Annonce
Debat

Finansmand forklarer: Derfor skal du betale for at have penge i banken

"Lige nu er der rigtig mange penge i landets banker. Der er overskud på kontoen. Vi danskere har samlet set over 1.000 milliarder kroner stående på indlånskonti. Og så har vi ikke engang talt virksomhedernes penge med. Det er langt flere penge, end bankerne kan låne ud", forklarer Ulrik Nødgaard. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

DEBAT: Vi danskere har fra barnsben lært, at når man sætter sine penge i banken, får man renter. Når man låner, skal man betale. Sådan har det altid været. Men ikke længere. I dag er tingene vendt lidt på hovedet.

Det kan forvirre, at det koster penge at have penge. For hvorfor skal jeg betale for at have penge i banken? De står der jo bare? Hvordan kan det koste noget? Spørgsmålene er mange og med rette. Men forklaringen er egentlig simpel.

Lige nu er der rigtig mange penge i landets banker. Der er overskud på kontoen. Vi danskere har samlet set over 1.000 milliarder kroner stående på indlånskonti. Og så har vi ikke engang talt virksomhedernes penge med.

Det er langt flere penge, end bankerne kan låne ud. Derfor skal bankerne placere pengene et sted. Det sker i høj grad i Nationalbanken. Men Nationalbankens rente er negativ. Derfor skal bankerne altså betale Nationalbanken for at have penge stående der.


Meget tyder på, at børn i dag får en noget anden lærdom med sig, end vi fik. Verden er blevet en anden, end vi voksede op med. Og alt ser ud som om, at ændringen er kommet for at blive i mange år endnu.


Grunden til, at Nationalbanken har negative renter, er vores fastkurspolitik. Den dikterer, at kronekursen skal være stabil over for euroen. En euro skal med andre ord altid koste det samme. Når kursen skal holdes fast, er de danske renter nødt til at følge euroområdets renter. Og i euroområdet er renterne trykket i bund, blandt andet, fordi den økonomiske vækst længe har været lav.

Faktisk har renten i Nationalbanken været negativ siden 2012. Bankerne har blot undladt at sende regningen videre til kunderne i mange år. Håbet var, at de negative renter ville være en kortvarig tilstand. Men intet tyder på det længere. Tværtimod. Og bankerne kan ikke længere holde til at sælge under indkøbspris. For det er, hvad det svarer til.

Derfor oplever danske bankkunder nu at skulle betale negative renter for nogle af de penge, de har i banken. Grænserne er forskellige fra bank til bank for, hvornår man skal betale negative renter. Mange vil slet ikke blive berørt – andre vil opleve at skulle betale negative renter af en del af deres indestående i banken. Men fælles er det, at det udfordrer vores opfattelse af, hvordan det bør forholde sig, når vi sætter penge i banken.

Meget tyder på, at børn i dag får en noget anden lærdom med sig, end vi fik. Verden er blevet en anden, end vi voksede op med. Og alt ser ud som om, at ændringen er kommet for at blive i mange år endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Der er noget ravruskende galt: Læserstorm satte avisen på sporet af fejl i corona-udmelding fra Sundhedsstyrelsen

Kultur

Syv danske festivaler står sammen: Ikke realistisk med festivaler før sidst på sommeren

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Den lange polak var i særklasse, da AGF endelig fik knækket Randers

Annonce