Annonce
Fødselsdage

Feteret journalistisk sporhund med nedture

Pressens minister, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), med prismodtagerne Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen (midt i billedet) fra Ekstra Bladet og Miki Mistrati og Thomas Stokholm fra Bastard Film, der modtager Cavlingprisen 2004 for Dan Lynge-sagen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Anders-Peter Mathiasen har høstet mange laurbær i journalistikken, men branchen har også haft store personlige omkostninger for ham. Fredag 24. maj fylder han 60 år.

60 Anders-Peter Mathiasen er af en ganske særlig journalistisk støbning og blev allerede som studerende nomineret til fagets ypperste hæder, Cavlingprisen. Det skete efter hans og medstuderendes afdækning af Gullestrup-sagen, hvor Herning Kommune var løbet fra løfter til lokale landmænd om at opkøbe deres ejendomme.

Journalisten og forfatteren in spe modtog ganske vist ikke den prestigefyldte statuette ved den lejlighed. Men senere - i 1989 og 2004 - har han sammen med kolleger hentet trofæet hjem hele to gange. For afslørende artikler om Stadsarkitektens Direktorat i København og om eksrockeren Dan Lynge, der blev agent for PET.

- Jeg tror, jeg er mere journalist, end jeg er menneske, sagde Mathiasen, da han blev tildelt Cavlingprisen for anden gang.

I alt syv gange har Anders-Peter Mathiasen - af venner og kolleger kaldet AP - været i spil til en Cavling. Han har tillige modtaget "Den Lille Cavlingpris" - Kristian Dahls Mindelegat - sammen med fem kolleger for en artikelserie om kunststøtte.

Han har arbejdet for TV-Avisen, Politiken, Jyllands-Posten og i flere omgange på Ekstra Bladet, hvor han blev en journalistisk stjerne, som i udpræget grad opdyrkede og forfulgte sine egne historier.

Karrieren har dog på ingen måde været snorlige eller forgyldt for Mathiasen, der fredag 24. maj fylder 60 år. I et åbenhjertigt interview i fagbladet Journalisten i 2017 berettede han om nedture og alkoholmisbrug - og om samtidig at være besat af den journalistiske metier.

Ifølge gamle kolleger kræver AP tid og plads og har i sine skiftende job haft meget vanskeligt ved at indordne sig under vagtskemaer og pligtopgaver, som de fleste journalister må underkaste sig. Anders-Peter Mathiasen er frygtelig stædig og ofte besværlig, lyder det. Ekskolleger beskriver ham ifølge Journalisten som "konspirationsteoretiker".

Han har også i al offentlighed udkæmpet en indædt fejde med sin tidligere nære kollega Miki Mistrati efter en bitter strid om netop dækningen af Dan Lynge-sagen. Mathiasen blev af daværende chefredaktør Hans Engell taget af sagen på Ekstra Bladet - ifølge AP, fordi Engell som tidligere justitsminister og personligt involveret ikke ville have rodet op i Lynge-sagen.

Anders-Peter Mathiasen har skrevet adskillige bøger, udgivet på forlagene People's Press, Lindhardt og Ringhof og Politikens Forlag. Senest "Det bedste bud" fra 2015, en kritisk skildring af statens omstridte salg af Dong Energy-aktier til den amerikanske kapitalfond Goldman Sachs. Og lidt af et comeback for den gamle blodhund sammen med bogen fra 2017, "Søren og Mette i benlås", om lærerkonflikten i 2013.

Annonce
Miki Mistrati fra Bastard Film (tv.), Anders-Peter Mathiasen (nummer to fra venstre) og Jeppe Facius fra Ekstra Bladet samt Thomas Stokholm fra Bastard Film modtager Cavlingprisen 2004 for deres dækning af Dan Lynge-sagen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce