Annonce
Kultur

Festuge: Klogere på mad fra jord til bord

Ridehuset hedder under årets festuge Officersmessen. Her er der i programmet lagt op til et maritimt madmarked, men den stemning er ikke særlig udtalt. Den maritime menu består af fiskefrikadeller, fish & chips og sushi. Foto: Michael Svenningsen

Ridehuset og Officerspladsen er under festugen indrettet som spisekammer fra både land og vand, dog mest fra land.

AARHUS: Ridehuset har under årets festuge skiftet navn til Officersmessen. I programmet for Aarhus Festuge er der lagt op til "et maritimt madmarked med alt godt fra havet".

Det var dog så som så med den maritime stemning, da avisens udsendte kiggede forbi ved frokosttid.

I den gamle ridehal var der fiskefrikadeller, sushi og fish & chips på menuen, men så var det også nærmest det. Udenfor var der endnu en sushi-foodtruck parkeret og ellers falafel og gris fra Gourmench.

Stemningen af strandkant, hav og fiskemarked udeblev fuldstændig, og var det ikke fordi, det stod i programmet, var det ikke til at gætte, at temaet var maritimt.

For Kirsten Nielsen var Ridehuset et pitstop, hvor hun og børnebørnene kunne få tanket op med fiskefrikadeller, så de var klar til flere festugeoplevelser.

- Vi har været til koncert med Skrallebang i Mølleparken. Det var supergodt. Vi er kommet her op i Byparken, fordi der både er hoppeborge og tog, fortalte hun.

Annonce
- I går fik jeg malet en rødbede. I dag prøver jeg med en pastinak, fortalte Freja Sif Steinthorsson, studerende på Kalø Økologiske Landbrugsskole, der er at finde på Officerspladsen. Bag de kreative strøg stod Marie Hazra fra den rullende ansigtsmalingsvogn, Glimmer Marie, som holder til samme sted. Foto: Michael Svenningsen

Høstfest

Pladsen foran Officersbygningen emmede til gengæld af høstfest med krydderurter i plantekasser og besøg af Kalø Økologisk Landbrugsskoles gårdbutik.

- Vi er her hele ugen, fortalte Freja Sif Steinthorsson, der er studerende på Kalø og praktikant i skolens landbrug.

Pindstrup Mosebrug, som mange nok kender fra poser med spagnum og pottemuld, var også at finde på pladsen, hvor også Smag på Aarhus holder til.

- Vi vil gerne lave en fortælling om mad fra jord til bord og på den måde komme i dialog omkring hvad der er sæson og hvordan man komposterer. Det skal folk forstå ved selv at tage fat og få hænderne i det, for det er ikke så svært at leve mere bæredygtigt, fortalte Siri Robinson, der er tovholder på området.

I løbet af festugen er der en række workshops på Officerspladsen.

Charlotte Bay, som er madformidler og stifter af Bug Amok, havde lige haft omkring 60 børn til et lille kursus i at tilberede insekter.

- Ungerne lappede insekterne i sig. De spiser dem ikke, fordi de er bæredygtige, men fordi de synes, at de smager godt. Det er fedt for mig at vise, at man let kan stege sine egne græshopper købt i Salling, sagde Charlotte Bay, der var klar til at holde workshops igen tirsdag kl. 10-14.

Jord er ikke bare jord. Det ved Johanne Lindberg fra Pindstrup alt om.

Hun var kommet for at gøre festugegæsterne klogere på, hvordan de selv kan eksperimentere med at lave kompost.

- Vi viser hvordan man kan få sit affald til at give ny værdi, fortalte Johanne Lindberg.

Hun holder workshop igen fredag kl. 12-17.

Charlotte Bay er madformidler og stifter af Bug Amok, der under festugen laver workshops i, hvordan man kan tilberede insekter. Foto: Michael Svenningsen
Laura Zedlith serverer fiskefrikadeller i en af boderne i Ridehuset, der i festugen går under navnet Officersmessen. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Vi uddanner de unge ind i en blindgyde - og det er et helt unødvendigt samfundsspild

Der findes flere løsninger på sundhedsvæsenets problemer med kvalificeret arbejdskraft end det mantra, vi hører, om 1.000 sygeplejersker. At se entydigt på udvidelsen af en enkelt faggruppe som eneste løsning er et unuanceret skridt. I kronikken, bragt i Århus Stiftstidende 5. oktober, skriver uddannelsesdekan Karen Frederiksen fra professionshøjskolen VIA University College (VIA), ernæringschef Lone Viggers fra Hospitalsenheden Vest samt Morten Albæk Skrydstrup, ledende terapeut i afdelingsledelsen ved Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital, at øvrige sundhedsprofessionelle (udover læger og sygeplejersker) også har faglige kompetencer i topklasse. Jeg må erklære mig helt enig og giver kronikørerne ret i, at øvrige sundhedsprofessionelle kan bidrage væsentligt til at løse de problematikker, der er i sundhedsvæsenet i disse år. Og eksemplerne er meget rammende for behovet for nuancer i debatten. Skribenterne nævner dog ikke radiograferne i deres oplistning af sundhedsprofessionelle. Der uddannes radiografer tre steder i Danmark – i Aalborg, Odense og København - og der uddannes radiografer i tre specialeretninger: Billeddiagnostik, som fortrinsvis er røntgen og skanning med CT og MR, nuklearmedicin, som primært arbejdet med PET-CT og PET-MR, og stråleterapi, som primært planlægger og foretager strålebehandling af kræftpatienter. Og det er præcis i stråleterapi, at radiografer kan byde ind som en del af løsningerne på det, man ynder at kalde sygeplejerskemanglen. Radiograferne med speciale i stråleterapi uddannes målrettet til at løse opgaverne på de stråleterapeutiske afdelinger. Og alligevel oplever vi, at det ofte er svært for vores stråleterapiradiografer at få job på disse afdelinger. Og hvorfor så det? Det handler om, at der har været kutyme for at ansætte sygeplejersker. Det stammer helt tilbage fra, før den teknologiske udvikling gik agurk, og før radiografuddannelsen så dagens lys i Danmark for omtrent 50 år siden. Der er mange myter om fagligheder og mangler, der gør sig gældende, men ingen af dem har rod i virkeligheden – længere. Stråleterapiradiograferne har for eksempel præcis den samme uddannelse i farmakologi som sygeplejerskerne, hvilket betyder, at de er præcis lige så godt klædt på til medicinhåndtering. Radiograferne uddannes tillige præcis i den sygepleje/omsorg, der er målrettet kræftpatienterne i behandlingssituationen. Kompetencerne er således i høj grad til stede. Fakta er at der uddannes specialiserede radiografer til stråleterapi, og alligevel fortsætter man med at ansætte sygeplejersker, der skal have et års ekstra uddannelse, hvilket er resursetungt. Og dette alt imens stråleterapi-radiografer går arbejdsløse rundt. Er der tale om en fagkamp, vil den kvikke læser nok tænke? Det kan meget vel være, og det er jo i virkeligheden ikke svært at forholde sig til. Det er jo dybest set ganske menneskeligt og til at forstå, at man "hytter sine egne". Det, jeg til gengæld ikke kan forstå, er, at politikerne vender det blinde øje til. Jeg er med på, at en politiker ikke kan være inde i alle detaljerne i sundhedsvæsenet. Men jeg har brugt år på at fortælle det, jeg skriver her, både i regionerne, i ministerier og i forskellige folketingsudvalg. Men ingen vil røre ved det – beskeden er, at alle tager mine oplysninger med i det videre arbejde. Og så hører vi ikke mere. Det lader til, at beslutningen om, hvem der skal ansættes, skubbes hele vejen ned i systemet og ender hos en person, der langt hen ad vejen gør det, hun plejer. Ansætter en sygeplejerske. Uagtet, at man højere oppe i systemet beslutter, hvordan der uddannes. Jeg kan ikke fortænke vores stråleterapiradiografer i at være skuffede og vrede. Det er ministerielt besluttet, at vi skal uddanne til dette speciale. Uddannelsesstederne er således forpligtet til at levere, og dermed er der altså også radiografstuderende, der SKAL tilgå denne specialeretning, vel vidende, at det er endog yderst vanskeligt at få job efterfølgende. Vi uddanner de unge mennesker ind i en blindgyde. Lige nu mangler sundhedsvæsenet op mod 2000 sygeplejersker (alt efter politisk overbevisning). Vi kan faktisk over år bidrage med, at tallet daler med 350-400 af dem, hvis der fokuseres på at ansætte radiografer på de stråleterapeutiske afdelinger. Og lad mig så slå fast, at vi har arbejdsløse radiografer. Slutteligt vil jeg lige gøre det fuldstændig klart, at jeg på ingen måde går i rette med sygeplejerskernes faglighed, for det er der overhovedet ingen grund til. Den er i top. Jeg er også klar over, at nogle stråleterapiafdelinger er ved at se fordelen i at ansætte radiografer, selvom de stadig er i stærkt mindretal. Min højeste ambition er, at nogen vil tage dette samfundsspild seriøst og erkende, at det i høj grad giver mening at konsultere de små fagligheder også – vi sidder faktisk med de detalje-løsninger, der kan være svære at få øje på for udenforstående.

Annonce