Annonce
Biler

Fem snusfornuftige modeller vil være Årets Brugtbil

Ford Fiesta årgang 2013-17 er en af de biler, der kan blive Årets Brugtbil 2019. Arkivfoto
Kåringen af årets bedste brugte bil er i gang, og i år er det fem folkekære biler, som er udvalgt.

Hvem spørger man til råds, hvis man vil gøre en god brugt bilhandel?

Måske sine venner og familie, men man kan også følge lidt med i kåringen af årets bedste brugte bil, der nu løber af stablen for 14. år i træk.

Sidste år var det køremaskinen med den solide teknik, BMW 1-serie, der vandt, men i år vil det blive en mere snusfornuftig bilmodel.

Det er således modeller fra Ford, Skoda, VW og Nissan, som er nomineret til finalerunden af Årets Brugtbil 2019.

Skoda, der er kendt for at holde meget høje brugtpriser, har hele to modeller med, og det er Octavia, men også den større Superb. Ford stiller med den lille Fiesta, der er i finalen for første gang, mens de to populære Nissan Qashqai og Volkswagen Golf, der notorisk også holder høje priser, runder feltet af.

Det er specifikke årgange, der er valgt ud for at vægte, at de skal have en vis alder, så prisen er lav, men bilerne skal også være friske i teknikken.

Derfor er det Ford Fiesta, årgang 2013-2017, Nissan Qashqai, årgang 2014-2017, Skoda Octavia, årgang 2013-2017, Skoda Superb, årgang 2015-2017, og VW Golf VII, årgang 2013-2016, der nu skal under juryens lup.

Annonce

Finalebiler til Årets Brugtbil 2019

Ford Fiesta, årgang 2013-2017

Nissan Qashqai, årgang 2014-2017

Skoda Octavia, årgang 2013-2017

Skoda Superb, årgang 2015-2017

VW Golf VII, årgang 2013-2016

Vinderen bliver offentliggjort torsdag 3. oktober.

Bilernes drift tæller højt

- Årets Brugtbil er kåringen, der handler om bilmodellernes samvittighed, og vinderen er den bil, som har den reneste samvittighed i forhold til holdbarhed, lave omkostninger for ejeren, og hvor meget bil man får for pengene, siger Ebbe Sommerlund, brugtbilekspert fra Bilbasens blog og jurymedlem i Årets Brugtbil.

Juryen er en bred vifte af bileksperter i form af biljournalister fra en lang række medier, blandt andet herværende avis og tekniske eksperter fra Applus Bilsyn og FDM’s tekniske afdeling.

De kigger på, om bilerne er skruet godt sammen, hvilke typefejl der er på dem, hvad det koster at eje og holde bilerne kørende, og så gennemgår de et eksemplar af de fem finalebiler på et FDM-testcenter.

FDM’s jurymedlem mener, at kåringen er vigtig at holde øje med.

- Med 65.000 brugte biler til salg, er bilmarkedet uoverskueligt for de fleste bilkøbere. Derfor er der brug for Årets Brugtbil, som både er et helt konkret godt bilkøb, og samtidig er et udtryk for den vej, som brugtbilmarkedet bevæger sig, siger Karsten Meyland Lemche, journalist på FDM Motor.

3. oktober bliver det afsløret, hvem der bliver kåret som det bedste brugtbilkøb.

Nissan Qashqai i årgang 2014-2017 deltager i kåringen. Arkivfoto
For første gang er Skoda Superb med i konkurrencen om at blive Årets Brugtbil. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];