Annonce
Danmark

Fire hovedstadsborgmestre om oprøret fra provinsen

Har provinsborgmestrene grund til at være sure over, at kommunerne i hovedstaden fordeler penge mellem sig selv? Ikke hvis man spørger borgmestrene, der er med i hovedstadsudligningen.

1. Jens Ive (V), Rudersdal: - Vi er den rige onkel

- Rudersdal betaler i forvejen 700 millioner kroner til landsudligningen, og det gør vi med glæde i respekt for, at vi skal have balance i Danmark. Når provinsborgmestrene brokker sig over vores hovedstadsudligning, er det bare en gammel italesættelse af, at vi i hovedstadsområdet er den rige onkel. Det er vi også, men vi betaler altså samlet over 10 milliarder til resten af landet. Kommunerne i provinsen bruger mange af deres penge på erhvervsindsatser i stedet for på velfærd, så det handler altså også om, hvordan de prioriterer.

Annonce

2. Steen Christiansen (S), Albertslund: - Vi skal forhindre sociale konflikter

- Jeg synes ikke, provinskommunernes synspunkter er rimelige. Vi har massive sociale problemer i hovedstadsområdet og løfter en stor integrationsopgave. Derfor giver det god mening, at vi fordeler ressourcerne imellem os internt, ellers ville vi få et hovedstadsområde med skærpede sociale konflikter og store problemer. Det er også i provinskommunernes interesse, at det ikke sker. Vi bidrager i forvejen rigeligt til at skabe et Danmark, der hænger sammen.

3. Helle Moesgaard Adelborg (S), Hvidovre: - Lav jeres egen udligning

- Ja, vi har et lukket kredsløb, hvor vi i hovedstadsområdet fordeler pengene mellem os. Hvorfor gør man ikke bare det samme omkring Odense, Aarhus og Aalborg? De må jo opleve det samme som os. Hvorfor skal vi angribes? Hovedstadsudligningen har virkelig hjulpet Vestegnens kommuner - syv ud af de ti kommuner, der har det dårligst i Danmark ligger i hovedstadsområdet, fordi vi er en magnet for mange, der vil prøve lykken her på godt og ondt - vi tiltrækker mange, der har udfordringer med at få et godt liv. Jeg synes, provinsens borgmestre skal lade sig inspirere af, hvordan vi hjælper hinanden i denne region.

4. Carsten Rasmussen (S), Lejre: - Sæt skatten op

- Hidtil har alle reformer på udligningsområdet kostet os penge. Vores borgere synes måske ikke, det er helt rimeligt. En nordjysk modelfamilie på fire har næsten 100.000 kroner mere til rådighed om året end en tilsvarende familie i hovedstadsområdet, så billedet er altså mere nuanceret end som så. Kunne man måske forestille sig, at den nordjyske familier betalte lidt mere i skat i stedet for, at kommunen skal have penge af hovedstaden? Og så er der så enkelte kommuner i provinsen, som er mere udsatte, og de skal selvfølgelig hjælpes. Det gør vi gerne.

Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal.

Steen Christensen (S), borgmester i Albertslund Kommune.

Helle Moesgaard Adelborg (S), borgmester i Hvidovre.

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Lejre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce