Annonce
KLUMME

Farvel til et disruptivt årti

Sådan skal du arbejde med ”disruption” i 2020’erne.

Vi kommer til at huske 2010’erne som ”det disruptive årti”.

Udover at disruption blev et modeord, og alle skulle disrupte sig selv, så medførte den digitale og teknologiske udvikling markante ændringer i vores adfærd og opfattelse af verden. I 2020’erne er internettet ikke længere en distruptiv teknologi og erhvervslivet som helhed bliver ikke disruptet, men der vil være branchespecifikke forstyrrelser, som skal løses og forfines.

Annonce

2010’erne: Da vores globale økonomi blev digital

I 2010’erne så vi en demokratisering af det digitale: Vi gik fra, at kun 30 procent af alle husstand havde en smartphone i 2011 (ja det er vildt at tænke på, at det ikke er længere tid siden) til, at det i dag er over 90 procent.

Det var også i 2010’erne, at 3G og 4G blev udbredt, og den digitale økonomi blev etableret. Det skete blandt andet gennem techservices som Netflix, AirBnB, Uber og Amazon.

”MobilePay” blevet årets ord i 2014, senere lærte vi begreber såsom streaming, influencers, hashtags, e-sport, bitcoins og blockchains, og vi måtte sande, at vi var blevet digitale forbrugere og individer. Vi havde lært os selv, at TV-sening lige så vel kunne ske på YouTube som på DR1. Vores mediebrug flyttede sig fra analoge til digitale medier, og vi så, at 2009 blev det sidste år, hvor avisbranchen havde højere annonceindtægter end Google.

2010’erne var også i et årti, hvor vi skræmte os selv med, hvad digital data egentligt kan bruges til. Det kom frem, at analyseselskabet Cambridge Analytica havde høstet data fra 50 millioner personers Facebook-profiler. Misbrug af persondata som muligvis var afgørende for præsidentvalget i USA.

2020’erne: Internettet er ikke længere en distruptiv teknologi

Nu er vi trådt ind i et nyt årti, og det betyder farvel til ”et distruptivt årti”. Internettet er ikke længere en distruptiv teknologi.

De daværende ”nye” forretningsmodeller som Netflix, AirBnB og Amazon er blevet etablerede, og der ser ikke ud til at være nye på vej, som på samme måde kan ryste og ændre hele vores forbrugsadfærd. Vores globale økonomi er i dag indstillet til en digital tidsalder.

Betyder det, at 2020’erne blot bliver business-as-usual? Nej, selvfølgelig ikke.

Der vil altid være nye teknologier og nye måder at drive forretning på. Men det betyder, at 2020’erne bliver et årti, hvor vi frem for alt skal lære at bruge og forfine de eksisterende data, teknologier og forretningsmodeller fremfor at opfinde nyt.

Vi skal eksempelvis finde ud af, hvordan vi får det optimale ud af 5G og de stærkere cloud-løsninger, som allerede findes. Vi skal forløse det fulde potentiale i Internet of Things (IoT) og kunstig intelligens (AI).

Vi står over for en række (etiske) valg blandt andet omkring dataejerskaber, statslig indblanding og digital sundhed. Der er mange områder, hvor vi stadig mangler at finde fodfæste.

Disruptions bliver branchespecifikke

Men bare fordi internettet er modnet og etableret, betyder det ikke, at der ikke kommer ”forstyrrelser” i det næste årti. Vi kommer blot til at se det mere på brancheniveau end noget, der rammer erhvervslivet som helhed.

Eksempelvis står energi- og bilindustrien overfor disruptions i form af solenergi, elbiler og selvkørende biler. Det vil sandsynligvis flytte markedsandele fra kulbrinter og benzindrevne køretøjer.

Udviklingen af e-handel over for fysiske butikker rykker også på brancheniveau: I løbet af 2010’erne er andelen af danskere, der handlede på nettet i løbet af tre måneder, steget fra 50 procent til 74 procent.

Det er en større andel end nogensinde, og særligt medicin og dagligvarer er vækstet. I dagligvarebranchen så vi en ”forstyrrelse” i form af måltidskasser.

Måltidskasserne løste i første omgang et logistisk problem omkring tid og inspiration, og senere med at få os til at spise mere fisk. I dag er konceptet omkring måltidskasser blevet så skarpt og dybt, at det hjælper os med alt fra at fastholde kostretninger til den maksimale bekvemmelighed med kvalitetsfærdigretter.

Det er et godt eksempel på, hvordan en branchespecifik disruption ændrer markedsvilkår, og det varsler samtidig også om en ny tid, hvor den kommercielt mest attraktive værdi ligger i at raffinere konceptet bag en eksisterende disruption.

Mest attraktivt at forfine eksisterende løsninger

Også inden for online salg af tøj, møbler og husholdningsartikler har vi set en vækst på mindst 15 procentpoint i 2010’erne. Det startede med et fokus på bekvemmelighed, pris og udvalg, men har i dag udviklet sig til et hav af niche-webshops.

Med fokus på identitet, menneskeligt nærvær og kvalitet har niche-webshops specialiseret sig så meget, at der i dag findes webshops som eksempelvis kun sælger behagelige habitbukser eller hvide business skjorter. Det er denne nicheretning, som den danske detailhandel i de kommende år skal forfine yderligere (og her behøver jeg vist ikke at nævne Amazon-kommer-truslen, der gør det endnu vigtigere at raffinere niche-konceptet).

Stemmestyring er et andet eksempel på en disruption, der nu skal forfines. Den digitale assistent Alexa har gjort det lettere at bestille varer på Amazons website – og dét har skabt forstyrrelser i den amerikanske detailbranche og ændret prioritering af de varer, som kunderne bliver præsenteret for.

Nu er næste skridt for Amazon at integrere Alexa i alle devices. Eksempelvis i bilen, hvor AI-løsningen sørger for bestille coffee-to-go på det rigtige tidspunkt under transporten eller sende besked til kollegaer ved for sen ankomst til møder.

I 2020’erne kommer vi i mindre grad end tidligere til at ligge søvnløse over, at der kommer en ny forretningsmodel baseret på en ny teknologi, som ændrer vores grundvilkår og ødelægger vores forretning natten over. Men vi står fortsat over for udfordringer og muligheder fra 2010’erne, som vi endnu ikke har (for)løst.

Drop derfor drømmen om at disrupte hele markedet – det kommercielt mest attraktive vil være at forædle de eksisterende løsninger.

Julie Daugaard

Er Strategy Director hos Dentsu Aegis Network i Aarhus. Her arbejder hun med at rådgive virksomheder inden for strategisk kommunikation, brandpositionering og markedsføring – rådgivning med afsæt i dybe indsigter om målgrupper, markedsudvikling, konkurrenter og trends.

Dentsu Aegis Network er en international bureaugruppe, der i Danmark består er bureauerne Carat, Vizeum, iProspect, isobar og MKTG.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce