Annonce
Aarhus

Farvel Skat: Nu slår den nye Toldstyrelse dørene op i Aarhus

- Vi glæder os sindssygt meget til at lægge by til, fortalte borgmester Jacob Bundsgaard, da han sammen med skatteminister Karsten Lauritzen torsdag klippede snoren til den nye Toldsstyrelse, der får hovedsæde i Højbjerg. Foto: Axel Schütt

Aarhus får en ny, statslig arbejdsplads, når Toldstyrelsen åbner på søndag. Det blev markeret torsdag, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) - assisteret af en borgmester og to toldhunde - klippede det røde bånd.

AARHUS: Inde i varevognen var der både skygge og godbidder, så man kunne ikke fortænke toldhunden Lazer i at søge i ly for den bagende sol. Han var ellers inviteret til fest på p-pladsen ved Skats lokaler på Slet Parkvej torsdag eftermiddag.

Anledningen var den officielle åbning af den nye Toldstyrelse, der får hovedsæde i Aarhus, når Skat fra på søndag ophører med at eksistere, som vi kender det i dag. I stedet overtager syv nye styrelser placeret rundt om i landet.

190 ansatte i Toldstyrelsen får i første omgang skrivebord på Slet Parkvej i Slet på kanten af Højbjerg og Viby. Her holder de til, indtil Skats nuværende lokaler på Lyseng Allé er bygget om og indrettet til at rumme det, der bliver den nye skatteforvaltnings største arbejdsplads uden for København. Her vil Toldstyrelsen få selskab af medarbejdere i den nye Skattestyrelse og Motorstyrelse. Når det nye skattevæsen er helt på plads 1. januar 2021, vil der i Aarhus være samlet ca. 560 medarbejdere.

Det svarer til ca. 110 nye århusianske arbejdspladser. Udflytningen og omorganiseringen af medarbejdere skaber et behov for rekruttering, og det vil kunne mærkes, fortæller direktør i Toldstyrelsen Charlotte Møller.

- Aarhus er en by, der uddanner mange akademikere, som måske ikke allesammen har lige nemt ved at få job, hvis de vil blive i Aarhus. Der bliver vi en ny mulighed, forklarer hun.

Annonce

Den nye skatteforvaltning

1. juli bliver Skat erstattet af syv nye styrelser: Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Administrations- og Servicestyrelsen, Toldstyrelsen, Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.Toldstyrelsen får hovedsæde i Aarhus med 190 medarbejdere, heraf 55 geografiafhængige toldere, der primært får arbejdssted ved Danmarks grænser.

I alt placerer den nye skatteforvaltning 560 medarbejdere i Aarhus.

350 bliver beskæftiget i Skattestyrelsen, der bliver opdelt i tre afdelinger for selskabsskat, personskat og erhvervsskat.

Hovedkvarteret for selskabsskat placeres i Aarhus med ca. 175 medarbejdere. De øvrige medarbejdere er beskæftiget i de to andre afdelinger.

Motorstyrelsen placerer desuden 20 medarbejdere i Aarhus.

190 medarbejdere i Toldstyrelsen får fra på søndag arbejdsplads i Aarhus. Foto: Axel Schütt
Tolder Klaus Hymøller kan på sin computerskærm i den mobile containerscanner gennemse indholdet af en hel 40 fods container. Foto: Axel Schütt
Charlotte Møller er direktør for Toldstyrelsen, som ganske vist får hovedkvarter i Aarhus, men som også er repræsenteret i de danske lufthavne, havne og langs den dansk/tyske grænse. Foto: Axel Schütt

Firbenede kolleger

Toldstyrelsen er sat i verden for at løse to opgaver. Den skal sikre, at det er nemt at handle over grænsen og afregne den korrekte told. Samtidig skal den i samarbejde med øvrige myndigheder udføre toldkontrol ved grænsen for at hindre illegal import af narko, våben, truede dyrearter og hvad der ellers bliver forsøgt smuglet ind i landet.

Ved åbningen torsdag kunne gæsterne få et indblik i toldernes arbejde. Hos hundeførerne kunne man hilse på en del af toldvæsnets 40 hunde.

- De elsker deres arbejde. Når de får selen på, bliver de så glade, fortæller Charlotte Møller.

De fleste er trænet til at finde narko, men nogle kan også opsnuse doping, tobak, våben og penge.

Den sorte labrador Lazer arbejder til daglig som narkohund på havnen i Aarhus sammen med Kathrine Andersen.

- Langt det meste af tiden kontrollerer vi godset i de importerede containere i udpakningshallerne, fortæller Kathrine Andersen.

Containerscanneren afslører, hvis godset afviger fra det, der står i papirerne. F.eks. som her hvor hele to blinde passagerer har sneget sig med i lasten. Foto: Axel Schütt

Scanner godset

I den ene af toldvæsnets to mobile containerscannere demonstrerede tolder Klaus Hymøller, at det ikke altid er nødvendigt at åbne hver enkelt papkasse for at kontrollere indholdet. Den store blå lastbil kan med sin scanner røntgenfotografere indholdet i en fyldt 40 fods container, mens han på sin skærm inde i vognen kan analysere billedet for uregelmæssigheder.

- I gamle dage åbnede vi containeren og pillede det hele ud. Med scanneren kan vi som regel se, om det, der er i containeren, passer med det, der står på papirerne, fortæller han.

Han kigger blandt andet efter, om containeren er udstyret med falsk bagvæg, eller om der er skabt andre hulrum, som kan gemme på overraskelser. På skærmen finder han et billede frem, som ved første øjekast viser en normal last. Da han alligevel fattede mistanke til godset, afslørede et nærmere eftersyn mindre aftegnelser, som for det trænede tolderblik viste, at noget var galt. Lasten indeholdt 180 kilo hash.

Kathrine Andersen og Lazer på 2,5 år arbejder til hverdag på havnen i Aarhus, hvor de kontrollerer godset i importerede containere, inden det når videre i land. Foto: Axel Schütt

Ministerens milepæl

Skatteminister Karsten Lauritzen (V), hovedarkitekten bag ændringen af skattevæsnet, rejser i disse dage rundt i landet for at indvie de syv nye styrelser. I Aarhus klippede han den officielle snor sammen med borgmester Jacob Bundsgaard (S) og to toldhunde, der bar det røde bånd om halsen.

- Jeg har været skatteminister i tre år i dag. Det føles som længere tid, sagde han og trak et smil på læberne, inden han kaldte åbningen af af det nye skattevæsen for en milepæl.

- Det er den opgave, jeg har brugt mest tid på i min ministertid, tilføjede han.

Direktør Charlotte Møller fortalte om engagerede medarbejdere med en særlig 'toldånd', og Karsten Lauritzen slog fast, at tidligere tiders udskamning af skattemedarbejdere er et lukket kapitel.

- De tider, hvor man dukkede nakken som ansat i Skat, er forbi. I skal gå på arbejde med stolthed og glæde, sagde han til medarbejderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];