Annonce
Aarhus

Fire generationer sammen til vikingetræf: - De første år var vi 50 mennesker og boede i campingvogne

Alfred på ni år har været til vikingetræf otte gange. Ingvild, der er tre måneder gammel, er til sit første. Foto: Jens Thaysen
Vikingetræffet ved Moesgård Strand begyndte med hestene for mere end 40 år siden. 83-årige Erna har været med lige fra begyndelsen. I dag har hun børn, børne- og oldebørn med.

MOESGÅRD: De første vikinger ankom mandag til Moesgård Strand i silende regn.

Sommeren er heldigvis vendt tilbage. I teltlejerne Gjallarhorn har ungerne smidt tøjet. Alle børnene har vikingenavne; Alfred, der er et kongenavn, Sejr, Freja, Sif, Sigrid og lille Ingvilld der kun er tre måneder gammel og med på sit første træf.

- Vi er fire generationer sammen, siger 82-årige Erna Kaihøj.

Hun har været med lige fra begyndelsen i 1976.

- Vi var en gruppe islænderfolk, til stævne i Skåde Rideskole. Museumsinspektør på Moesgaard Geoffrey Bibby, spurgte, om vi ikke ville afslutte stævnet nede på gårdspladsen til hovedbygningen på Moesgaard, fortæller hun.

Islænderheste var vikingernes heste.

- To måneder efter kom der en invitation til at lave et vikingtræf på stranden. Det sagde vi ja tak til. Vi var vel en 40 - 50 stykker, nu er vi 1200, men ånden er stadig den samme, siger hun.

Det første år boede de i campingvogne og villatelte.

- Det var allerede dengang mit ønske, at det skulle blive med telt, så det blev mere autentisk, siger hun.

Annonce

Det har været en del af familiens sommerferie i mere end 40 år. Det bedste er, når hestene ridder ind på marken til opvisning.

Erna Kaihøj, besøgende på Moesgaard Vikingetræf.

Heste og sammenhold

Teltene står samlet i en firkant omkring et bord. Af hensyn til billedet, fjernes hastigt babyalarm og termokander. Sådan skal det også helst se ud når pladsen er åben for publikum.

- Det har været en del af familiens sommerferie i mere end 40 år. Det bedste er, når hestene ridder ind på marken til opvisning. Men også det, at være sammen med andre, der har den samme interesse er skønt, siger Erna Kaihøj.

Hvordan håber du vikingetræffet udvikler sig fremover?

- Det er ikke noget, som jeg skal bestemme, men som det er nu, fungerer det virkelig godt, siger hun.

PROGRAM

Fredag

Showmarken

  • Kl. 11.30- 12.30: Nordiske lege til hest
  • Kl. 13.00-13.30: Bueskydning fra hesteryg

Ved kroen

  • Kl. 10.30, 13.30 og 15.30: Rejs tilbage i tiden med skjaldene fra Virelai.

Ved mjødbaren

  • Vikingemusikprojekt Gjaldulei.

Ved Gravhøjen

  • Kl. 11.00 og 14.00: Instrumentmagerens kone synger, spiller og fortæller om vikingetidens musik og instrumenter.

I skoven

  • Kl. 11.00-14.00: "Muster” i skoven. Krigerne bereder sig på kamp.

Lørdag og søndag

Showmarken

  • Kl. 10.30-11.30: Nordiske lege til hest
  • Kl. 12.00: SLAGET. To hære mødes
  • Kl. 13.30: Ulfhilds saga opføres af vikingetræffets hestefolk på den store mark.
  • Kl. 15.00 Slaget II. Vil den slagne hær rejse sig af asken
  • Kl. 16.00 – 16.30: Bueskydning fra hesteryg. Buebanen holder åben og Molsvikingerne på stranden laver vikingeaktiviteter for de yngre.

Musik

  • Vikingemusikprojekt Gjaldulei.

Ved kroen

  • Kl. 11.00: Kom og dans med Vikingebandet Ramashang ved Gravhøjen
  • Kl 11.00: Instrumentmagerens kone synger
  • Kl. 13.00: Ramashang spiller
  • Kl. 16.00: Ramashang takker af

Ved Gravhøjen

  • Kl. 15.30: Instrumentmagerens kone synger
  • Kl. 17.00 - Markedet lukker for publikum.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce