Annonce
Indland

Families hus revner i tørken: Nu råber de politikerne op

Lars Jørgensen har fået sat et stativ op, der holder den del af huset, der er ved at revne. Det hjælper indtil videre på skaderne, men er ikke en holdbar løsning i længden. Foto: Søren E. Alwan.

Familien Jørgensen vågnede i juli pludseligt op til et revnet hus. Tørken har revet huset fra hinanden, men hos forsikringen er der ingen hjælp at hente. Derfor forsøger familien nu at råbe politikere op, så de og andre husejere kan få hjælp.

Revner: Det var nok bare noget udenfor, tænkte Lars Jørgensen, da han natten til 15. juli vågnede ved et sæt, fordi der lød et stort brag i soveværelset.

Han lagde sig til at sove igen, men næste morgen, da han stod op, opdagede han, at noget var helt galt. Døren til soveværelset ville ikke gå op, og der lå cementpuds i sengen. Da han endelig fik åbnet døren, opdagede han en stor revne i væggen. Efter at have gået en tur i hele huset, gik alvoren for alvor op for ham.

Huset, som har været familiens hjem i 30 år, er ved at revne.

Hele gavlen har løsnet sig fra huset, og revnerne i væggen vidner om, at huset har taget første skridt imod at dele sig i to. Ifølge Lars Jørgensen er det på grund af tørken.

Annonce

Sagen kort

Gennem sommeren har der været flere eksempler på husejere, som oplever, at deres huse revner i sommervarmen - blandt andet i Herning og Asperup på Fyn.Forsikringsselskaberne dækker ikke skaderne, da de ikke anses som "pludselige skader".

Derfor står husejerne alene med regningen for reparationerne.

Husene revner blandt andet fordi, at lerjorden skrumper. Dermed opstår der revner - eller det der i fagsprog kaldes en sætningsskade.

Man kan ikke gøre så forfærdeligt meget for at undgå, at huset revner i det tørre vejr. Ifølge fagekspert i Bolius Tue Patursson er det dog en god idé ikke at have planter og træer for tæt på huset, da de suger vand fra lerjorden.

Hvis man er bange for, at ens hus er i fare for at revne i sommervarmen, bør man ifølge Tue Patursson få geotekniske folk til at undersøge forholdene omkring grunden.

Huset er revnet flere steder. Foto: Søren E. Alwan

Stolede på forsikring

Huset i Ferup nær Kolding ligger på lerjord, og når det tørrer ind på grund af heden, så skrumper lerjorden. Derfor oplever flere husejere i landet, at huset slår revner i sommerheden. Men forsikringen dækker ikke. Skader på grund af tørken anses nemlig ikke som pludselige skader, og netop den melding fik Lars Jørgensen også, da han tre gange fik afslag fra forsikringen.

- Selvfølgelig føler man sig snydt. Når man har en forsikring, regner man da med, at man er sikret, når huset går i stykker, siger Lars Jørgensen.

Endnu har en teknisk undersøgelse ikke endelig afgjort, om tørken bærer skylden for skaderne på huset, men ifølge Tue Patursson, fagekspert og bygningskonstruktør hos boligejernes videnscenter Bolius, er det umiddelbart svært at tro, at der kan være andre årsager til, at Lars Jørgensen og flere andre husejeres huse er ved at falde sammen.

- Det ville da være et sammenfald, der ville noget. Når en familie har boet i huset i 30 år, og de bor på lerholdig jord, og det så sker ved en ekstrem hedebølge, så er det svært ikke at koble de ting sammen, siger han.

Sengen står i stuen, da Lars Jørgensen og hans kone er blevet anbefalet ikke at opholde sig i soveværelset af sikkerhedsmæssige årsager. Foto: Søren E. Alwan

Vågnede med cementpuds i sengen

Lars Jørgensen overvejer nu at klage til Ankestyrelsen, men han forventer ikke at kunne vinde kampen mod forsikringsselskabet. Imens lever han, konen og parrets yngste datter i et hjem, hvor sengen er flyttet ind i stuen, hvor vinduet i soveværelset ikke kan lukkes, hvor hoveddøren ikke kan åbne, og hvor der dukker nye og større revner op hver eneste dag. Og uvisheden om hvad der sker, hvis tørken fortsætter, eller der kommer et stort regnskyl, får familien til at frygte for fremtiden.

- Det er aldrig rart at vågne med cementpuds i sengen. Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Det er det første, vi tænker på, når vi vågner, og det sidste vi tænker på, når vi går i seng, siger Lars Jørgensen.

Også i haven har lerjorden trukket sig så meget sammen, at det har efterladt et stort dybt hul. Foto: Søren E. Alwan

Deler historie på Facebook

Familien har ikke lige de mere end 100.000 kroner stående på bankkontoen, som Lars Jørgensen frygter, reparationerne vil koste. Og da kampen med forsikringsselskabet stort set er opgivet, er Lars Jørgensens håb nu, at politikerne vil komme ham og andre tørkeramte husejere til hjælp.

- Det vil være en umulig opgave for nogen selv at stå med udgifterne til en reparation. Derfor mener jeg også, at det kræver politisk handling, siger han.

Han peger på, at husejere, der er blevet ramt af tørken, bør kunne få hjælp på lige fod med husejere, der oplever skader som følge af stormfloder.

- Her er også tale om et ekstremt naturfænomen. Så politikerne må sikre, at vi også kan få hjælp, og alle, der er ramt af det her, kan komme videre, siger han.

Indtil videre har familiens kamp resulteret i en Facebook-gruppe med over 300 medlemmer, hvor flere andre husejere med lignende problemer deler deres historie.

- Hvis vi står sammen, er der større chance for, at vi kan råbe politikerne op, siger Lars Jørgensen.

På fredag får familien besøg af minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde; Eva Kjer Hansen (V), der vil besigtige huset i håb om at blive klogere på, hvordan familier med tørkeramte huse kan tilbydes hjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce