Annonce
Udland

Fejl på særlig sensor var medvirkende til Boeing-ulykke

Gary He/Reuters

Pårørende til ofrene for en flyulykke, der kostede 189 mennesker livet, har onsdag set rapport om styrtet.

Fejl og mangler på et særligt kontrolsystem, der er designet til at hjælpe piloter med at holde den rigtige flyvevinkel, var en afgørende årsag til, at et Boeing-fly i oktober sidste år styrtede i havet ud for den indonesiske kyst.

Det konkluderer Indonesiens transportsikkerhedsudvalg.

Udvalget har onsdag præsenteret sin endelige rapport om styrtet over for pårørende til de 189 personer, der omkom i ulykken.

Rapporten ventes at blive gjort tilgængelig for offentligheden fredag.

Nyhedsbureauet Reuters har dog fået indblik i konklusionerne.

Og det lyder altså, at fejl omkring kontrolsystemet ved navn MCAS var medvirkende til, at flyet styrtede ned.

Formålet med systemet er at opdage, hvis flyets stigning bliver stejl, og flyet dermed taber hastighed. MCAS-systemet virker ved, at det peger flyets snude nedad for at skabe fart, når det registrerer en for stejl stigning.

I den endelige rapport om styrtet lyder det, at systemet var sårbart, da det udelukkende baserede sig på data fra en enkelt sensor.

Den sensor var fejlkalibreret på det forulykkede fly.

Desuden var piloterne ikke instrueret godt nok i, hvordan de skulle håndtere systemet, når det slog fejl, lyder det i rapporten.

Ulykken skete med et Boeing 737 MAX 8-fly.

Den samme flytype var involveret i en anden omfattende ulykke under et halvt år senere. Her mistede 157 personer livet, da et fly fra Ethiopian Airlines styrtede i Etiopien den 10. marts.

Det fik en lang række lande til at indstille flyvninger med flytypen.

Boeing understreger onsdag, at man håber at flyet kan vende tilbage til luften inden udgangen af 2019.

- Vores højeste prioritet er fortsat, at 737 MAX kommer sikkert i gang igen, og vi gør gode fremskridt, siger Boeing-chef Dennis Muilenburg.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Annonce