Annonce
Kultur

Festivaldage: Tunøs svar på Bob Dylan hedder Ib

Ib Grønbechs yndlingstema er "min kommende ekskone". Foto: Kim Haugaard
Efter en lidt vejrmæssigt træls og tilskuermæssig tynd første dag kom der med solen mere gang i Tunø Festivalen.

TUNØ: Musikbudgettet er lige knap så voldsomt, som det de har på Roskilde, og antallet af tilskuerpladser foran hovedscenen er heller ikke helt på niveau, men spørger man tilskuerne på Tunø Festival, så er der enkelte lighedspunkter mellem de to festivaler.

- Jeg så godt, at Roskilde den anden dag havde Bob Dylan til at spille på Orange scene foran 60.000 tilskuere. Det kan vi ikke helt klare. Men det er tæt på. Her er plads til knap 600 foran blå scene, og vi har også en udgave af Bob. Her hedder han bare Ib.

Sådan lyder kommentaren fra en begejstret fan, mens vendelboen Ib Grønbech er i gang med at give koncert i teltet på havnen på Tunø.

Den begejstrede fan hedder Klaus Jensen og deltager i Tunø Festival for ottende gang i træk. Og for ham er der ingen tvivl – den lille festival overgår langt de større festivaler, som afvikles rundt om i landet.

- Jeg ved godt, at mange rynker lige på næsen over eksempelvis en mand som Ib Grønbech, men folk, der kommer til Tunø Festival elsker ham. Måske får han ikke Nobelprisen i litteratur for sine tekster, men efter min mening er hans musik og tekster mindst lige så gode, siger Klaus Jensen.

Tilsyneladende er de øvrige gæster på festivalen enige. I hvert fald er der god stemning og masser af grin, når Ib Grønbech på vendelbomål småsnakker og fortæller vittigheder, hvoraf de fleste handler om forholdet til ”min kommende ekskone”, som Grønbech siger.

Annonce
Kalles Trommeshow gav den gas til børnenes store jubel. Foto: Kim Haugaard

Tilfredsstillende billetsalg

Efter en vejrmæssigt træls og tilskuermæssigt lidt tynd førstedag er der noget mere gang i fredagens publikum. Der er kommet en del flere gæster til øen, og det er som om solen lige hiver humøret ti procent i vejret.

- Det er fantastisk. Så snart solen kommer, kan man bare mærke, at stemningen bliver bedre, og så hjælper det også lidt på antallet af gæster, siger Karen Pedersen, mens hun og et par veninder nyder en fadøl i solen foran teltet.

Festivalens formand, Birgitte Lienhøft, er også mere end tilfreds med, at solen nu er kommet frem. Hun er ikke meget for at fortælle, hvor mange billetter, der indtil er solgt, men hun er ”godt tilfreds” indtil nu.

- Jeg synes festivalen har været godt besøgt indtil nu. Da jeg var rundt i teltene torsdag, synes jeg faktisk, at der var rigtig mange mennesker – selv om vejret var elendigt. Nu er solen kommet frem, og det skal nok lokke endnu flere herover. Så jeg er sikker på, at vi nok skal nå budgettet med 850 solgte billetter, siger Birgitte Lienhøft.

Jagten på de yngre

Hun har været med i bestyrelsen for festivalen i mange år, men det er første år som formand. Selv om der er mange om buddet, må festivalen på sigt gerne vokse lidt, hvis formanden får sin vilje. Men målet er stadig bare, at folk skal have en fest og hygge sig, mens de er på Tunø.

- Det er det modne publikum, der kommer her. Men de senere år har vi forsøgt at rette musikprogrammet lidt mere mod de yngre. Og det giver pote. Efterhånden kommer der flere unge. Samtidig er der mange af gengangerne, der nu er begyndt at tage både børn og børnebørn med. Og det er vigtigt, for Tunø Festival skal være en fest for hele familien.

- På Tunø er vi overskuelige og 1000 kroner for en megagod festival er billigt, men vi kan ikke og skal aldrig sammenligne os Skanderborg og Roskilde. Og heldigvis for det, siger Birgitte Lienhøft.

Der er masser af børn på Tunø Festivalen, og de overgav sig helt til Kalles løjer i trommeshowet. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce