Annonce
Udland

Fire kvæstet i usædvanligt jordskælv i Frankrig

Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Hundredvis af huse er beskadiget efter et jordskælv med en beregnet størrelse på 5,4 i det sydlige Frankrig.

Fire mennesker er kvæstet i et usædvanligt kraftigt jordskælv i det sydøstlige Frankrig mandag.

En af dem kom alvorligt til skade, da et stillads kollapsede under de kraftige rystelser, oplyser lokale myndigheder i regionerne Ardèche og Drôme.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 5,4 og kunne mærkes i området mellem Lyon og Montélimar. De to byer ligger omkring 150 kilometer fra hinanden.

I landsbyen Le Teil, der ligger lidt uden for Montélimar i Rhône-regionen, er hundredvis af huse blevet beskadiget, siger borgmesteren ifølge radiostationen Franceinfo.

Franske geofysikere betegner et skælv over 5 som usædvanligt i den region.

- Dette var et sjældent et, siger Mustapha Meghraoui fra Geofysisk Institut i Strasbourg.

Han tilføjer, at der kan komme efterskælv på omkring 4,5.

- Så hvis folk bor i et ustabilt hus, må de hellere forlade det.

Flere indbyggere i det ramte område kunne tydeligt mærke rystelserne.

Didier Levy, der bor i et gammelt slot fra 1400-tallet, fortæller, at "lysekronerne stadig rystede" i adskillige minutter efter jordskælvet.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg kunne mærke rystelserne, selv om disse mure er en meter tykke, siger han.

Omfanget af ødelæggelserne tyder på, at skælvets epicentrum lå mellem fem og ti kilometer under jordoverfladen, oplyser Geofysisk Institut.

Ved atomkraftværket Tricastin, der ligger omkring 30 kilometer fra Montélimar, er der ikke meldinger om ødelæggelser, oplyser myndigheder i regionen ifølge nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Massesammenstød: Stort uheld på E45 ved Aarhus Vest-sammenfletning

Annonce