Annonce
Sport

FCM-sportschef: Kenneth Andersen ønskede selv at stoppe

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Kenneth Andersen traf selv beslutningen om at stoppe som træner, fortæller FCM-sportschef Svend Graversen.

Det var Kenneth Andersens egen beslutning at stoppe som cheftræner i FC Midtjylland. Det fortæller sportschef Svend Graversen.

- Jeg har kæmpe respekt for Kenneths beslutning.

- Han sprang til og gjorde klubben en stor tjeneste ved at tage cheftræneropgaven på sig med kort varsel og har løst udfordringen til alles tilfredshed, siger Graversen til klubbens hjemmeside.

Kenneth Andersen fortsætter i FCM og vender tilbage til at arbejde med talenterne i klubben.

- Det er et tab, at Kenneth ønsker at stoppe på posten, men i samme moment glæder vi os til at få Kenneths værdifulde knowhow, erfaring og ekspertise i forhold til udvikling af ungdom tilbage på akademiet, hvor han er den mest vindende træner.

- Netop udviklingen af ungdomsspillere på akademiet er en stor del af fundamentet under FCM's samlede succes, siger Svend Graversen.

Han påpeger, at det er vigtigt at have de rette personer på alle poster, og at alle stortrives med deres opgaver.

- Da Kenneth i weekenden meddelte mig, at han føler, at han kan udnytte sine kompetencer og sit potentiale bedre i arbejdet med ungdommen, så er det klart, at jeg lytter til ham.

- Vi vil for alt i verden beholde Kenneth i klubben. Han er guld værd med sin store fodboldmæssige erfaring, indsigt og fine menneskelige egenskaber i forhold til at udvikle ungdomsspillere, siger sportschefen.

Siden Kenneth Andersen i oktober 2018 overtog jobbet efter Jess Thorup, har han leveret et pointgennemsnit på 2,07. Det er den højeste pointrate i FCM's historie, skriver klubben.

I denne sæson har FCM vundet fem kampe og spillet en uafgjort i de første seks kampe i Superligaen. Spillet har dog ikke flydt lige så godt, som man har set tidligere.

I mange af kampene har FCM's præstationer ikke være prangende, og flere kampe er først afgjort i de sidste minutter, senest da det søndag blev 1-1 hjemme mod Hobro.

I Europa League var FCM langt fra at nå i gruppespillet, da holdet tabte samlet med 3-7 til skotske Rangers FC i tredje runde af kvalifikationen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];