Annonce
Aarhus

Farvel Skat: Nu slår den nye Toldstyrelse dørene op i Aarhus

- Vi glæder os sindssygt meget til at lægge by til, fortalte borgmester Jacob Bundsgaard, da han sammen med skatteminister Karsten Lauritzen torsdag klippede snoren til den nye Toldsstyrelse, der får hovedsæde i Højbjerg. Foto: Axel Schütt

Aarhus får en ny, statslig arbejdsplads, når Toldstyrelsen åbner på søndag. Det blev markeret torsdag, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) - assisteret af en borgmester og to toldhunde - klippede det røde bånd.

AARHUS: Inde i varevognen var der både skygge og godbidder, så man kunne ikke fortænke toldhunden Lazer i at søge i ly for den bagende sol. Han var ellers inviteret til fest på p-pladsen ved Skats lokaler på Slet Parkvej torsdag eftermiddag.

Anledningen var den officielle åbning af den nye Toldstyrelse, der får hovedsæde i Aarhus, når Skat fra på søndag ophører med at eksistere, som vi kender det i dag. I stedet overtager syv nye styrelser placeret rundt om i landet.

190 ansatte i Toldstyrelsen får i første omgang skrivebord på Slet Parkvej i Slet på kanten af Højbjerg og Viby. Her holder de til, indtil Skats nuværende lokaler på Lyseng Allé er bygget om og indrettet til at rumme det, der bliver den nye skatteforvaltnings største arbejdsplads uden for København. Her vil Toldstyrelsen få selskab af medarbejdere i den nye Skattestyrelse og Motorstyrelse. Når det nye skattevæsen er helt på plads 1. januar 2021, vil der i Aarhus være samlet ca. 560 medarbejdere.

Det svarer til ca. 110 nye århusianske arbejdspladser. Udflytningen og omorganiseringen af medarbejdere skaber et behov for rekruttering, og det vil kunne mærkes, fortæller direktør i Toldstyrelsen Charlotte Møller.

- Aarhus er en by, der uddanner mange akademikere, som måske ikke allesammen har lige nemt ved at få job, hvis de vil blive i Aarhus. Der bliver vi en ny mulighed, forklarer hun.

Annonce

Den nye skatteforvaltning

1. juli bliver Skat erstattet af syv nye styrelser: Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Administrations- og Servicestyrelsen, Toldstyrelsen, Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.Toldstyrelsen får hovedsæde i Aarhus med 190 medarbejdere, heraf 55 geografiafhængige toldere, der primært får arbejdssted ved Danmarks grænser.

I alt placerer den nye skatteforvaltning 560 medarbejdere i Aarhus.

350 bliver beskæftiget i Skattestyrelsen, der bliver opdelt i tre afdelinger for selskabsskat, personskat og erhvervsskat.

Hovedkvarteret for selskabsskat placeres i Aarhus med ca. 175 medarbejdere. De øvrige medarbejdere er beskæftiget i de to andre afdelinger.

Motorstyrelsen placerer desuden 20 medarbejdere i Aarhus.

190 medarbejdere i Toldstyrelsen får fra på søndag arbejdsplads i Aarhus. Foto: Axel Schütt
Tolder Klaus Hymøller kan på sin computerskærm i den mobile containerscanner gennemse indholdet af en hel 40 fods container. Foto: Axel Schütt
Charlotte Møller er direktør for Toldstyrelsen, som ganske vist får hovedkvarter i Aarhus, men som også er repræsenteret i de danske lufthavne, havne og langs den dansk/tyske grænse. Foto: Axel Schütt

Firbenede kolleger

Toldstyrelsen er sat i verden for at løse to opgaver. Den skal sikre, at det er nemt at handle over grænsen og afregne den korrekte told. Samtidig skal den i samarbejde med øvrige myndigheder udføre toldkontrol ved grænsen for at hindre illegal import af narko, våben, truede dyrearter og hvad der ellers bliver forsøgt smuglet ind i landet.

Ved åbningen torsdag kunne gæsterne få et indblik i toldernes arbejde. Hos hundeførerne kunne man hilse på en del af toldvæsnets 40 hunde.

- De elsker deres arbejde. Når de får selen på, bliver de så glade, fortæller Charlotte Møller.

De fleste er trænet til at finde narko, men nogle kan også opsnuse doping, tobak, våben og penge.

Den sorte labrador Lazer arbejder til daglig som narkohund på havnen i Aarhus sammen med Kathrine Andersen.

- Langt det meste af tiden kontrollerer vi godset i de importerede containere i udpakningshallerne, fortæller Kathrine Andersen.

Containerscanneren afslører, hvis godset afviger fra det, der står i papirerne. F.eks. som her hvor hele to blinde passagerer har sneget sig med i lasten. Foto: Axel Schütt

Scanner godset

I den ene af toldvæsnets to mobile containerscannere demonstrerede tolder Klaus Hymøller, at det ikke altid er nødvendigt at åbne hver enkelt papkasse for at kontrollere indholdet. Den store blå lastbil kan med sin scanner røntgenfotografere indholdet i en fyldt 40 fods container, mens han på sin skærm inde i vognen kan analysere billedet for uregelmæssigheder.

- I gamle dage åbnede vi containeren og pillede det hele ud. Med scanneren kan vi som regel se, om det, der er i containeren, passer med det, der står på papirerne, fortæller han.

Han kigger blandt andet efter, om containeren er udstyret med falsk bagvæg, eller om der er skabt andre hulrum, som kan gemme på overraskelser. På skærmen finder han et billede frem, som ved første øjekast viser en normal last. Da han alligevel fattede mistanke til godset, afslørede et nærmere eftersyn mindre aftegnelser, som for det trænede tolderblik viste, at noget var galt. Lasten indeholdt 180 kilo hash.

Kathrine Andersen og Lazer på 2,5 år arbejder til hverdag på havnen i Aarhus, hvor de kontrollerer godset i importerede containere, inden det når videre i land. Foto: Axel Schütt

Ministerens milepæl

Skatteminister Karsten Lauritzen (V), hovedarkitekten bag ændringen af skattevæsnet, rejser i disse dage rundt i landet for at indvie de syv nye styrelser. I Aarhus klippede han den officielle snor sammen med borgmester Jacob Bundsgaard (S) og to toldhunde, der bar det røde bånd om halsen.

- Jeg har været skatteminister i tre år i dag. Det føles som længere tid, sagde han og trak et smil på læberne, inden han kaldte åbningen af af det nye skattevæsen for en milepæl.

- Det er den opgave, jeg har brugt mest tid på i min ministertid, tilføjede han.

Direktør Charlotte Møller fortalte om engagerede medarbejdere med en særlig 'toldånd', og Karsten Lauritzen slog fast, at tidligere tiders udskamning af skattemedarbejdere er et lukket kapitel.

- De tider, hvor man dukkede nakken som ansat i Skat, er forbi. I skal gå på arbejde med stolthed og glæde, sagde han til medarbejderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Lyst i mørket

Kronik

Kronik: Kulturpolitik er hardcore kapitalisme

I disse dage hyldes finansloven for at afskaffe besparelser på kultur og humaniora. Og selvom det utvivlsomt er et skridt i den rigtige retning, så er det ikke ligefrem modig kultur- eller uddannelsespolitik. Det er et tilbagevendende fænomen, at kunstens fortalere forsøger at overbevise politikere om kunstens værdi og muligheder. Først og fremmest handler det om, at kunsten har værdi i sig selv. Der er en værdi i den kunstneriske undersøgelse, som ikke er underlagt specifikke mål, lyder opråbet. Men i samme åndedrag er det for den samme gruppe af kunstfaglige vigtigt at pointere, at det ikke betyder, at kunsten ingen evner har politisk og kommercielt. For at tale politikernes sprog, påpeger branchen ofte de sociale og økonomiske fordele ved satsninger på kulturområdet. Når staten giver penge til kunsten, resulterer det i mere meningsfulde tilværelser og et overskud i statskassen. Det er ikke den mest interessante tilgang, men offentligt støttet kunst kan betragtes som en investering, der på langt sigt giver profit - både fra turisme og fra handel med kunstværker, men også fra længerevarende følger, som kan være svære at måle. Et rigt kulturliv i et bestemt område kan påvirke prisen på ejendomme. Det kan have betydning for menneskers lykke og sundhed. Det kan afføde innovation i erhvervslivet. Selv Dansk Industri har udgivet en rapport om kulturens vækstpotentialer. Et besøg til et af verdens epicentre for økonomisk vækst har sat kulturpolitikken i den danske andedam i et interessant perspektiv. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse organiseret af Mondriaan Fonden og Statens Kunstfond. Med en europæisk gruppe af kunstfaglige rejste jeg rundt og besøgte de mange nye kunstinstitutioner i Forenede Arabiske Emirater. Som navnet betoner, er Emiraterne en føderal sammenslutning af syv arabiske familiedynastier. Landet har de seneste årtier oplevet en rivende udvikling, muliggjort af enorme mængder af oliepenge. I Emiraterne taler man om tre perioder i regionens historie: før og efter olien og fremtiden. Her er ”fremtiden” et gennemtrængende tema, og lederne ved, at olie ikke er en del af den. Ligesom i andre totalitære lande oplever man et styre, som tænker langsigtet. Måske fordi de ved, at de sidder på magten i generationer. For at sikre deres internationale position satser sheikerne på massive investeringer i alt fra bæredygtig energi til infrastruktur. Man kan se væksten for ens øjne, når man bevæger sig rundt. Man kan høre utopierne for fremtiden udfolde sig i entusiastiske skåltaler. Det interessante er, at Emiraterne har forstået, hvad mange danske kulturpolitikere ikke har. Samtidig med at man bygger handelscentraler, luksushoteller, indkøbscentre med indendørs skibakke, skyskrabere og gigantiske solcelleanlæg, så bygger man også universiteter, kunstmuseer, teaterskoler og biblioteker. Her har man forstået kunstens betydning og evne til at skabe forandring kulturelt, økonomisk og politisk - og man udnytter den. Alt er ikke fryd og gammen i Emiraterne, tværtimod. Landet er involveret i død og ødelæggelse i Yemen. Millioner af udlændinge arbejder under usle forhold. Der er massiv hvidvask. Ytringsfriheden er begrænset. Demokrati er en by i Rusland. Landet er dog i stort omfang lykkeligt befriet for kritik og sanktioner fra de såkaldte frie demokratier. En del af strategien for Emiraterne handler om at skabe enorme kulturelle samarbejder, som gør det belejligt for samarbejdspartnerne at se igennem fingre med tragedier og korruption. Det klinger i hvert fald hult, når USA, Frankrig og andre sælger våben og kulturarv med denne ene hånd og peger fingre med den anden. Som eksempel blev det i 2007 vedtaget i det franske parlament, at kunstmuseet Louvre kunne åbne en afdeling i Abu Dhabi. Emiraterne betalte den nette sum af 3,5 milliarder kroner bare for at låne det prestigefyldte navn i 30 år. Louvre Abu Dhabi åbnede i 2017 og ligger i et område, hvor bystyret har planlagt at bruge over 180 milliarder på at skabe et kulturelt turistparadis. Handlen er blevet kritiseret for at være en usmagelig måde at behandle århundredes kulturhistorie og for at forvanske kunstnerisk åndelighed til brand-marketing, hardcore kapitalisme og geopolitik. New Yorks Universitet i Abu Dhabi er endnu et eksempel på en importeret vestlig kulturinstitution. Rektoren er en hollandsk kunsthistoriker, og hun fortalte om universitets satsning på rekruttering af elitestuderende fra hele verden. I det tætpakkede program, som var lagt for os, så vi den ene nybyggede og topmoderne kulturinstitution efter den anden. Fælles for dem alle er, at ambitionerne for det kunstneriske niveau er skyhøje, faciliteterne er dyre og den kulturelle målstok er vestlig. At opleve denne udvikling får mig til at spekulere på, om denne målestok med tiden vil forskyde sig. Fortællingen om vestens forfald fra den globale verdenstinde er velkendt og facetteret. Groft sagt er det den, der har affødt Trumps slogan om at gøre Amerika stor igen. USA står med tiden til at miste sin status som verdens største økonomi, og andre har længe gjort sig klar til at blive de nye supermagter. I lyset af de makropolitiske forskydninger i samtidens verdensorden giver de langsigtede kulturinvesteringer i Emiraterne stof til eftertanke angående den manglende vilje til at satse på kunst og humaniora i vores andedam. Hele denne rejse har gjort mig underligt desillusioneret. På den ene side er jeg blevet bekræftet i, at kunst ikke bør være underlagt politiske målsætninger. På den anden er det mere tydeligt end før, hvor stor en politisk og økonomisk magt kunsten kan bære med sig. Selvom danske politikere fra tid til anden holder fine taler om kulturens betydning, så tales der ofte om kunsten som den overflødige glasur på toppen af kransekagen. På trods af Emiraternes sympatiske tilgang til kunstens magt, så virker det til, at de har forstået, at de såkaldt ”bløde” fag er grundstenene i vores samfund. Jeg har set, hvad der sker, hvis hardcore kapitalister køber præmissen om, at kunst kan betale sig. Emiraterne har spændt kunsten for en vogn, som den får sår af at trække. Alligevel må jeg indrømme, at jeg oplevede meget god kunst på turen. Ikke mindst oplevede jeg potentialer, som på langt sigt kan skubbe ved den måde, vi betragter kunstverdenen på internationalt. Danske kulturinstitutioners kamp for bedre økonomiske forhold er en paradoksal kamp for at vise, at det betaler sig i kroner og ører at lade kunsten udfolde sig på egne præmisser uden blik for de økonomiske følger. Men på trods af at kulturlivet argumenterer for kunsten på erhvervspolitikkens præmisser, har kulturpolitikken stadig laveste prioritet for mange byråd og ikke mindst for den nye regering. Økonomisk vækst bør ikke være argumentet for at investere i kunst og humaniora, men uanset hvilket argument man ønsker at forfægte, så synes det indlysende, at vi bør investere mere modigt og ikke nøjes med at afskaffe besparelser.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce