Annonce
Aarhus

Farlig og ulovlig leg på el-løbehjul i Aarhus

El-løbehjul skal følge de samme regler som cykler, så det er ikke ulovligt at køre i Ryesgade, men drengene på billedet er efter avisens vurdering ikke fyldt 15 år, derfor har vi sløret deres ansigter. Foto: Jens Thaysen
Blå mandag var den helt gal, da børn og unge forvandlede Strøget og Ryesgade til en legeplads for elektriske løbehjul. Og det er en overtrædelse af færdselsloven, når forældrene lader deres mindreårige børn færdes alene på løbehjulene.

AARHUS: Ingen er døde, men det skyldes mere held end forstand.

- I mandags så jeg fire løbehjul med to drenge på hver køre over for rødt her i fodgængerfeltet. Der kom en bil den modsatte vej, heldigvis kørte han langsomt, for det var få centimeter fra at gå helt galt, fortæller Niels Rasmussen.

Fra sin pølsevogn på strøget, lige over for Salling, er han i første parket til den farlige leg på de elektriske løbehjul.

Det var hverken første eller sidste gang, pølsemanden har været vidne til lovovertrædelser på to hjul.

- Det er mere reglen end undtagelsen, at de kører over for rødt. Gamle damer og små børn har ikke en chance, for de kører hurtigt – 20 km i timen, siger han.

De fleste brugere er unge drenge ifølge pølsemanden.

- Jeg ser ikke ret mange voksne køre på løbehjulene. Nu er det skoletid, men når klokken bliver halv to, så kommer de, jeg ser dem hver eneste dag, siger han.

Annonce

El-løbehjul

Før man stiller sig op på et af Vois el-løbehjul, bekræfter man deres brugerbetingelser, der foreskriver:

Jeg er iført en hjelm.

Jeg er ikke under påvirkning af stoffer og/eller alkohol.

Kun én person pr løbehjul er tilladt.

Jeg kører ikke på fortovet eller andre forbudte områder.

Jeg er 18 år eller ældre.

Ny i trafikken

Løbehjulene er på gaden i en toårig forsøgsperiode.

- Vi skal være åbne for nye måder at bevæge sig på i trafikken, sagde transportminister Ole Birk Olesen, som begrundelse for at el-løbehjul skulle være en del af trafikken i Danmark.

Avisen har i flere tilfælde observeret, hvad det betyder ude i virkelighedens verden. Kørsel på fortov, kørsel mod færdselsretningen, kørsel i fodgængerfelter og over for rødt. Den lille stenkuppel foran banegården i Aarhus er blevet brugt som afsæt for hop og de gående på strøget fungerer som slalomporte.

Særligt på blå mandag, hvor der var mange konfirmander i byen, kunne enhver ved selvsyn konstatere omfanget af lovovertrædelser og hensynsløs kørsel.

- Mig bekendt er det ikke lovligt at køre på cykel og løbehjul på strøget, men det vil folk skide på. Specielt de unge mænd, der tror de er udødelige – det går galt, det gør det, siger Niels Rasmussen.

Politiet har kun udskrevet én bøde for ulovlig kørsel. Den var til en 24-årig mand, der 16. april ikke havde lys på sit løbehjul.

- Der har kun været få anmeldelser om løbehjul, der kører ulovligt. Men vi er opmærksomme på, at der er ny spiller i trafikken, og vi følger udviklingen, siger Østjyllands Politi.

Brud på færdselsloven

Voksne kan ved at downloade en app til mobiltelefonen leje et af de 150 elektriske løbehjul, det svenske virksomhed Voi har stillet op i Aarhus.

Hvordan sikrer I jer, at løbehjulene ikke bliver lejet ud til børn under 15 år?

- Aldersgrænsen for at køre på vores løbehjul er sat til 18 år for at sende et tydeligt signal til vores brugere. Hvis vi bliver opmærksomme på mindreårige brugere, kan vi i yderste konsekvens blokere vedkommendes profil, siger Eric André, landechef i Voi.

Brugerne skal acceptere virksomhedens brugerbetingelser, derunder at man er fyldt 18 år, for at leje løbehjulene.

Er I opmærksomme på, at mange børn kører på løbehjulene, selv om det ikke er lovligt?

- Vi er opmærksomme på problemet. Det er et brud på færdselsloven, hvis man kører på et elektrisk løbehjul, når man er under 15 år. Vi appellerer til, at forældre ikke lader deres børn køre på vores løbehjul før de fylder 18, siger han.

I følge Voi, har der ikke været større ulykker med deres løbehjul i nogle af de 18 byer, virksomheden er til stede i.

Drengene kører to på et løbehjul, det er en overtrædelse af udlejerens brugerbetingelser, derfor har vi sløret deres ansigter. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce