Annonce
Aarhus

Endelig: Festdag på Djursland efter års venten - nu kører der igen tog

Så er den god nok: Letbanen ruller til Grenaa. Foto: Jens Thaysen
Endelig: De har ventet i to år og otte måneder. Tirsdag 30. april 2019 har rejsende på Djursland igen fået tog at køre i.

DJURSLAND: "Ikke i drift", stod der på skiltet, hvor der skulle have stået Grenaa.

Men det var en teknisk fejl, for letbanetoget var bestemt i drift. Satte af fra Aarhus H præcist kl. 05:51 for at bevæge sig mod Grenaa.

Lidt af et historisk øjeblik var det. For nu er hele den første etape af Aarhus Letbane i drift.

Langt om længe, vil man mene på Djursland, hvor pendlerne har måttet klare sig uden Grenaabanen, siden Aarhus Nærbane lukkede lørdag 26. august 2016.

Det er to år og otte måneder, byerne langs Grenaabanen har måttet klaret sig uden den nærbane, der havde betjent dem siden 1877.

Annonce
Et historisk syn på Grenaabanen. Efter to år og otte togløse måneder ruller der igen tog ind på stationen. Foto: Jens Thaysen

I den grad savnet toget

En af byerne er Løgten, og på byens station står arkitekt Helge Borup og læner sig op ad sin cykel, mens han venter på, at klokken bliver 07:32 og toget fra Grenaa mod Aarhus ruller ind på perronen.

Personligt har Helge Borup klaret sig fint uden et tog. For han cykler til arbejdspladsen på Skolebakken i Aarhus. Hver dag. Året rundt.

Letbanens jomfrukørsel ville den entusiastiske cyklist ikke gå glip af.

- Men jeg har fire børn. Og jeg kan da bekræfte, at de i den grad har savnet toget. Togbusserne har de ikke rigtigt kunnet bruge til noget. Så enten har det været bybussen. Eller også har de lokket deres far til at køre, siger Helge Borup.

- Letbanen bliver stor succes

Passagererne på letbanens første afgang fra Aarhus mod Grenaa bestod næsten kun af tognørder, bevæbnet med tunge spejlreflekskameraer og en leksikal viden om alt fra køreplaner til året, da sporvognene forsvandt fra gaderne i Aarhus.

Undtagelsen var en borgmester. Ole Bollesen, borgmester i Syddjurs Kommune.

Han har ventet mindst lige så utålmodigt som alle andre borgere i sin kommune. Og som sine borgmesterkollegaer i Norddjurs og Odder kommuner har han højlydt luftet sin utilfredshed, når Aarhus Letbane endnu engang udsendte en pressemeddelelse om en ny forsinkelse.

- Men det slår vi en streg hen over. Jeg er overbevist om, at letbanen bliver en stor succes. Og jeg tror ikke, at der kommer til at gå ret længe, før passagererne er vendt tilbage, spåede Ole Bollesen.

Arkitekt Helge Borup cykler normalt mellem hjemmet i Løgten og arbejdspladsen på Skolebakken i Aarhus. Letbanen måtte han prøve på den første dag. Dog kun den ene vej. Cyklen var mod i toget, så han - vanen tro - kunne cykle hjem.Foto: Jens Thaysen

Stiften.dk's udsendte stod af i Løgten for at tage toget tilbage til Aarhus. Og det vi så, tydede på, at Ole Bollesen godt kan gå hen og få ret.

Taget i betragtning, at det var Grenaabanens første dag på kontoret efter to år og otte måneder i dvale, havde overraskende mange mennesker sat sig til rette i sæderne for at køre til Aarhus.

- Jeg fatter ikke, at der kunne gå så lang tid, men nu slår vi en streg over alle genvordighederne, siger Ole Bollesen (S), borgmester i Syddjurs Kommune, der også var med på letbanens jomfrutur. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce