Annonce
Sport

Fighteren fra Fredensvang

<p>John Amdisen får her overrakt sin første fighterpokal efter finalesejren over Esbjerg fB i 1957 af Valdemar Laursen fra Københavnske Sportsjournalisters Klub. Arkivfoto: Aage Sørensen/Scanpix</p>

John Amdisen blev i 1961 for anden gang - og som den eneste i historien - kåret som pokalfighter, og John Jensen afgjorde sin anden finale på fire år med endnu en scoring til 2-0 - denne gang mod KB.

Der var for alvor lagt op til en stor fodboldfest i Københavns Idrætspark, da to af Danmarks ældste fodboldklubber AGF anno 1880 og den nylige 140 års fødselar KB fra 1876 krydsede finale-klinger i 1961. Mere end 33.000 tilskuere mødte frem 11. maj i nationalarenaen - det største antal til dansk pokalfinale på det tidspunkt og en rekord, som skulle få lov til at stå i 35 år.

Annonce
Efter spillerkarrieren, der gjorde John Amdisen til AGFs mest vindende spiller gennem tiderne med fire mesterskaber og fem pokaltitler, fortsatte han i klubben fra Fredensvang som manager for førsteholdet og var blandt andet med til at bygge AGFs seneste mesterhold fra 1986 op i kulisserne. Arkivfoto: Bent K. Rasmussensen/Scanpix

Først da AGF slog Brøndby i Aarhus-klubbens seneste pokalfinale i 1996 blev tilskuerrekorden slået i dansk pokalsammenhæng. Og akkurat som i 1996 var det århusianerne, der gik glade hjem oven på en 2-0 sejr.

Særlig glad - og stolt som få - må AGFs John Amdisen have været, for klub-koryfæet og senere manager vandt ikke alene endnu et trofæ til samlingen på Fredensvang. Det blev også til stor personlig hæder, da forsvarsspilleren blev kåret til pokalfighter af de tilstedeværende sportsjournalister for anden gang i karrieren.

En præstation, som John Amdisen stadig er ene om i dansk fodboldhistorie.

Og selv om der var tale om den fjerde pokalfinale for AGF'ernes vedkommende på seks år, så kunne de hviie for første gang gå til pause foran 1-0 på et selvmål af københavnernes Bent Poulsen. I alle hidtidige pokalfinale-sejre med AGF som den ene part havde opgøret været uden mål halvvejs.

Midtvejs gennem 2. halvleg gjorde John Jensen det til 2-0, og dermed scorede Jensen målet til de selvsamme cifre, som det havde været tilfældet i pokalfinalen mod Esbjerg fB fire år tidligere.

Udover den dobbelte pokalfighter-titel til John Amdisen og John Jensens scoringer i to forskellige pokalfinaler - en tangering af Aage Rou Jensens præstation i 1955-finalen mod Aalborg Chang og klubbens samlede finale-nederlag efter to kampe mod Vejle i 1959 - skrev AGF sig ind i historiebøgerne ved at blive den anden klub til at genvinde pokalen. Vejle vandt finalerne i 1958 og 1959 med netop henholdsvis KB og AGF som modstander. Derudover er det kun Randers Freja (1967-1968), Lyngby Boldklub (1984-1985), AGF igen i 1987 og 1988 samt FC Nordsjælland (2010-2011), for hvem det er lykkes at genvinde pokalen.

Pokalfighteren John Amdisen døde i 1997 - 62 år gammel. Og hvad angår den nu 55-årige rekord, så har FC Københavns Thomas Delaney med fodboldopvækst i moderklubben KB mulighed for at gentage kunststykket som den eneste aktør i årets pokalfinale. FCK-anføreren løb nemlig med hæderen for et år siden, da hovedstadsklubben slog FC Vestsjælland i finalen, hvorfor københavnerne altså også kan blive den sjette danske klub til at forsvare pokaltitlen, hvis alt ikke går vel Kristi himmelfartsdag set fra provinsen.

Pokalfinale 11. maj 1961
AGF-KB 2-0 (1-0)
Mål: 24. min: 1-0 Bent Poulsen (selvmål), 70. min: 2-0 John Jensen
33.500 tilskuere i Københavns Idrætspark
Dommer: Frede Hansen
Pokalfighter: John Amdisen, AGF
Kilde: danskfodbold.com

Du kan læse de tidligere afsnit i nedtællingen til pokalfinalen herunder:

DEL 1: Pokalen i 1955 - »Pokalen, der hører hjemme i Aarhus«

DEL 2: Pokalen i 1957 - »Som brødre de delte«

DEL 3: Pokalen i 1960 - »AGFs unikke rekord«

DEL 4: Pokalen i 1961 - »Fighteren fra Fredensvang«

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce