Annonce
Kultur

Finanskrisens mange ansigter

Forfatter, Anna Gerstrøm Rode, har en baggrund som forsker og underviser ved Handelshøjskolen i København. Hun er uddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus og har en ph.d fra det samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. Den 15. september 2015 er det præcis 7 år siden, at det store investeringshus i New York, Lehman Brothers, gik konkurs og sparkede gang i den største krise, vi har set i nyere tid. Ifbm årsdagen udkommer en populærlitterær bog, som går bag om krisen og sætter spot på menneskene, der blev fanget i deres profession på arbejde i orkanens øje: bankfolket - et udhængt og udskældt folk.

Ny bog går bag om finansverdenen i ti personlige interviews med mennesker, som oplevede den økonomiske krise på tæt hold.

Da Anna Gerstrøm Rode forlod Handelshøjskolen i 2009, kom hun ud til en noget anden virkelighed, end den hun havde fået stillet i udsigt, da hun startede på studiet.

Annonce
Forfatter, Anna Gerstrøm Rode, har en baggrund som forsker og underviser ved Handelshøjskolen i København. Hun er uddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus og har en ph.d fra det samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. Den 15. september 2015 er det præcis 7 år siden, at det store investeringshus i New York, Lehman Brothers, gik konkurs og sparkede gang i den største krise, vi har set i nyere tid. Ifbm årsdagen udkommer en populærlitterær bog, som går bag om krisen og sætter spot på menneskene, der blev fanget i deres profession på arbejde i orkanens øje: bankfolket - et udhængt og udskældt folk.

»Vi fik at vide, at virksomhederne ville stå i kø for at få os, fordi vi var den mindste årgang, Den røde løber ville være rullet ud. Men lige inden vi blev færdige, sprang krisen. Som en bombe, der bare laver om på alting,« husker bogaktuelle Anna Gerstrøm Rode.

Finanskrisen var en realitet. Men hvad var det egentlig for en krise? Og hvordan kunne det gå så galt? Hvilke kulturer lå til grund for krisen?

Anna Gerstrøm Rode søgte en Ph.D. om emnet og fik den på Økonomi på Aarhus Universitet. De første tanker viste sig at være for tidskrævende.

»I stedet endte jeg med at lave et projekt, hvor jeg så på, hvordan det er at være bankansat, når det hele ramler,« forklarer hun.

I en ny bog, der udkom på syvåret for Lehman Brothers' krak, går hun tæt på de personlige fortællinger fra bankverdenen. Fra de mennesker som oplevede krisen på den anden side af skranken.

Det har været svært at komme tæt på bankfolket. De officielle kanaler var hermetisk lukkede, da hun i 2010 gik i gang med sin Ph.D..

»Der var krise, og de ville ikke lukke dørene op. Alle i medierne hængte dem ud, og så kom er en lille, irriterende, nysgerrig forsker, der ville ind og undersøge, hvad der var galt. Der var en nervøsitet for, at de ville blive udstillet på en måde, som ikke var gunstig,« siger hun og griner en let latter.

Så Anna Gerstrøm Rode måtte finde vej ind i finansverdenen gennem personlige kontakter og netværk.

»Her oplevede jeg, at folk egentlig gerne ville fortælle deres historie,« siger hun.

I løbet af to år lavede hun omkring 35-40 interviews med personer fra finansverdenen.

Da Ph.D.-afhandlingen var færdig, var Anna ikke færdig med sin fascination af finanskrisen, og de skæbner hun havde mødt.

»Jeg syntes, at det var sådan nogle gode menneskelige historier, som jeg gerne ville brede ud i en bog. I Ph.D.'en var de blevet splittet op i atomer og pakket ind i filosofi, teori og metode, så man slet ikke kunne genkende de gode, narrative fortællinger,« forklarer hun.

De kommer til deres ret i den 420 sider lange bog »Finanskrisen indefra«, hvor læseren møder ti personlige historier - lige fra medarbejderen i den lille krakkede lokalbank på landet, til ledere og bestyrelsesmedlemmer på de bonede gulve i hovedstaden.

Anna Gerstrøm Rode sad på Godsbanens projektdæk og skrev bogen fra en lejet skrivebordsplads.

»Det var et godt sted at sidde, for her kunne jeg også få hjælp og feedback fra Litteraturcentret til, hvordan jeg selv kunne udgive bogen,« siger hun.

Anna Gerstrøm Rode har først og fremmest skrevet bogen for de gode historiers skyld og ikke som en lærebog.

»Men jeg synes bestemt, at vi kan lære noget af den på mange forskellige måder. Om den kan bruges til at undgå en krise nummer to, tror jeg desværre ikke. Men hvis der er nogle bankfolk, der læser den, kan det være, at de husker, hvordan det egentlig var, fordi vi er så hurtige til at glemme. Det kan desværre ske igen, og måske er vi tættere på, end vi lige går og tror,« siger hun.

Under sin research kom det bag på Anna Gerstrøm Rode, hvor personlige fortællingerne blev.

»Fra Handelshøjskolen var jeg vant til kun at se på professionen, men nu så jeg, at krisen sprang grænser. Den sprang også ind på det personlige domæne. I høj grad. Den kom ind og blev eksistentiel og emotionel for de her mennesker,« fortæller forfatteren.

»Når man er bankansat, står man op hver morgen for at passe på penge. De må ikke blive mindre værd, de skal tværtimod gerne blive mere værd. Men under krisen gik det lige modsat. I takt med at hele den omkringliggende verden står og peger fingre af en, kommer man til at tage nogle eksistentielle spørgsmål op,« forklarer Anna Gerstrøm Rode, der oplevede, at de bankfolk, hun talte med, følte sig stigmatiserede i forbindelse med deres erhverv, uanset hvordan de havde klaret sig i krisen.

»De historier, der har gjort mest indtryk på mig, kommer fra de mennesker, som arbejdede i de små lokale banker, som gik neden om og hjem. Der er virkelig nogle skæbner, som ikke rigtig havde noget med krisen at gøre. En kassemedarbejder, der stod ved skranken og ekspederede de lokale kunder, har jo ikke kunnet gøre hverken fra eller til. Men de er alligevel enormt selvbebrejdende. Det har rørt mig,« fortæller hun.

Undervejs i arbejdet med Ph.D.'en blev Anna Gerstrøm Rode nervøs for, om finanskrisen ville hænge folk ud af halsen, når de tre år var gået, men hun oplever nu, at interessen for krisen er intakt.

»Især også fordi der hele tiden er snak om, at vi måske er på vej ind i den næste finansielle krise. Så det er ret sørgeligt, at vi ikke har lært mere. Den kollektive hukommelse er alt for kort,« mener Anna Gerstrøm Rode, der håber at hendes bog kan få os til at hente krisen ud af glemslen.

Bogen kan bestilles i paperback på Anna Gerstrøm Rodes hjemmeside og i hardcover hos danske boghandlere og på saxo.com:

www.saxo.com/dk/finanskrisen-indefra_anna-gerstroem-rode_hardback_9788771455564

På forfatterens hjemmesiden kan man læse mere om bogen - downloade et abstrakt og få et snigkig på de første sider af bogen:

www.annagrode.dk/finanskrisen-indefra.html

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce