x
Annonce
Horsens

Fire ud fem forældre vil fravælge Horsens Byskoles afdeling Lindvigsvej

Kun 21 procent af forældrene til kommende skolebørn i distriktet omkring Horsens Byskole afd. Lindvigsvej regner med at vælge skolen til, viser ny undersøgelse. Foto: Morten Pape
Forældreundersøgelse, som skal kaste lys over den faldende tilslutning til Horsens Byskole afd. Lindvigsvej viser, at kun 21 procent af forældrene til 0-6-årige børn i området vil vælge skolen til.

Horsens: Potentielle forældre til Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej (tidl. Søndermarkskolen) har talt. Kun en femtedel vil vælge skolen til, når deres barn skal i skole, og over halvdelen har begrundet fravalget med, at der går for mange tosprogede elever på skolen.

Det viser en spritny spørgeskemaundersøgelse fortaget af forvaltningen til at klarlægge, hvorfor tilslutningen til afdelingen er så lav, som den er.

I 2018 gik kun 121 ud af 386 børn i skolealderen og bosat i området på afdeling Lindvigsvej. Det svarer til cirka 30 procent. Derfor foreslog forvaltningen i foråret 2019 at lukke afdelingen. Men voldsomme protester fik politikerne til at slå bak og holde afdelingen åben. I kølvandet på den beslutning er en storstilet udviklingsplan for hele byskolen ved at blive rullet ud, og som en del af den er der lavet en spørgeskemaundersøgelse.

I denne svarer kun 21 procent af de forældre, hvis børn endnu ikke går i skole, at de "højest sandsynligt" vil vælge Lindvigsvej til, mens 62 procent allerede har besluttet, at deres barn "højest sandsynligt" skal gå på en anden skole. Og disse tal bekræfter netop, at det er en stor opgave af få flere til at vælge skolen til, lyder det fra formanden for byrådets børne- og uddannelsesudvalg, Lone ørsted (S).

- Det er ikke den helt store overraskelse, og undersøgelsen påvirker ikke beslutningen om at holde afdelingen åben. Nu skal vi videre, siger hun.

Annonce

Det er ikke den helt store overraskelse, og undersøgelsen påvirker ikke beslutningen om at holde afdelingen åben. Nu skal vi videre.

Lone Ørsted (S), formand for børne- og uddannelseudvalget

For mange tosprogede elever

Den mest tungtvejende grund til, at forældrene i undersøgelsen vælger Lindvigsvej fra, er det høje antal tosprogede elever. Hele 56 procent har det som deres primære grund til fravalget, mens det for 49 procent handler om den negative omtale af skolen, og 46 procent foretrækker en skole, som går fra 0. til 9. klasse.

Men heller ikke her giver svarene anledning til den store undren hos Lone ørsted, som dog peger på, at svarene kun baserer sig på en svarprocent på 32 i undersøgelsen.

- Jeg synes, det er en lav svarprocent, men svarene ligger godt i tråd med det, vi allerede ved. At elevsammensætningen har betydning. Vi har også før hørt, at folk gerne vil have 0.-9. klasse, men det er der ikke elevgrundlag til, siger hun.

I 2015 lavede forvaltningen en lignende undersøgelse. Og svarene fra dengang stemmer overens med svarene her fem år senere. Men til forskel fra 2015 har forvaltningen denne gang spurgt direkte ind til elevsammensætningen.

- De overvejelser, forældrene har omkring skolevalg, har ikke ændret sig, det er de samme som i 2015, men denne gang har vi stillet tillægsspørgsmålet omkring elevsammensætning og fået bekræftet, at det er et parameter i forhold til fravalg, lyder det fra direktør for uddannelse og arbejdsmarked Tanja Nyborg.

- Folk er til gengæld mere idealistiske, når de skal sige, hvad der generelt betyder noget. Så handler det især om, at skolen skal ligge tæt på bopælen og at have dygtigt personale. Men når de skal vælge for deres eget barn, betyder elevsammensætningen mere, siger hun.

Håber det lykkes

Arbejdet med at gøre skolen attraktiv er allerede i fuld gang. Siden forsommeren er en udviklingsplan blevet rullet ud i etaper. Her er et af de store fokusområder at få synergieffekten mellem dagtilbud og skole til at virke. Det er ikke helt lykkedes endnu, men det går den rigtige vej, mener Lone ørsted, som ikke har opgivet håbet for skolen.

- Nu har vi sat ting i gang. Vi skal have skærpet profilen, og vi får flere dagtilbudspladser på matriklen. Vi ser allerede en øget tendens til, at dem fra dagtilbuddet vælger skolen til. Vi har derudover fået bekræftet, at elevsammensætningen er vigtig, siger hun og fortsætter:

- Vi vil selvfølgelig gerne se hurtige resultater, men sådan nogle ting forandrer sig ikke bare på et år.

Overordnede resultater fra undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er lavet blandt alle forældre til børn i alderen 0-6 år, der bor i afd. Lindvigsvejs skoledistrikt, i alt 336 børn. Der er kommet 107 besvarelser, svarende til en svarprocent på 32.

”Hvad har betydning ift. valg af fremtidig skole til dit barn?” De fire forhold, der nævnes af flest, er:

  • At skolen ligger tæt på bopælen: 34 pct.
  • At skolen har dygtige lærere og pædagoger: 34 pct.
  • At jeg kender skolen og ved, at det er en god skole for mit barn: 29 pct.
  • At eleverne generelt trives godt på skolen: 29 pct.

”Har du på nuværende tidspunkt overvejet, hvor dit barn skal gå i skole?”

  • Ja, mit barn skal højst sandsynligt gå på distriktets folkeskole (Horsens Byskole, Afdeling Lindvigsvej): 21 pct.
  • Ja, mit barn skal højst sandsynligt gå på en af kommunens andre folkeskoler: 33 pct.
  • Ja, mit barn skal højst sandsynligt gå på en privatskole eller friskole: 29 pct.
  • Nej, den overvejelse har jeg ikke haft endnu: 17 pct.

Blandt de forældre, der svarer, at ”mit barn højst sandsynligt skal gå på en af kommunens andre folkeskoler eller på en privatskole eller friskole”, nævnes følgende tre årsager som de vigtigste:

  • Jeg foretrækker en skole med en lavere andel af tosprogede elever: 56 pct.
  • Jeg har hørt negativ omtale af Afdeling Lindvigsvej: 49 pct.
  • Jeg foretrækker, at mit barn kan gå i skole på den samme matrikel fra 0.-9. klasse: 46 pct.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efterlysning: Har du set Maria?

Kronik

Lad os nu tage en dag af gangen

Disse linjer nedfældes på andendagen efter dronningens tale til nationen. Og hvor kan vores dronning dog bringe sine budskaber med enkle og sigende ord. Jeg har deadline i dag, og plejer ofte at få udsættelse med begrundelser som travlhed med foredrag eller børnepasning. Men mine foredrag er alle aflyste. Og jeg er for gammel til, at det er forsvarligt, at jeg træder til. Der kunne ellers godt være brug for en farmor til to livlige drenge på 4 og 1.5 år, når begge forældre arbejder hjemmefra. Jeg havde planlagt et andet tema, men Corona-situationen kalder på lidt dybere eftertænksomhed. Lad mig først sige, jeg er så taknemmelig over at bo i et land, hvor systemet passer på os. Taknemmelig over, at vi er så velpolstrede, at der kan gives tilsagn om milliarder til vores nødstedte arbejdsmarked. Stolt af vores folkevalgte, der, uanset politisk observans, står sammen om at gøre det nødvendige. Men selvom vi er i de bedste hænder og retter os efter myndighedernes anvisninger, så møder jeg overalt en stor frygt for, hvad det her vil ende med. Og frygten er forståelig, men den gør situationen unødvendig pinefuld. Frygten er vores stærkeste negative grundfølelse, sidder i krybdyrhjernen og er medvirkende til, at vi som art har overlevet. Den hjalp os som huleboer til at være forsigtige, så vi ikke lige løb i gabet på en sabeltiger. Men i ”coronasituationen” gavner den os ikke. Hvad kan vi så stille op med denne livsglædedræbende frygt? Vi kan forsøge at flytte fokus, øve os i at sende de negative tanker væk og fylde hjernen med de ting, vi har at være taknemmelige for. Som jeg før har skrevet: Hjernen kan kun én ting ad gangen. Vores hjerne belønner os, når vi gør noget godt. Nu er det tid til de opringninger til ældre i vores netværk, som ikke er så mobile. Og selv om de er mobile, frarådes de fra nu af offentlig transport. Jeg vil ringe en ekstra gang til min søns farmor, som er 96 og bor i Ringsted. Hun er glad og tilfreds, trods den hårde skæbne at blive enke tidligt ved en ulykke, og alt for tidligt at lægge to sønner i graven. Livet har sendt os en uventet gave i en meget grim indpakning, som vi har lyst til at sende retur uåbnet. Men det er ikke muligt. Hvad så? Ja, lad os pakke den ud og se, hvad budskabet er. Jeg kunne forstille mig, at denne krise giver os nye værdier. At vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt i livet. Og min forhåbning er, at vi vil se tilbage med stolthed over at tilhøre en nation, hvor vi klarede krisen ved at stå sammen og vise samfundssind. Og lige et perspektiv: ”I gamle dage blev folket bedt om at gå i krig for fædrelandet, i dag bliver nationen bedt om at blive på deres sofa”, som Ulla Therkelsen rapporterede. Vi må i skrivende stund stadig bevæge os ud i foråret. Og ”luften har godt os” som min far altid sagde, når vi sad og kukkelurede på vores værelser. Lad os bevare modet.

Aarhus

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Aarhus

Hold liv i guitarspillet under coronakrisen: Århusiansk virksomhed underviser elever online

Annonce