Annonce
Aarhus

Provsti skriver kirkehistorie - opretter studiejob som præstekadet

Det er meningen, at præstekadetterne skal have en dybere indsigt i, hvad det kræver at bære en præstekjole. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Akademi for Præstekadetter bliver første af sin slags. Formålet er at forberede de teologistuderende til en hverdag som præst samt sætte en stopper for præstemanglen, som folkekirken oplever.

FAVRSKOV: Onsdag 21. august bliver der skrevet kirkehistorie, når Akademi for Præstekadetter åbner op i Favrskov Provsti ved en festgudstjeneste klokken 17 i Nr. Galten kirke.

Kort sagt er det et fagligt studiejob for teologistuderende på kandidatniveau, og det er første gang, at sådan en ordning finder sted i folkekirken. Akademileder Eva Pedersen mener, at det nye initiativ kan være med til at løse nogle af de udfordringer som både præster, teologistuderende og provstier oplever.

- Vi har ofte talt om i provstiet, at der er et stort spring fra teologistudiet til den virkelighed, man som præst møder i sit første embede. Formålet er at bygge bro mellem teologistudiet på universitetet og praksis i folkekirken. Vi giver de studerende mulighed for at få indsigt i præsteembedet, så de kan få afklaret, om de vil være præster, når de er færdige med deres studie. Derudover står folkekirken over for præstemangel og færre teologistuderende. Det er også et forsøg på at agere i den kontekst, siger Eva Pedersen til Århus Stiftstidende.

Og et fagligt studiejob er netop, hvad mange af de teologistuderende efterspørger. Anne Marie Munk er en af de studerende, som får lov til at kalde sig præstekadet, og hun glæder sig til at komme i gang.

- Det er et godt initiativ. Jeg har ledt efter et relevant studiejob, og dét føler jeg, at dette er. Jeg har tidligere arbejdet som kirketjenervikar og minikonfirmandmedhjælper, men det her job virker rigtig relevant. Jeg vil gerne have jord under neglene og opleve præstegerningen på første hold, siger Anne Marie Munk.

Annonce

Akademi for Præstekadetter

  • Favrskov Provsti og Aarhus Stift står bag initiativet.
  • Projektet løber som forsøgsordning i perioden 2019-21.
  • Evalueringen af projektet sker i samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
  • Der er ansat 5 lønnede præstekadetter til ugentlig timetal på omkring 10 timer.
  • Præstekadetterne bliver ansat på bacheloroverenskomst under Den danske Præsteforening.
  • Studiejobbet er kun for aktive kandidatstuderende på teologistudiet.
  • Akadamiet holder til i Hadsten.

Præsteopgaver til en vis grad

Præstekadetterne kommer ikke til at udføre alle de opgaver, som uddannede præster varetager. De må for eksempel ikke vie, døbe eller begrave folk. Derudover er der fokus på at give de studerende en rolig introduktion til præsteembedet.

- Præstekadetterne er ikke ordineret, men de vil komme til at varetage udvalgte arbejdsopgaver som at prædike, skrive taler, undervise konfirmander og varetage gudstjenester. De studerende får undervisning på akademiet, inden de bliver kastet ud i opgaverne, siger Eva Pedersen.

At jobbet kun er for kandidatstuderende skyldes et ønske om, at de studerende har en grundlæggende teologisk viden, inden de bliver kastet i krig med opgaverne. Anne Marie føler, at hun har den fornødne ballast. Derudover tror hun på, at jobbet vil have en positiv afsmitning på hendes studie.

- Jeg har været igennem mange ting på bacheloren, så jeg har en god teologisk ballast. Derudover vil jobbet motivere mig endnu mere i mine studier, da jeg kan se, hvad jeg kan bruge de forskellige fag til i praksis. Der er blandt andet et fag, hvor vi læser det Nye Testamente på originalsproget, og den viden er vigtig, når man skal skrive en prædike og holde styr på de forskellige evangelier, lyder det fra hende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Inhabilitet: Unfair og usædvanligt rygtetjek

En usædvanlig sag. Sådan kan Enhedslisten og Radikales 10-dages forespørgsel om Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simseks habilitet i sagen om Risskov Strandpark betegnes. De to partier med Keld Hvalsø (EL) og Eva Borchorst Mejnertz (R) i spidsen har rejst forespørgslen, hvor de blandt andet spørger borgmesterens afdeling, hvordan den anbefaler rådmænd at agere i sager, ”der vedrører personlige venner, logebrødre og økonomiske bidragsydere.” Man sætter derfor den store projektørlampe på rådmanden og mistænker ham for vennetjenester og forklarer det med, at man har hørt rygter fra folk i området. Hvis formålet var at belyse, hvorvidt der var et inhabilitetsproblem i sagen om en udstykket villa i Risskov, så er der andre og mindre larmende måder at gøre det på. At rejse en 10-dages forespørgsel, fordi man har hørt nogle rygter, er en usædvanlig fremgangsmåde, der kun er med til at rejse opmærksomhed og mistillid i en sag, der i forvejen har været ramt af myter og misforståelser. Det er en gratis omgang for Enhedslisten og Radikale på denne måde indirekte at insinuere, at der er problemer i sagen om Risskov Strandpark, så selvom der intet viser sig at være i sagen, vil det stadig summe af rygter og snak efterfølgende. Især når man blot går videre med rygter og ikke har dokumentation for beskyldningerne. Det er ikke fremmende for tilliden til systemet og langt fra noget, man har brug for i Aarhus lige nu. Systemet er nu engang indrettet sådan, at det er en politiker selv, der skal oplyse om der er problemer med inhabilitet, og derfor kan Enhedslistens og Radikales forespørgsel ses som mangel på tillid til rådmanden. Nu er det en del af et officielt dokument, og derfor er det, der lige nu blot er rygter, blevet en offentlig mistanke om rådmanden, og det er ganske enkelt voldsomt og usædvanligt. Selvfølgelig skal man reagere, hvis man har en mistanke, men enten skal man have mere håndgribelig dokumentation, ellers skal man lufte sin mistanke mindre offentligt. Det andet er unfair.

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];