Annonce
Aarhus

Farvel til 20.000 gæster om året: Gigantisk krydstogtskib dropper Aarhus

Costa Favolosa i Aarhus og gæsterne på vej ud i byen. Foto: Flemming Krogh

Costa Favolosa - der har besøgt Aarhus 15 gange om året - er snart fortid i byen. Mindre afløsere på vej.

AARHUS: Det store, italienske Costa-rederi forlader Aarhus med sine krydstogtskibe i 2018. Men VisitAarhus har afløsere klar. Skibe fra andre lande kommer til, så Aarhus mister kun omkring 20.000 gæster på ændringerne.

Costa Favolosa rummer 3780 passagerer hver gang, det lægger til kaj ved Aarhus Havn, og det sker i alt 15 gange i år. Det er i alt 56.700 passagerer.

- Vi har vidst længe, at Costa ikke ville fortsætte efter de tre år, rederiet nu har lagt ruten omkring Aarhus. Blandt krydstogtpassagerer er mange gengangere, og de vil gerne se nye steder. Derfor ændrer Costa ruten og destinationerne. Aarhus var en del af en rute til Norge, forklarer direktør for VisitAarhus, Peer H. Kristensen.

Annonce

Krydstogter til Aarhus

Krydstogtskibes anløb og passagerer i Aarhus 2015-20182015: 11 skibe - 27.485 passagerer

2016: 29 skibe - 71.804 passagerer

2017: 36 skibe - 82.348 passagerer

2018: 40 skibe - 96.500 passagerer

Forventet besøg 2019: 35 skibe - 73.000 passagerer

Det store skib fylder godt i havnen. Foto: Jens Thaysen

Konkurrent kommer

Turistbranchens førstemand har længe været i gang med at skaffe andre kunder til anløb i Aarhus, og det er lykkedes.

- Næste år kommer en af Costas største konkurrenter, det store italienske rederi MSC med et skib, og dertil er der nye skibe fra England, Frankrig og USA. Flere af de britiske rederier skruer op for krydstogter med flere anløb, siger Peer H. Kristensen.

Lige nu ser der ud til at komme besøg af 35 skibe med 73.000 passagerer i 2019.

Costa Favolosa ved kaj. Foto: Flemming Krogh

Gæsterne er tilfredse

Det glæder turistchefen, at Costa ikke forlader Aarhus på grund af utilfredshed.

- Både rederiet og kunderne har været meget tilfredse med besøgene i Aarhus, hvor guiderne er i stand til at håndtere mange forskellige sprog. Udviklingen af kulturtilbud har gjort Aarhus attraktiv, og man kan ikke opleve det hele på få timer eller på en dag, som man kunne for år tilbage. Det har også den effekt, at tyskere vender tilbage på et citybreak, når de har været her på krydstogt. Afstanden for dem er jo ikke så voldsom, så de kører hertil og tager sig bedre tid til at besøge seværdighederne, siger Peer H. Kristensen.

VisitAarhus forsøger at få Costa-rederiet til at vende tilbage om nogle år.

- Vi holder møde med dem i næste uge i Genua, og jeg er fortrøstningsfuld, siger turistchefen.

Største år hidtil

I år når Aarhus op på 40 anløb af krydstogtskibe, og det er suverænt det største nogensinde.

Det første skib var her 4. maj, og det sidste kommer 6. oktober.

Samlet set vil der komme 96.557 gæster med skibene. Heraf sejler 56.700 med Costa Favolosa, der i øvrigt har endnu to anløb i Aarhus i år. Det er på torsdagene 30. august og 6. september.

Med skibene i år er i alt 31.733 besætningsmedlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce