Annonce
Østjylland

Fast arbejde giver god mening - men kun få penge

<p>»Vil du sørge for, at disse ting også bliver rengjort?« De øvrige De ansatte på Odder Gymnasium taler udlukkende dansk til Mari Alouch. Det har ifølge ham selv forbedret hans dansk betydeligt. Foto: Morten Pape</p>

Alligevel er flygtningen Mari Alouch lykkelig for sit nye job på Odder Gymnasium.

»Det er ikke, fordi jeg tjener mange penge på at arbejde 20 timer om ugen. Højst 1000 kr. om måneden. Men det giver mening at have noget at stå op til - og så føler man sig lidt mere som en del af det danske samfund. Nu bidrager jeg jo også.«
Annonce
Mari Alouch har siden 1. august arbejdet som laboratorieassistent på Odder Gymnasium, hvor han holder orden i diverse faglokaler. Foto: Morten Pape
Ordene kommer fra Mari Alouch, den 44-årige flygtning, som avisen har fulgt, siden han i 2014 kom til Odder efter tre måneder på diverse asylcentre.
I maj 2015 fulgte hans hustru Imam og parrets tre børn, og sammen bor familien i dag i en lejlighed den sydlige ende af Odder. Hustruen Imam går stadig på sprogskole, og siden 1. august har Mari Alouch arbejdet på Odder Gymnasium, hvor han går fysik-, kemi- og biologilærerne til hånde i de forskellige faglokaler.
Aftalen med gymnasiet fik han få dage efter det match-making-arrangement, som Udviklingodder og Jobcentret i foråret afviklede på Odder Højskole, og som vil blive gentaget til marts næste år.
»Den aften fik jeg en god snak med rektor Lars Bluhme, og få uger senere kom jeg i praktik. Det udviklede sig til et fast arbejde 1. august,« siger Mari Alouch, der arbejder på gymnasiet to en halv dag om ugen.
De andre dage går han på sprogskole og regner med at bestå niveau 6 - det sidste kursus før han kan kalde sig fuldt uddannet i det danske sprog.
»Det ved jeg nu ikke, om jeg er. Men jeg føler, at mit danske er blevet betydeligt bedre, siden jeg begyndte her på gymnasiet. Måske fordi alle kollegerne kun taler dansk til mig. Vist nok meget bevidst,« fortæller Mari Alouch over en kop kaffe på lærerværelset.

En gevinst for skolen

Mari Alouch er ifølge rektor Lars Bluhme ansat som laboratorieassistent, idet han holder orden i kemikalierne, rengør instrumenter med mere i faglokalerne. Alt sammen noget, som lærerne på skolen tidligere har gjort, og som Mari Alouch har erfaring med, fordi han i 20 år har arbejdet på en medicinalvarefabrik i hjemlandet Syrien.
»Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har sparet på lærerkræfterne ved at ansætte Mari Alouch. Men takket være hans indsats kan lærerne i dag bruge flere kræfter på det, de er ansat til, nemlig at undervise. Det er helt klart en gevinst for skolen,« siger Lars Bluhme, der netop har taget endnu en flygtning i praktik.
Det er en kvindelig syrer, der er uddannet cand. mag i engelsk, men som ikke kan få anerkendt sin uddannelse i Danmark. Hun har derfor planer om at læse til folkeskolelærer, men vil førstlære mere om den danske ungdomskultur.
Lars Bluhme er stolt af, at Odder Gymnasium bidrager til integrationen ved at ansætte flygtninge, og han fornemmer, at både lærere og elever har taget godt imod initiativet.
»Personligt synes jeg, at det er meget spændende, at vi har ansatte fra andre lande på lønninglisten. Odder bliver lidt større, når ens kollega kommer fra et land, som er i medierne hele tiden. Så kan man ikke helt så nemt ignorere, hvad der sker ude i verden,« siger han.

Et underligt system

Indtil 1. august levede familien Alouch af den integrationsydelse, som 1. juli faldt fra 10.400 pr. voksen til 6750 kr. Dertil kommer de sædvanlige ydelser i form af boligydelse, børnecheck med mere.
Mari Alouchs 20-timers job giver ham 7500 kr. netto, så i runde tal har familien i dag 1000 kr. mere, end hvis han ikke arbejdede. Og langt mindre end før 1. juli i år.
»Selv om vi ikke har mange penge, klarer vi os lige. Men det kræver tid at sætte sig ind i de mange regler. F.eks. har jeg regnet ud, at vi vil miste penge, hvis jeg kom på fuld tid. For så ryger boligydelsen måske,« siger flygtningen, der kalder de danske regler for underlige - hvis det handler om at motivere folk til at gå på arbejde.
»Men sådan er reglerne åbenbart, og jeg har det nu engang bedst med at arbejde, så længe jeg ikke ligefrem taber penge på det. Du skal jo huske på, at alternativet ville være at bo i Aleppo, hvor bomberne nu falder under en kilometer fra mit gamle hus,« siger han.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce