Annonce
Rejser

Ferie på hesteryg i den canadiske vildmark

Storhed og stilhed. Foto: Privat
Arne Kjærgaard Eriksen havde aldrig redet, før en fjern slægtning i Canada nærmest skubbede ham op på en hest. Nu har han været på rideture i Banff National Park otte gange, og det er ikke slut endnu.

- Når man kommer helt ud i vildmarken, kan roen være "larmende". Jeg bliver lige fascineret af stilheden, hver gang jeg kommer derud.

Arne Kjærgaard Eriksen fra Kolding er bidt af den canadiske vildmark, nærmere betegnet Banff National Park i provinsen Alberta, som han har besøgt på hesteryg otte gange - og han skal helt sikkert af sted igen.

Han har ellers ikke - hverken som barn eller voksen - dyrket ridning. Men han er fra landet, så han er vant til dyr.

- Jeg har familie i området ved Calgary, og det var faktisk min mors kusine, som "skubbede" mig op på hesten. Hun red selv i bjergene i 20 år, og da hun ikke kunne mere, syntes hun, at jeg skulle prøve det. Det har jeg aldrig fortrudt.

- Samtidig får jeg besøgt den del af familien, som udvandrede til Canada i 1926, og når jeg ikke er på hesteryg, låner jeg en bil, så jeg kan udforske bjergene imellem Calgary og Vancouver.

Annonce

Canadas ældste

Banff National Park er Canadas ældste nationalpark. Den blev etableret i 1885 i den canadiske del af Rocky Mountains.

Parken ligger cirka 120 kilometer vest for Calgary i provinsen Alberta. Den dækker et areal på 6641 kvadratkilometer bjergterræn med talrige isbræer, tætte nåletræsskove og bjerglandskaber.

Der er flere andre nationalparker i området - Jasper National Park mod nord, Yoho National Park mod vest og Kootenay National Park i syd.

Banff National Park er udpeget som et verdensarvområde af Unesco.

Obligatorisk guide

Banff National Park er på størrelse med Sjælland, og man kan ikke ride alene. Man skal have en fører med - en "outfitter" - der både har tilladelse og kendskab til at føre en gruppe ud i vildmarken. Outfitteren stiller med heste, telte og muldyr til bagagen.

Gruppen skal have al mad og alt udstyr med hjemmefra - man kommer ikke lige forbi en købmand på vejen, og hverken gruppen ellers outfitteren må skyde eller fange dyr i nationalparken. Faktisk må ingen bære våben.

- Der er strenge restriktioner - man må helst ikke kunne se, at vi har været der, og vi møder en gang imellem en ranger, der tjekker, om vi har lov til være der, hvor vi er.

Mad på bål

Grupperne rejser på to måder. Enten er der en fast lejr, som de vender tilbage til hver dag. Ellers også rider de på en rute, hvor de slår en ny lejr op hver dag.

- På begge ruter er kokken i gang med at lave en treretters menu på bålet, når vi kommer til lejren, og kaffekanden hænger klar over bålet.

- Efter en god kop kaffe rejser vi selv vores telt og gør sovepladsen klar. Soveposen skal være god, for temperaturen kan godt nå ned i nærheden af frysepunktet om natten.

Slægtninge i Canada

Arne Kjærgaard Eriksen er 67 år og bor i Kolding. Han har en smuk udsigt over Kolding Fjord, men han er alligevel mere betaget af udsigten i Banff National Park.

Han har arbejdet som lastbilchauffør, men er nu på pension.

En del af Arne Kjærgaard Eriksens familie udvandrede i 1926 til Canada, hvor de nulevende familiemedlemmer driver en farm tæt på Calgary.

Arne har jævnligt besøgt familien de seneste 30 år, og når lejligheden byder sig, skal han på ridetur i nationalparken.

Sammenkogt eller steak

- Når lejren er klar, bliver middagen serveret, ofte er det en sammenkogt ret eller en god steak. Og man kan godt bage canadiske pandekager og andre gode kager på et åbent bål!

- Om dagen, ude i sporet, bliver der serveret sandwich.

- Det hele er primitivt - toilettet og vaskepladsen er i det fri. Til gengæld er der lejrbåls-stemning om aften med fællessang og røverhistorier. Og min gamle grandtante lærte mig, at man altid skal have whisky med.

- Og alle er til stede hele tiden - mobilen er nemlig helt død så langt ude i bjergene. Outfitteren har en satellittelefon med i tilfælde af ulykke, men det er også den eneste kontakt til omverdenen.

Canadisk kaffe

Opskriften på canadisk kaffe over bål er enkel:

Kaffebønnerne hældes i koldt vand, som derefter bringer i kog.

Så snart kaffen koger, hælder man en kop koldt vand i gryden - det får kaffebønnerne til at falde til bunds.

Coffee is ready.

John Wayne-regnfrakke

Arne rider i en gruppe med 10-15 deltagere, mest med canadiere og amerikanere, så alt foregår på engelsk.

Turene foregår som regel i august. Der kan være sne helt hen til omkring 1. juli, men i august er det forholdsvis varmt. Men vejret kan naturligvis også være barsk med regn og blæst.

- Så må min store John Wayne-regnfrakke frem. Den er nærmest som et telt, og den holder mig varm og tør.

Arne Kjærgaard Eriksen elsker stilheden, men han elsker også naturen med de store bjerge bevokset med ask og gran. Og ikke mindst dyrelivet.

- Der er jordegern, dådyr og bjerggeder - og jeg har set en gråbjørn to gange. Der menes at være omkring 60 bjørne i området.

Lever du for at rejse?

På disse sider kan du læse et portræt af Arne Kjærgaard Eriksen, som i mange år har taget på rideture i vildmarken i Banff National Park i Canada.

Hvis du har en speciel rejsepassion - motorcykelture i Nordamerika, cykelture i Sydamerika, camping i de store bjerge, eller måske vil du spille golf eller fiske på alle kontinenter.

Hvis du har sådan en speciel rejsepassion, vil Rejser gerne høre fra dig.

Send en mail til pje@jfmedier.dk .

Bjørne kan ikke lide lugten af hest

Tanken om at møde en bjørn kan måske godt virke lidt skræmmende, især fordi gruppen ikke har våben med.

- Men heldigvis kan bjørne ikke lide lugten af heste, så de forsvinder hurtigt, når de får færten af os. Det gælder om at give bjørnen mulighed for at forsvinde - og så skal man være på vagt, hvis den har unger.

Dagsturen er normalt på cirka 25 kilometer, men Arne synes ikke, det er hårdt, selv om han ikke rider til daglig. Men han kan da godt mærke, at han har været ude hele dagen, når han sidder ved lejrbålet.

Og kærligheden til Banff National Park visner ikke.

- Jeg skal af sted igen - og helst til næste år.

Byen Banff ligger midt i nationalparken. Foto: Privat
Arne Kjærgaard Eriksen under en pause. Foto: Privat
En af de faste lejre med "indianertelte", som gruppen vender tilbage til hver dag. Foto: Privat
Der kan være uvejsomt terræn, men hesten er vant til forhindringerne. Foto: Privat
Arne Kjærgaard Eriksen til hest: Foto: Privat
Hjemme i Kolding har Arne Kjærgaard Eriksen den smukkeste udsigt over fjorden - men den slår ikke naturen i Banff National Park. Foto: Privat
Hjemme i Kolding har Arne Kjærgaard Eriksen den smukkeste udsigt over fjorden - men den slår ikke naturen i Banff National Park. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Irriterende typer på hovedbanegården

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce