Annonce
Danmark

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Fra næste år bliver uddannelsesloftet og omprioriteringsbidraget på kultur fjernet med finanslovaftalen.

Rød blok har mandag aften indgået en finanslov for næste år efter lange forhandlinger i Finansministeriet.

Aftalen betyder, at uddannelsesloftet fjernes sammen med omprioriteringsbidraget på kulturområdet.

- Jeg har skulle forhandle med nogle partier, som har kæmpet som løver for deres mærkesager. Vi har haft det sådan, at det ikke skulle være hurtigt færdigt, men være en god aftale for Danmark, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Socialdemokratiet har tidligere foreslået at fjerne uddannelsesloftet, men det var ikke en del af regeringens udspil til finansloven.

I 2017 blev uddannelsesloftet justeret, så alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Nu bliver det afskaffet, hvilket blandt andre De Radikale har haft fokus på.

- Vi styrker uddannelserne ved at rive uddannelsesloftet ned, siger politisk leder Morten Østergaard (R) ved præsentationen sammen med regeringen, de tre støttepartier samt Alternativet.

Desuden bliver der i 2025 fuldt indfaset minimumsnormeringer, så der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. Ved den fulde indfasning i 2025 afsættes der 1,6 milliarder kroner.

Den endelige model skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet.

Psykiatriområdet får penge til flere sengepladser og til en række initiativer, som skal styrke forholdene for personer med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel.

Partierne er enige om, at folkeskolen skal løftes. Fuldt indfaset afsættes der 800 millioner kroner i 2023. Det skal give kommunerne mulighed for at ansætte flere lærere allerede i 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce