Annonce
Livsstil

Fem Le Klint-lamper gennem tiderne

Fotos: Le Klint
Siden 1943 har odenseanske Le Klint produceret lamper. Gennem årene har foldedamerne på fabrikken skabt mange forskellige skærme, ud af dem har nogle design overlevet tidernes og moden skiften. Sammen med direktør Kim Weckstrøm laver vi fem nedslag i Le Klints historie.

1’eren fra 1943

Peder Vilhelm Jensen-Klint skabte den første Le Klint-skærm: The Original, som den kaldes i dag. Han var arkitekt og ingeniør, og foldede i 1901 den første plisserede skærm til en petroleumslampe, han også selv havde skabt. 42 år senere blev Le Klint grundlagt og lampeskærmen etteren, som stadig sælges i dag, er sønnen, Tage Klints, perfektionering af farens arbejde.

- Det er kun teknologien i den pære, der sidder i, og fatningen som har ændret sig siden 1943. Ellers er den ligesom dengang. Det, som den skærm kan, er af dirigere og diffundere lyset. Og håndværket er det samme, siger Kim Weckstrøm, direktør i Le Klint.

Pendlen Model-1 fås i flere størrelser og i både plastfolie og papir. Den koster fra 1.195 kroner.

Annonce

Frugtlygten fra 1944

Model 1 - den første lampeskærm fra Le Klint er blevet produceret siden 1943. Den dirigerer lyset ned ad, men samtidig lyser den resten af rummet blødt op, da den hvide skærm er transparent - det kaldes, at den diffunderer lyset. Foto: Le Klint

P.V. Jensen-Klints ene søn Tage grundlagde lampefabrikken Le Klint. Den anden søn Kaare blev til gengæld professor på kunstakademiets skole for møbelkunst, og så designede han Le Klints ikoniske lampe: Frugtlygten.

- Kaare Klint var faderen til Danish Modern (den succesfulde danske designperiode i midten af 1900-tallet, red.). Han uddannede de fleste af de store møbelarkitekter, som vi kender. Men han lavede også et fantastisk design til Le Klint. Op gennem 30’erne arbejder han på at skabe en helt rund, lukket lygte med foldninger, og i 1944 kommer den. Model 101 eller Frugtlygten, som vi kalder den, siger Kim Weckstrøm.

Frugtlygten er inspireret af de japanske papirlanterner. I det hele taget var Kaare Klint inspireret af asiatiske møbler og lamper, som man blandt andet kan se i fletværket i hans Faaborg-stol. Og det internationale udsyn er muligvis grunden til, at det også er en af den mest populære Le Klint-lamper over hele verden. Både i dansk designs guldalder og nu.

Frugtlygten i klassisk udgave bliver lavet i både papir og plastfolie. De koster fra 3.195 kroner.

Sinus-line fra 1971

Frugtlygten er designet af Kaare Klint - arkitekten og professoren, der uddannede mange af de kendte danske designere, der blev populære i 50'erne og 60'erne. Kaare Klint var bror til Le Klints grundlægger og skabte den runde lygte med inspiration fra japanske papirlamper og origami. Foto: Le Klint

Alle de klassiske Le Klint-lamper var foldet i plisséer, indtil Poul Christensen, arkitekt, blandede sig. I 1971 kom hans matematiske lampe: Sinus-line, der er foldet af et stykke rektangulært plastfolie med sinus-kurver præget i sig.

Med det helt anderledes organiske formsprog gav Sinus-lamperne Le Klint et internationalt gennembrud, der i dag har nogle lidt uheldige konsekvenser. Lampen er den allermest kopierede Le Klint-lampe. Hver gang foldestuen i Odense skaber en lampe, bliver der mindst skabt 1000 kopier, vurderer Kim Weckstrøm.

- Sinuslampen er skabt i naturlige former, og det er et formsprog, der går rent ind ved alle nationaliteter. De klassiske plisséer deler mere vandene efter kultur og æstetik, men sinus-kurverne fungerer overalt. Derfor er den blevet sådan et ikon, siger han.

Modellen hedder 172 og fås i flere størrelser. Den koster fra 2.095 kroner.

Carronade fra 2015

Sinus-line er skabt af et stykke rektangulært plastfolie, der er foldet og syet sammen. Det er den mest kopierede lampe i Le Klints designunivers - men man siger jo også, at efterligning er den største form for smiger. Kim Weckstrøm, Le Klints direktør, mener, at det er de organiske, matematiske former, der gør Sinus-line populær i hele verden. Foto: Le Klint

Carronade-spots og -standerlamper skiller sig ud i Le Klint-sortimentet. Hvor de fleste lamper er foldede i plisseer eller af kurvede matematiske former, er Carronade skabt af metal med trædetaljer.

- Men de har håndværket tilfælles. Det hele er made in Denmark – det meste faktisk made in Fyn – og det er fokus på det gode, lokale håndværk, som Le Klint har taget med over i Carronade-serien, siger Kim Weckstrøm.

Carronade-lampeserien tilfredsstiller et andet behov for lys, end de klassiske Le Klint-lamper, der godt nok dirigerer lyset i en bestemt retning, men også spreder lys gennem de transperante skærme ud i hele rummet. Spotene i Carronade-serien lyser kun i en retning og kan bruges til at læse ved eller skabe fokus.

Carronade-serien koster fra 3.495 kroner.

Lamella fra 2017

Carronade er eneste lampe-serie i Le Klints produktion, der ikke har en foldet skærn. Til gengæld er håndværket stadig lokalt, da det meste af lampen er lavet på Fyn og få dele på Lolland Falster. Foto: Le Klint

Det er to unge, udenlandske designere, Hallgeir Homstvedt og Jonah Takagi, der står bag Lamella-pendlerne fra 2017, men teknikken bag lamperne er ligeså gammel som Le Klint.

- I fyrrerne udviklede man en teknik til at forme lamperne som Lamella. Men vi har brugt en del år på at finde ud af, hvordan vi kunne lave det uden kemikaliebade med alt det giftige stads, som man ikke kan bruge længere. Nu bruger vi en form for avanceret vakuumteknik, og med den nye teknik skulle der også nye designere på. Det er en nordmand og en japansk-amerikaner, der står bag refortolkningen. Og det kan altså give noget rigtig godt at få andre øjne på det skandinaviske design, siger Kim Weckstrøm.

Lamella-serien findes både som pendler og loftrosetter. De koster fra 3.195 kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce