Annonce
Danmark

Fem grunde til, at der er usikkerhed om masterne

1. Oprindeligt besluttede politikerne på Christiansborg i 2008, at fremtidige højspændingsforbindelser skulle graves ned. Det gjorde de, fordi høje master som dem på 35 meter fra Holstebro til den dansk-tyske grænse skæmmer landskabet og fordriver folk fra deres boliger og jord.

2. I maj 2015 fremlægger SR-regeringen en vækstplan. I den indgår en plan for at spare milliarder ved at annullere kabellægning af højspændingsnettet. I december 2015 kommer en embedsmandsarbejdsgruppe fra en række ministerier med en rapport, der nedskyder ambitionen om at kabellægge fremtidige 400 kV-forbindelser - det er for dyrt, og teknologien er ikke fulgt med ambitionerne, lyder konklusionen i rapporten.

3. I november 2016 lander energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) et forlig om afskaffelse af PSO-afgiften. Politikerne siger ved den lejlighed også ja til den aftale om "tilpasning af retningslinjer for kabellægning", som Energinet har baseret sin plan om Viking Link, Vestkystforbindelse og Endrup-Idomlund på.

4. Flere eksperter har særligt det seneste års tid været fremme med påstande om, at forbindelsen mellem Holstebro og grænsen godt kunne graves ned, hvis man havde noget mere tid og anvendte teknologier, der endnu ikke er fuldt færdigudviklede. Ingen af dem har imidlertid sagt dette, hvis de forudsætninger om forsyningssikkerhed og ibrugtagning inden 2023 var indregnet.

5. Mange politikere - uanset og de har tilhørt blå eller rød blok - har pustet til ilden, når den anden blok havde regeringsmagten, og det har medvirket til, at mange borgere på den 170 kilometer lange strækning har fået håb om, at de kunne slippe for en eller flere af de i alt 500 master på strækningen. 15 procent af strækningen graves ned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce