Annonce
Debat

Fastfood. Pizzakæden Domino's svindler deres kunder

Læserbrev: Jeg har et udestående på 208 kr. med Domino's, og jeg helmer ikke.

Forløb har været således: Jeg bestiller pizzaer til en kollega og mig selv på Domino's mobil-app. Der bliver ved en fejl opkrævet det dobbelte beløb. Butikken ringer og spørger, om det er med vilje, at ordren er gået ind to gange? Jeg siger, det er en fejl. Butikken fortæller mig, at de ordner det. Vi får vores pizzaer, men det glade pizzabud fortæller mig, at butikken er 'kommet til' at trykke hele ordren ind. Jeg skal derfor ringe til kundeservice. 20 minutters telefonkø senere. Jeg får at vide, jeg skal skrive en mail til kundeservice i stedet. Det gør jeg.

Fire dage efter bliver min mail besvaret. Jeg vil heldigvis få mine penge tilbage om max. syv bankdage. 16 dage efter hændelsen. Pengene er ikke gået ind. Jeg skriver en vred klage. Den bliver ignoreret. 18 dage efter, fejlen er sket. Jeg skriver en ny klage. Den er ikke vred. Den bliver ignoreret. 22 dage efter. Jeg ringer til kundeservice, og beder om at snakke med "chefen". Han er der ikke. Jeg beder laveste led i fødekæden sende samme mail til Marc (chefen) og mig, hvor der står, at han skal ringe mig op den efterfølgende hverdag. Marc ringer ikke. Der er nu gået 24 dage siden Domino's ved "et uheld" kom til at opkræve det dobbelte.

Der er gået 20 dage siden, jeg fik at vide, pengene var på vej, og at der ville gå max. syv bankdage. Jeg har sendt tre mails. Jeg har ringet to gange. Nu vil jeg bare gerne vide, om man kan melde et verdensomspændende pizzafirma til RKI?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce