Annonce
Østjylland

Familier har valgt Hou Skole fra

Hou Skole og Børnehus har levet i lidt af et ledelsesmæssigt vakuum siden den nye skolestruktur med færre ledere blev indført sidste år. Men det bliver snart bedre. Foto: Søren E. Alwan

Siden sommeren 2017 har fire forskellige pædagogiske ledere været på lønningslisten. Kun en er der endnu.

Hou: Fem familier med tilsammen 14 børn har siden begyndelsen af skoleåret 2017 valgt at flytte deres børn fra Hou Skole til en anden skole i kommunen.

Derudover er tre familier flyttet fra Hou Skoles skoledistrikt. Ligesom der også i de foregående par skoleår har været flere børn, der er flyttet fra skolen.

Ifølge Karsten Poulsen, der er direktør for børn, unge og kultur, er der ikke tale om en elevflugt fra Hou Skole.

- Der er lidt forskellige årsager, men det gennemgående er, at forældrene har ment, at der har været en elev/elever i klassen, som har forstyrret undervisningen, siger Karsten Poulsen.

Annonce

Hou Skole i tal

Hou Skole har elever fra 0.-6. klasse.Der er fra begyndelsen af dette skoleår indskrevet 138 børn i Hou Skole plus 54 børn i børnehuset (børnehave og vuggestue).

Hou Skole er en af to skoler i kommunen med specialklasseafdeling. Af de 138 børn går 18 børn i centerklasserne.

De øvrige specialklassebørn i kommunen går på Parkvejens Skole.

Frustreret bestyrelse

En anden udfordring er den store udskiftning, der har været på kontoret på Hou Skole, siden Odder Kommune gennemførte den nye skolestruktur starten af skoleåret 2017. En struktur, som blandt andet betød færre ledere og omflytning af eksisterende ledere.

For Hou Skole og Børnehus betød det, at man mistede skoleleder Janni Thorstensen, som blev flyttet til Hundslund.

På godt et år har fire forskellige pædagogiske ledere været inde over den daglige pædagogiske ledelse af skolen. En dukkede aldrig op, en stoppede ved årsskiftet, og en stoppede lige før sommerferien. Siden begyndelsen af dette skoleår er opgaven blevet varetaget dels af Nina Elizebeth Gernow, der kom til lige inden sommerferien, dels af en pensioneret skoleleder og forvaltningschef fra Aarhus Kommune. Sidstnævnte har opgaven, indtil en mere permanent løsning er fundet.

- Det er ærgerligt, at vi ikke har fået stabilitet i ledelsen på Hou Skole og Børnehus, siger Karsten Poulsen.

Det er den tidligere skolebestyrelsesformand meget enig i.

- Implementeringen af den nye skolestruktur, har været dårlig og meget frustrerende. Vi har i dag ingen af de ledere, som var tiltænkt at føre Hou Skole og Børnehus ind i den nye struktur. Vi har fra bestyrelsens side, både i høringssvar op til beslutningen og i efterfølgende dialoger, gjort det klart for politikere og forvaltning, hvilke udfordringer dette kunne medføre. Nu kan vi efterfølgende konkludere, at der ikke er blevet lyttet, siger den tidligere formand Mick Kjær.

Landsbyordningerne

Siden skoleårets start i 2017 har de fire landsbyordninger i Saxild, Hou, Gylling og Hundslund være lagt sammen under en fælles overordnet skoleleder, Vivian Anditsch.Hver enkelt matrikel har to pædagogiske ledere, den ene er ansvarlig for skoledelen, mens den anden er ansvarlig for institutionsdelen - herunder også sfo.

De fleste pædagogiske ledere har få eller lidt flere undervisningstimer ved siden af ledelsesopgaverne.

De fire pædagogiske ledelsesteams består af:

Saxild: Anders Nielsen og Lars Jensen

Hou: Kurt Dybdahl Kristensen (konstitueret) og Nina Elizabeth Gernow

Gylling: Erik Bjerrum og Helle Pedersen

Hundslund: Janni Thorstensen (også overordnet viceskoleleder) og Else Marie Jørgensen

Håb for fremtiden

Karsten Poulsen mener ikke, at kommunen havde kunnet forudse de ledelsesmæssige udfordringer, der har været i Hou det seneste års tid. Og direktøren er fortrøstningsfuld for fremtiden.

Stillingen som pædagogisk leder er netop slået op, og Karsten Poulsen forventer at få mange kvalificerede ansøgninger til stillingen.

En tilsvarende stilling er netop blevet besat i Saxild, hvor Anders Nielsen blev valgt ud af et stærkt ansøgerfelt på 17, hvoraf de seks var udtaget til første rundes samtaler.

- Nu skulle der gerne komme ro på ledelsessituationen, lyder det håbefuldt fra Karsten Poulsen.

Et håb, han deler med Mick Kjær.

- Nu ser vi frem til at få en ny pædagogisk leder på plads. Både medarbejderne men også forældre, børn og byen Hou, har krav på, at forudsætningerne for at drive en god skole og børnehus er til stede. Det har ikke været tilfældet, det seneste år, påpeger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce