Annonce
Danmark

Fem ting, du skal vide om udligning

Nogle kommuner har mange ældre og plejekrævende indbyggere, andre har mange velhavende med gode indtægter. Udligningsordningen fordeler en del af de penge, der kommer ind via skat, så alle kommuner kan opretholde et vist serviceniveau.

Annonce

1 Der er forskel på kommuner

Der er stor forskel på de økonomiske grundvilkår i de danske kommuner. I nogle kommuner bor der mange veluddannede og vellønnede. Andre kommuner har en stor andel af borgere på overførselsindkomst eller med lavtlønsjob. Alt sammen noget, der har betydning for, hvor mange penge kommunerne får ind i skatteindtægter og efterfølgende kan bruge på at drive skoler, plejehjem og så videre.

2 Formålet med udligningen

Udligningssystemet er sat i verden for at udligne den økonomiske forskel mellem kommunerne. De rige betaler til de fattige. Modellen kaldes derfor også en Robin Hood-model. Ambitionen er, at det ikke skal være borgerens adresse, der afgør, hvilket serviceniveau personen modtager fra kommunen.

3 Overskud eller underskud

For at vurdere om en kommune skal modtage eller aflevere penge til udligningssystemet, laver Økonomi- og Indenrigsministeriet nogle komplicerede tekniske beregninger, hvor kommunerne sammenlignes på en lang række parametre. Her vurderes det, hvor mange penge landets kommuner skal bruge for at levere ældrepleje, børnepasning, folkeskoler, kultur, fritidstilbud etc. med de forskelle, der nu er i befolkningssammensætningen. Beregningerne bliver lavet med udgangspunkt i en række statistikker.

4 Stor utilfredshed med ordningen

Kommunerne er enige om, at udligningsordningen ikke fungerer. De mener, at modellen er fyldt med fejl og således ikke giver en reel udligning. Her stopper enigheden dog. De rige kommuner mener, at de betaler for meget, og de fattige mener, at de får for lidt.

5 En ny udligningsordning på vej

I en erkendelse af at der er fejl i den nuværende udligningsordning, var det meningen, at der skulle være lavet en ny udligningsordning i denne valgperiode, men Folketingets partier kunne ikke blive enige om en model. Forventningen er dog, at en ny regering vil tage hul på forhandlingerne som noget af det første efter et valg. Underordnet hvem der vinder valget.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce