for institutionsdelen - herunder også sfo.

De fleste pædagogiske ledere har få eller lidt flere undervisningstimer ved siden af ledelsesopgaverne.

De fire pædagogiske ledelsesteams består af:

Saxild: Anders Nielsen og Lars Jensen

Hou: Kurt Dybdahl Kristensen (konstitueret) og Nina Elizabeth Gernow

Gylling: Erik Bjerrum og Helle Pedersen

Hundslund: Janni Thorstensen (også overordnet viceskoleleder) og Else Marie Jørgensen

Håb for fremtiden

Karsten Poulsen mener ikke, at kommunen havde kunnet forudse de ledelsesmæssige udfordringer, der har været i Hou det seneste års tid. Og direktøren er fortrøstningsfuld for fremtiden.

Stillingen som pædagogisk leder er netop slået op, og Karsten Poulsen forventer at få mange kvalificerede ansøgninger til stillingen.

En tilsvarende stilling er netop blevet besat i Saxild, hvor Anders Nielsen blev valgt ud af et stærkt ansøgerfelt på 17, hvoraf de seks var udtaget til første rundes samtaler.

- Nu skulle der gerne komme ro på ledelsessituationen, lyder det håbefuldt fra Karsten Poulsen.

Et håb, han deler med Mick Kjær.

- Nu ser vi frem til at få en ny pædagogisk leder på plads. Både medarbejderne men også forældre, børn og byen Hou, har krav på, at forudsætningerne for at drive en god skole og børnehus er til stede. Det har ikke været tilfældet, det seneste år, påpeger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce