Annonce
Østjylland

Fast arbejde giver god mening - men kun få penge

<p>»Vil du sørge for, at disse ting også bliver rengjort?« De øvrige De ansatte på Odder Gymnasium taler udlukkende dansk til Mari Alouch. Det har ifølge ham selv forbedret hans dansk betydeligt. Foto: Morten Pape</p>

Alligevel er flygtningen Mari Alouch lykkelig for sit nye job på Odder Gymnasium.

»Det er ikke, fordi jeg tjener mange penge på at arbejde 20 timer om ugen. Højst 1000 kr. om måneden. Men det giver mening at have noget at stå op til - og så føler man sig lidt mere som en del af det danske samfund. Nu bidrager jeg jo også.«
Annonce
Mari Alouch har siden 1. august arbejdet som laboratorieassistent på Odder Gymnasium, hvor han holder orden i diverse faglokaler. Foto: Morten Pape
Ordene kommer fra Mari Alouch, den 44-årige flygtning, som avisen har fulgt, siden han i 2014 kom til Odder efter tre måneder på diverse asylcentre.
I maj 2015 fulgte hans hustru Imam og parrets tre børn, og sammen bor familien i dag i en lejlighed den sydlige ende af Odder. Hustruen Imam går stadig på sprogskole, og siden 1. august har Mari Alouch arbejdet på Odder Gymnasium, hvor han går fysik-, kemi- og biologilærerne til hånde i de forskellige faglokaler.
Aftalen med gymnasiet fik han få dage efter det match-making-arrangement, som Udviklingodder og Jobcentret i foråret afviklede på Odder Højskole, og som vil blive gentaget til marts næste år.
»Den aften fik jeg en god snak med rektor Lars Bluhme, og få uger senere kom jeg i praktik. Det udviklede sig til et fast arbejde 1. august,« siger Mari Alouch, der arbejder på gymnasiet to en halv dag om ugen.
De andre dage går han på sprogskole og regner med at bestå niveau 6 - det sidste kursus før han kan kalde sig fuldt uddannet i det danske sprog.
»Det ved jeg nu ikke, om jeg er. Men jeg føler, at mit danske er blevet betydeligt bedre, siden jeg begyndte her på gymnasiet. Måske fordi alle kollegerne kun taler dansk til mig. Vist nok meget bevidst,« fortæller Mari Alouch over en kop kaffe på lærerværelset.

En gevinst for skolen

Mari Alouch er ifølge rektor Lars Bluhme ansat som laboratorieassistent, idet han holder orden i kemikalierne, rengør instrumenter med mere i faglokalerne. Alt sammen noget, som lærerne på skolen tidligere har gjort, og som Mari Alouch har erfaring med, fordi han i 20 år har arbejdet på en medicinalvarefabrik i hjemlandet Syrien.
»Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har sparet på lærerkræfterne ved at ansætte Mari Alouch. Men takket være hans indsats kan lærerne i dag bruge flere kræfter på det, de er ansat til, nemlig at undervise. Det er helt klart en gevinst for skolen,« siger Lars Bluhme, der netop har taget endnu en flygtning i praktik.
Det er en kvindelig syrer, der er uddannet cand. mag i engelsk, men som ikke kan få anerkendt sin uddannelse i Danmark. Hun har derfor planer om at læse til folkeskolelærer, men vil førstlære mere om den danske ungdomskultur.
Lars Bluhme er stolt af, at Odder Gymnasium bidrager til integrationen ved at ansætte flygtninge, og han fornemmer, at både lærere og elever har taget godt imod initiativet.
»Personligt synes jeg, at det er meget spændende, at vi har ansatte fra andre lande på lønninglisten. Odder bliver lidt større, når ens kollega kommer fra et land, som er i medierne hele tiden. Så kan man ikke helt så nemt ignorere, hvad der sker ude i verden,« siger han.

Et underligt system

Indtil 1. august levede familien Alouch af den integrationsydelse, som 1. juli faldt fra 10.400 pr. voksen til 6750 kr. Dertil kommer de sædvanlige ydelser i form af boligydelse, børnecheck med mere.
Mari Alouchs 20-timers job giver ham 7500 kr. netto, så i runde tal har familien i dag 1000 kr. mere, end hvis han ikke arbejdede. Og langt mindre end før 1. juli i år.
»Selv om vi ikke har mange penge, klarer vi os lige. Men det kræver tid at sætte sig ind i de mange regler. F.eks. har jeg regnet ud, at vi vil miste penge, hvis jeg kom på fuld tid. For så ryger boligydelsen måske,« siger flygtningen, der kalder de danske regler for underlige - hvis det handler om at motivere folk til at gå på arbejde.
»Men sådan er reglerne åbenbart, og jeg har det nu engang bedst med at arbejde, så længe jeg ikke ligefrem taber penge på det. Du skal jo huske på, at alternativet ville være at bo i Aleppo, hvor bomberne nu falder under en kilometer fra mit gamle hus,« siger han.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce