Annonce
Aarhus

Farvel til Ferdinand

Den anerkendte restaurant Prins Ferdinand forsvinder fra Den Gamle By. Arkivfoto: Martin Ballund

Gourmetrestauranten Restaurant Prins Ferdinand lukker. Den Gamle By har nye planer med den gamle bygning, som huser den anerkendte restaurant.

Den 20. december er det slut med gastronomiske herligheder på Restaurant Prins Ferdinand for århusianere. Restauranten, som har eksisteret i 20 år, har ikke fået forlænget kontrakten med Den Gamle By.

Det vides endnu ikke, hvad Den Gamle By vil bruge den 75 år gamle bygning til fremover, men museumsdirektør Thomas Bloch Ravn har givetvis et nyt indgangsparti ud til Viborgvej i tankerne. Selvom restauranten lukker deres a la carte til privatpersoner i december, er det muligt for selskaber og virksomheder at spise på stedet indtil udgangen af 2009.

Lukningen af Prins Ferdinand sker blot en måneds tid efter, at gourmetrestauranten Restaurant WH mistede sin mesterkok Wassim Hallal. Århus Kommunes vision om at blive Nordens gastronomiske hovedstad må derfor siges at have lidt et knæk i den seneste tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce