Annonce
Danmark

Finanslov: Dagplejebørn får ikke flere voksne

Man er godt brugt efter en arbejdsdag med ansvar for fem små mennesker, hvor den yngste er 11 måneder og den ældste er to år, siger Pia Houborg. Hun elsker ellers sit job som dagplejer i Faaborg-Midfyn Kommune. Arkivfoto: Ane Johansen
Den nye finanslov giver børn i vuggestuer og børnehaver udsigt til flere pædagoger. I dagplejen er der op til fem børn til én voksen, og de kan ikke se frem til et lignende løft.

Finanslov: Pædagoger og forældre jubler over den nye finanslovsaftale, der giver udsigt til flere voksne til at passe de små i landets vuggestuer og børnehaver. Men det er ikke alle børn, der har den udsigt. Cirka 32.000 danske børn bliver i dag passet i et privat hjem hos en dagplejer, og her kan én voksen være alene med op til fem børn på en lang arbejdsdag.

- Alt for tit har en dagplejer fem børn, og det er simpelthen for mange. Det er ikke i børnenes tarv, og det giver et belastende arbejdsmiljø for dagplejeren, siger Kim Henriksen, der formand for den pædagogiske sektor i fagforeningen FOA, som repræsenterer dagplejerne.

- Det er positivt, at politikerne endelig har fået øjnene op for, at de lave normeringer i institutionerne giver problemer. Men børn, der bliver passet i dagplejen, bør også tilgodeses, og det fortsætter vi med at arbejde for siger Kim Henriksen.

Pia Houborg er af dem, der ved, hvordan det er at have ansvaret for fem børn, hvor kun den ældste er over to år:

- Det kunne godt nok være rart, hvis der politisk også blev kigget vores vej, siger hun.

Annonce

Ansvar for fem små

Pia Houborg har været dagplejer i Ringe på Midtfyn i 10 år, og hjemme i villaen skaber hun lige nu en hverdag for fem små børn. Egentlig taler loven om en grundnormering på fire børn. Dog med den undtagelse, at kommuner har mulighed for at føje et ekstra barn til, hvis en anden dagplejer for eksempel er syg eller har ferie. Det sker tit:

- Jeg har lige kigget et halvt år tilbage, og det er mindst halvdelen af dagene, jeg har fem børn. Det kan jeg godt klare, for det skal jeg jo, men det er hårdt. Det slider lidt på det hele, og man er godt brugt efter sådan en dag, siger Pia Houborg.

Hun mener, at mange udfordringer ville være løst, hvis dagplejere kun havde tre børn, så ekstrabarnet blev barn nummer fire og ikke nummer fem, som det er nu.

- Lige nu har jeg fire børn, som passer rigtig godt sammen, og så kan jeg sagtens tage barn nummer fem. Men jeg har også prøvet at have et firkløver, der ikke fungerede så godt, og så er det en stor udfordring at have ressourcer nok til et femte barn, siger Pia Houborg.

Hun mener, at en ændring i normeringen især vil gavne det barn, der midlertidigt bliver placeret hos en fremmed dagplejer.

Fola: Løft alle børn

Hos Forældrenes Landsorganisation, Fola, mener man også, at dagplejebørnene fortjener at få mere voksenkontakt:

- Vi havde gerne set et løft til dagplejeområdet også, for det ville være rimeligt med et løft til alle børn, siger Signe Nielsen, der er formand for Fola.

I fagforeningen FOA har man ikke opgivet at skabe bedre rammer for dagplejerne, understreger sektorformand Kim Henriksen.

- Vores mål er klart, at udgangspunktet skal være tre børn hos én dagplejer, og at der så kan komme et fjerde barn ind i særlige situationer. Vi vil fortsat påvirke både ministeren og kommunerne, siger formanden.

Han mener ikke, at der er ressourcer nok til at holde øje med, at kvaliteten er god nok hos den enkelte dagplejer.

- Vi oplever et markant fald i de dagplejepædagoger, der skal føre tilsyn med dagplejerne for at sikre, at børnene har optimale udviklingsmuligheder også hos en dagplejer, siger Kim Henriksen.

Det var i går ikke muligt at få et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om dagplejebørnenes vilkår. Ministeriet oplyser i en mail, at et normeringsløft til dagplejere har ikke været en del af finanslovsforhandlingerne.

Kommunerne har som nævnt mulighed for at én dagplejer kan have op til fem børn. Det reelle antal er ofte lavere og lå på 3,4 i gennemsnit på tværs af kommunerne i 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce