Annonce
Erhverv

Finansordfører om Danske Banks egen undersøgelse: - Det lugter langt væk af et cover-up

SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen så gerne, at vi i Danmark fik en mere vandtæt whistleblower-ordning. Arkivfoto: Torkil Adsersen / Ritzau Scanpix

SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, har i løbet af det seneste halvandet år indkaldt til otte samråd og har stillet 150 spørgsmål om hvidvaskskandalen. Avisen Danmark ringede til hende for en reaktion.

Onsdag blev Danske Banks egen undersøgelse af hvidvaskskandalen offentliggjort, og en af konsekvenserne bliver, at Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen stopper. "Selvom den eksterne advokatundersøgelse konkluderer, at jeg har levet op til mine juridiske forpligtelser, mener jeg, det rigtige for alle parter er, at jeg fratræder," udtalte han i en selskabsmeddelelse.

Lisbeth Bech Poulsen, er du tilfreds med undersøgelsen?

- Jeg synes nærmest, det er en skammens dag for vores retssystem og for vores tilgang til lighed for loven. Det her lugter langt væk af et cover-up. Jeg vil simpelthen bruge så stærkt et ord, fordi Thomas Borgen blandt andet har sagt, at han ikke kunne forestille sig, at der var nogen i banken, der havde viden om det her. Men det er efterhånden blevet afdækket ret grundigt, at det har været oppe på møder, man blev advaret af en whistleblower og bankens egen revisionschef.

Er det sagens kerne for dig?

- Det er flere ting, og der er så mange ubesvarede spørgsmål, for sagen er kun vokset, jo længere tid der er gået. De beløb, vi hører om nu, er jo fuldstændig svimlende høje beløb. Det her er en af de største hvidvaskskandaler i europæisk historie. Det kan påvirke ikke bare resten af det finansielle system, men også den danske økonomi, fordi omverdenen får et andet syn på Danmark. Allerede nu har de internationale ratingbureauer varslet, at det vil gå ud over Danmarks rating, så det har en helt konkret betydning i forhold til, hvad man for eksempel skal betale for et lån.

Hvad kan man gøre fremadrettet?

- Vi har sammen med blandt andet erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) den seneste måned arbejdet på en hvidvaskstrategi. Fra SF's side har vi været optagede af, at vi både skal sikre ressourcer nok til finanstilsynet og bagmandspolitiet, men også at vi skal have noget mere vandtæt whistleblower-beskyttelse. Det har med den her sag vist sig, at de whisteblower-regler, vi har, ikke er gode nok.

Og hvad med os almindelige danskere, skal vi holde op med at bruge Danske Bank?

- Hvis jeg selv havde Danske Bank, så ja. Men det er ikke op til mig at bestemme. Mit job er først og fremmest at kigge på, hvor vi kan gøre lovgivningen bedre og insistere på, at der skal være lighed for loven. Du skal ikke behandles anderledes, bare fordi du er en stor bank. Hele forløbet med hvidvasksagen har simpelthen krænket min retsfølelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce