Annonce
Aarhus

Fartkontrol på Kongevejen: 11 fik klip i kørekortet på en time

- Det kan godt være, at det er varmt og folk skal hjem til grillen, men det er altså ikke klogt at ræse afsted på den måde, lyder det fra vagtchef Lars Bisgaard, Østjyllands Politi. Arkivfoto: MIchael Bager
Østjyllands Politi holdt fartkontrol torsdag eftermiddag. Der blev kørt stærkt. "Jeg synes, at folk skal sætte farten ned," lyder det fra vagtchef.

AARHUS: Bilist efter bilist gik i fartfælden, da Østjyllands Politi torsdag eftermiddag kontrollerede bilister på Kongevejen i det sydlige Aarhus.

På den skovomkransede vej er den højst tilladte hastighed 50 kilometer i timen, men det havde en del bilister tilsyneladende glemt i skyndingen.

Selv om farten kun blev kontrolleret i en god time - fra klokken 16.45 til 18.00 - kørte 11 bilister så hurtigt, at de får et klip i kørekortet.

De kørte alle mindst 30 procent hurtigere end tillladt. De hurtigste kørte 74 km/t.

Politiet kontrollerede kun bilisterne i ét spor.

- Og alligevel var der altså 11, som kørte alt for stærkt - på et tidspunkt, hvor der var masser af mennesker i skoven, også børn, siger vagtchef Lars Bisgaard, Østjyllands Politi.

At få et klip i kørekortet er en ganske alvorlig ting - især hvis man lige har fået sin debut bag rattet.

Har man haft sit første kørekort i mindre end tre år, må man kun få to klip i kørekortet, før man får et kørselsforbud. Man nøjes ikke med en betinget frakendelse som andre bilister.

Får man et kørselsforbud, skal man aflevere sit kørekort. Man må først køre igen, når man har gennemgået syv teoritimer og otte køretimer hos en kørelærer. Samt bestået en kontrollerende køreprøve, det vil sige både en almindelig teori- og køreprøve. Og undervisningen og prøver skal man selv betale for.

Oven i det hele kommer så bøden for at køre for stærkt.

- For at sige det ligeud: Jeg synes, at folk skal sætte farten ned. Det kan godt være, at det er varmt og folk skal hjem til grillen, men det er altså ikke klogt at ræse afsted på den måde, siger vagtchef Lars Bisgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce