Annonce
Østjylland

Fik godt råd fra psykiater: Bosniske Izet fisker sig væk fra krigstraumerne ved Randersbro

Collagefotos: Eva Maria Jørgensen
Da Izet Muric landede i Danmark efter krigen i det daværende Jugoslavien, havde han psykisk smerte med sig i bagagen fra krigen. Men en klog psykiater på asylcentret gav ham og mange andre bosniere et godt råd.

Randers: Solen skinner og Gudenå strømmer roligt afsted, mens bilerne og en jævnlig udrykning på Randersbro fylder luften med larm og os. Men den slags brist i idyllen skræmmer bestemt ikke lystfiskerne væk fra det lille stykke vand mellem fjord og Gudenå. Torsdag formiddag fiskede otte mænd efter aborrer i området.

- Det er det bedste sted, fortæller Besir Mulolic, som sammen med to venner fra Bosnien fisker helt oppe ved broen.

Han mener, at det er det gode vejr og aborrernes september-oktober-vandring fra fjord til å, der har trukket så mange til. Tidligere fangede de også af og til laks og havørreder, men nu er det mest aborrer. Mange af dem er små og skal kastes ud igen. De store kommer først lidt senere på sæsonen.

På den anden side af cykelbroen står Izet Muric. Han er også fra Bosnien og havde aldrig fisket, før han kom til Danmark i halvfemserne.

- Da vi kom til Danmark, havde vi allesammen mange psykiske problemer på grund af krigen, fortæller han.

- Men en psykiater på asylcentret sagde til os, at vi skulle bruge vores fritid på at fiske. Han havde ret.

Annonce

Når jeg er på fisketur, tænker jeg på, hvordan jeg skal fange fisk. Alle de dårlige flashbacks går væk. Det er den bedste tid.

Izet Moric, montør hos Hounö A/S.

12 timer om dagen

Izet Muric tog rådet helt bogstaveligt. I de tre år, han ventede på, at asylsagen gik igennem, fiskede han tolv timer ved Gudenå hver dag.

- Når jeg er på fisketur, tænker jeg på, hvordan jeg skal fange fisk. Alle de dårlige flashbacks går væk. Det er den bedste tid, fortæller Izet Muric.

I dag kan han kun fiske, når han har fri fra sit job som montør af industriovne på Hounö. Han fisker mange forskellige steder. Både i Grenaa, i Mariagerfjord og i Put and Take-søer.

- Da jeg købte en bil, sagde min kone: "Hvorfor køber du ikke en båd?", siger han med et grin.

Om seks år går han på pension, og så glæder han sig til at få mere tid til at fiske igen, selvom han ikke nødvendigvis har tænkt sig at fiske 12 timer om dagen.

Izet Muric fisker ikke kun ved cykelbroen i Randers, selvom han bor i byen. Han kører også til Grenaa, Mariagerfjord og Put and Take-søer. Foto: Eva Maria Jørgensen
Torsdag formiddag kan fiskerne næsten trække aborrer i land ved hvert kast med blinket. Men det er ikke alle, som er store nok. Foto: Eva Maria Jørgensen
Izet Muric og hans venner tjekker fiskenes størrelse på deres målepind. Er den mindre, smider de den ud. Men de behøver ikke måle: deres øjemål fejler intet efter lange erfaringer med fiskeriet. Foto: Eva Maria Jørgensen
Besir Mulolic og hans venner lidt tættere på Randersbro fisker med madding. De har også fanget nogle flotte eksemplarer. Men de er ikke tilfredse med mængden. - Der er kun mad til to personer, siger de. Foto: Eva Maria Jørgensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce