Annonce
Aarhus

Farvel efter 12 år: 50.000 Salling-ansatte skal have ny bestyrelsesformand

Niels Smedegaard trådte til i Salling som formand i 2007. Nu siger han farvel. Der er endnu ikke udpeget en ny formand. PR-foto
Efter mere end 12 år i spidsen for bestyrelsen i Salling Group træder Nils Smedegaard Andersen tilbage som formand.

AARHUS: Salling Group, der med 50.000 ansatte og hovedsæde i Aarhus er Danmarks største detailkoncern, skal have ny bestyrelsesformand.

Salling Group skal udpege en ny bestyrelsesformand, efter at Nils Smedegaard Andersen, formand siden 2007, har valgt at træde tilbage. Det oplyser Salling i en pressemeddelelse.

- Salling Group har gennemgået en rivende transformation gennem Nils’ tid som bestyrelsesformand, og han efterlader en overordentligt stabil koncern, der kontinuerligt har udbygget sin markedsposition de seneste 12 år, siger Jens Bjerg Sørensen, formand for Salling Fondene, der over to omgang i henholdsvis 2014 og 2017 tilbagekøbte Salling Group.

Selv siger den afgående bestyrelsesformand om sin tid i Salling Group, at det har været et privilegium.

- Jeg har sat stor pris på samarbejdet med den dygtige ledelse og de mange energiske og motiverede medarbejdere. Virksomheden har gennemgået en fantastisk udvikling fra at være et datterselskab i A.P. Møller - Mærsk til at være en selvstændig virksomhed 100 procent ejet af Salling Fondene, og det har været spændende at være med til at skabe grundlaget herfor, siger Nils Smedegaard Andersen, der i stedet træder ind som bestyrelsesdformand for Unilever.

Annonce

Smedegaard kørte parløb

Nils Smedegaard Andersen blev bestyrelsesformand for Salling Group (dengang Dansk Supermarked A/S), da han tiltrådte som administrerende direktør for A.P Møller – Mærsk, der i 2007 var majoritetsejer af Salling Group. Han har tidligere været blandt andet administrerende direktør for Carlsberg og er i dag bestyrelsesformand for Unilever, Færch og WWF Verdensnaturfonden, bestyrelsesmedlem for BP samt formand for Akzo Nobels supervisory board.

- Det er med beklagelse men naturligvis også med fuld forståelse, at vi har modtaget Nils’ ønske om at træde tilbage. Vi vil nu give os tid til at sammensætte den nye bestyrelse. Indtil en ny formand er udpeget, og bestyrelsen har fundet sin fremadrettede konstellation, fortsætter Nils som formand, så vi sikrer kontinuitet i overdragelsen, siger Jens Bjerg Sørensen.

Nils Smedegaard Andersen går af som bestyrelsesformand og udtræder af bestyrelsen for Salling Group i forbindelse med næste generalforsamling.

Salling Group omsatte i 2018 for 59,4 milliarder kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce