Annonce
Østjylland

Fik godt råd fra psykiater: Bosniske Izet fisker sig væk fra krigstraumerne ved Randersbro

Collagefotos: Eva Maria Jørgensen
Da Izet Muric landede i Danmark efter krigen i det daværende Jugoslavien, havde han psykisk smerte med sig i bagagen fra krigen. Men en klog psykiater på asylcentret gav ham og mange andre bosniere et godt råd.

Randers: Solen skinner og Gudenå strømmer roligt afsted, mens bilerne og en jævnlig udrykning på Randersbro fylder luften med larm og os. Men den slags brist i idyllen skræmmer bestemt ikke lystfiskerne væk fra det lille stykke vand mellem fjord og Gudenå. Torsdag formiddag fiskede otte mænd efter aborrer i området.

- Det er det bedste sted, fortæller Besir Mulolic, som sammen med to venner fra Bosnien fisker helt oppe ved broen.

Han mener, at det er det gode vejr og aborrernes september-oktober-vandring fra fjord til å, der har trukket så mange til. Tidligere fangede de også af og til laks og havørreder, men nu er det mest aborrer. Mange af dem er små og skal kastes ud igen. De store kommer først lidt senere på sæsonen.

På den anden side af cykelbroen står Izet Muric. Han er også fra Bosnien og havde aldrig fisket, før han kom til Danmark i halvfemserne.

- Da vi kom til Danmark, havde vi allesammen mange psykiske problemer på grund af krigen, fortæller han.

- Men en psykiater på asylcentret sagde til os, at vi skulle bruge vores fritid på at fiske. Han havde ret.

Annonce

Når jeg er på fisketur, tænker jeg på, hvordan jeg skal fange fisk. Alle de dårlige flashbacks går væk. Det er den bedste tid.

Izet Moric, montør hos Hounö A/S.

12 timer om dagen

Izet Muric tog rådet helt bogstaveligt. I de tre år, han ventede på, at asylsagen gik igennem, fiskede han tolv timer ved Gudenå hver dag.

- Når jeg er på fisketur, tænker jeg på, hvordan jeg skal fange fisk. Alle de dårlige flashbacks går væk. Det er den bedste tid, fortæller Izet Muric.

I dag kan han kun fiske, når han har fri fra sit job som montør af industriovne på Hounö. Han fisker mange forskellige steder. Både i Grenaa, i Mariagerfjord og i Put and Take-søer.

- Da jeg købte en bil, sagde min kone: "Hvorfor køber du ikke en båd?", siger han med et grin.

Om seks år går han på pension, og så glæder han sig til at få mere tid til at fiske igen, selvom han ikke nødvendigvis har tænkt sig at fiske 12 timer om dagen.

Izet Muric fisker ikke kun ved cykelbroen i Randers, selvom han bor i byen. Han kører også til Grenaa, Mariagerfjord og Put and Take-søer. Foto: Eva Maria Jørgensen
Torsdag formiddag kan fiskerne næsten trække aborrer i land ved hvert kast med blinket. Men det er ikke alle, som er store nok. Foto: Eva Maria Jørgensen
Izet Muric og hans venner tjekker fiskenes størrelse på deres målepind. Er den mindre, smider de den ud. Men de behøver ikke måle: deres øjemål fejler intet efter lange erfaringer med fiskeriet. Foto: Eva Maria Jørgensen
Besir Mulolic og hans venner lidt tættere på Randersbro fisker med madding. De har også fanget nogle flotte eksemplarer. Men de er ikke tilfredse med mængden. - Der er kun mad til to personer, siger de. Foto: Eva Maria Jørgensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce