Annonce
Aarhus

Farvel til farlig dieselos fra havnen: Nu får krydstogtskibe landstrøm og kan slukke de dunstende motorer

2023 ligner et rekordår for krydstogtturisme. 70 krydstogtskibe har meldt deres ankomst til Aarhus Havn, der til den tid kan tilbyde de store skibe strøm fra et landstrøms-anlæg. Foto: Axel Schütt
I krydstogtsæson 2023 kan de store skibe slukke motorer i Aarhus Havn. I stedet sørger landstrøm-anlæg for strøm.

AARHUS: Sjov læsning var en rapport fra Aarhus Universitet ikke ligefrem, da den udkom i 2019.

Og slet ikke for dem, der bor, arbejder eller på anden vis færdes tæt på kajen, hvor krydstogtskibene ligger og venter, mens deres passagerer oplever Aarhus.

Universitetets forskerne havde regnet sig frem til, at NOx-udledningen fra et krydstogtskib i gennemsnitsstørrelse svarer til 3500 biler.

Annonce

Eller sagt på en anden måde: Ligger et krydstogtskib til kaj i Aarhus Havn i 10 timer, svarer NOx-udledningen til, at 3500 biler kører rundt på havnen i 10 timer.

Når krydstogt-sæson 2023 indledes, vil de 3500 biler være kørt i garage.

Aarhus Havns bestyrelse har nemlig på et bestyrelsesmøde tirsdag besluttet at investere 46 millioner kr. i et landstrøm-anlæg, som krydstogtskibene kan koble sig på, når de er i havn.

Det oplyser Gert Bjerregaard (V), medlem af havnens bestyrelse og Aarhus Byråd.


Strøm fra dieselmotorer

Kobler et krydstogtskib sig på en havns landstrømsanlæg, kan det slukke dieselmotorerne. Og omgivelserne undgår ikke så lidt forurening. Privatfoto

Problemet er nemlig, at mens passagererne er i Den Gamle By, snurrer krydstogtskibets køleskabe, frysere og opvaskemaskiner lystigt videre. Der skal også strøm til mængder af lamper, rengøringspersonalets støvsugere og meget, meget mere.

Uden landstrøm er der kun krydstogtskibenes store dieselmotorer til at levere strømmen, og den tunge fuelolie brænder altså ting og sager af, som kun dårligt hører hjemme i en by, der har indført miljøzoner og gerne vil reducere biltrykket.

Aktuelt ser det ud til, at 2023 bliver et rekordår for krydstogt i Aarhus med knapt 70 anløb

Gert Bjerregaard (V), medlem af Aarhus Byråd og bestyrelsen Aarhus Havn

Men året efter, at rapporten udkom, og både byråd og havnebestyrelse ivrigt diskuterede landstrøm, gjorde corona-pandemien en brat ende på krydstogt-turisme.

Så er det virkelig en god at investere 46 millioner kr. i et landstrøm, når tiderne er så usikre?

-Det ser ud til, at der igen kommer gang i krydstogtturismen i  2023. Aarhus står til at få besøg af 70 krydstogtskibe, og så timingen for et landstrøm-anlæg jo fin, siger Gert Bjerregaard.

Annonce

Ikke for alle krydstogtskibe

Langt fra alle krydstogtskibe er indrettet, så de kan modtage landstrøm.

Tyske Aida Cruises har ofte krydstogtskibe i Aarhus. I 2019 fortalte rederiet Aarhus Stiftstidende, at alle rederiets skibe, bygget efter 2000, med udgangen af 2020 ville være i stand til at modtage landstrøm.

- EU-regler forhindrer os i at tvinge krydstogtskibene til at tage imod landstrøm. Men vi tror på, at passager vil efterspørge bæredygtig krydstogtturisme, siger Gert Bjerregaard.

Aarhus Kommunes klimafond og EU støtter projektet med henholdsvis otte millioner kr. og 9,2 millioner kr.




Annonce
Aarhus For abonnenter

Aarhus har aktier i store miljøsyndere: - Det skal stoppe nu, siger politikere

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Kent kan ikke høre solsorten i haven eller sove med åbent vindue: - Støjen fra motorvejen er blevet sværere at ignorere

Aarhus For abonnenter

Vil du nøjes med at få gjort rent en time hver anden uge? Her er svarene fra ældre-politikerne i Aarhus

Erhverv

Vestas i top på fornem liste: Kåret blandt 7.000 virksomheder, der har en milliard-omsætning i dollars

Alarm 112

Samlever fængslet for knivdrab: 50-årig kvinde fik halsen skåret over

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Aarhus For abonnenter

Aarhus Kommune gør rent en time hver 14. dag: - Det er så sølle og nedværdigende, at vi har svært ved at beskrive det

Debat

Solstorme og terror kan lamme samfundet: Er vi forberedt, hvis det umulige skulle ske?

Navne

Helmig i sorg over tab: - Jeg lader minderne skylle og tårerne strømme

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Aarhus

Søndagens coronatal: Nu stiger smitten igen

Aarhus For abonnenter

Corona kostede hendes far livet: Nu har Inge skrevet en kogebog sammen med sin mor

Østjylland

Her vil vi bygge og her vil vi bo: Katrine og Daniel vil lave grønt bofællesskab for børnefamilier

Annonce