Annonce
Aarhus

Firkantede regler frustrerer mor: Hvorfor skal Freja udsættes for smittefare, bare fordi hun går i specialklasse?

Trine Ann Krogbæk ville egentlig helst holde sin 12-årige datter Freja hjemme fra skole. Men Freja går i specialklasse og skal derfor møde op i skole hver dag, uagtet at hendes mor gruer for både smittefare og sin datters trivsel. Foto: Jesper Bech Pedersen
Trine Ann Krogbæk fra Beder har ondt i maven over at være tvunget til at sende sin datter med ADHD i skole, mens resten af landets elever er tvunget hjem. I Aarhus går klassepædagog Christian Vester med de samme frustrationer. Han mener, beslutningen om tvungen fremmøde for alle specialklasse-elever er en misforstået hensyntagen. Minister har set på sagen og er måske på vej med ændrede retningslinjer.
Annonce

BEDER/AARHUS: Bortset fra nogle få elever i SFO'ernes nødpasning, så er samtlige af landets folkeskoleelever sendt hjem foreløbig til 17. januar.

Det gælder dog ikke elever i specialklasse. De skal møde frem i skole, og det frustrerer flere forældre.

En af dem er Trine Ann Krogbæk fra Beder, der er mor til to børn. En dreng i tredje klasse, som er hjemsendt fra skole. Og så 12-årige Freja, der har ADHD og autisme, og derfor går i en specialklasse på Beder Skole sammen med syv klassekammerater.

- Vi ville gerne holde hende hjemme, men vi har fået at vide, at hun skal møde i skole. Hvis ikke, så bliver det registreret som ulovligt fravær, og vi risikerer at blive trukket i børnepenge. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor børn i specialklasse skal udsættes mere for smitte end alle andre. Lad det da være forældrenes eget valg, siger Trine Ann Krogbæk, der selv er hjemsendt fra arbejde.

Annonce

En gladere pige

Når hun kigger på sin datter, så er hun ikke i tvivl om, at hendes trivsel ville være større, hvis hun kunne få lov at gå i skole hjemmefra.

- De skal jo overholde reglerne om to meters afstand i skolen, så der er slet ikke den samme frihed til at lege og have et socialt fællesskab. Jeg kan mærke, at det går hende på. De har det normalt supergodt i klassen, men som det er nu, så bliver hun faktisk begrænset af at blive tvunget i skole, siger Trine Ann Krogbæk.

Tænker du, at Freja ville kunne følge med i online-undervisning hjemmefra?

- Ja, det ville hun sagtens kunne. Hun er ikke sværere at gå hjemme med end et barn uden diagnose. Og jeg tror oven i købet, jeg ville få en gladere pige, siger Trine Ann Krogbæk.

Annonce

En pædagogs frustrationer

Beslutningen om at specialklassebørn fortsat skal møde fysisk frem, er regeringens, og den er truffet ud fra en tanke om, at børn i specialklasser er sårbare børn, som har brug for vante rammer.

Så firkantet kan man imidlertid ikke stille det op. Det mener Christian Vester, der er klassepædagog i en specialklasse på 9. årgang på Holme Skole i Højbjerg.

Christian Vester er klassepædagog i en specialklasse på niende årgang på Holme Skole. Han mener, det er en fejl af Undervisningsministeriet, at man har valgt at skære alle specialklassebørn over én kam. Mange kunne sagtens modtage undervisning hjemmefra, vurderer han. Privatfoto

Han mener, at fremstillingen af specialklassebørn som nogle, der per automatik er særligt sårbare, er en stigmatisering af både børnene og deres forældre.

- Hos os har vi tre specialklasser på niende årgang, og der er altså ikke mange af de børn, som i min optik er så sårbare, at de ikke vil kunne fungere fint derhjemme og deltage i online-undervisning. Størstedelen af vores elever kommer fra velfungerende familier, som tilfældigvis har et barn med autisme eller ADHD, fortæller Christian Vester.

Annonce

- Føler mig dum

Som medarbejder i forreste linje er det hans opgave at forklare forældrene, at de skal sende deres barn i skole. Uanset om forældrene selv er hjemsendt og både ønsker og sagtens ville kunne passe børnene selv.


Jeg føler mig helt dum, når jeg skal stå og forsvare det.

Christian Vester, klassepædagog


- Jeg føler mig helt dum, når jeg skal stå og forsvare det. Vi har en statsminister, der siger, at vi maksimalt må mødes fem personer og skal blive i boblen og alt det. Men samtidig skal jeg stå og sige til forældrene, at de skal sende deres barn i skole.

- Der er også eksempler på, at en af forældrene lider af en kronisk sygdom eller er i kemobehandling, men det ændrer ikke noget. Hvad er logikken i, at vi er i højeste alarmberedskab og samtidig tvinger børn, der godt kunne holdes hjemme, i skole, spørger Christian Vester?

Er du som medarbejder nervøs for smitterisikoen?

- Personligt har jeg valgt at skubbe den bekymring fra mig. Det er jeg nødt til, for vi har jo været på arbejde, siden det startede, og det ville blive verdens værste job, hvis jeg skulle gå og være bange hver dag. Men jeg har da kolleger, der er bekymrede, og jeg har også en elev, der ikke vil i skole, fordi det fylder meget for ham. Det er forskelligt, hvordan børnene reagerer på det, siger Christian Vester.

Burde der efter din mening lukkes for al fysisk fremmøde i skolerne?

- Nej, det er ikke min pointe. De børn, der har brug for det, skal selvfølgelig kunne komme i skole. Vi ville godt kunne rumme både at lave en fysisk skoledag for nogle børn og hjemmeundervisning for andre, siger Christian Vester.

Men er det ikke en rigtig tanke, at vi her har en sårbar gruppe børn, som har brug for at være i vante rammer?

- Jeg har aldrig hørt det beskrevet før, at børn i specialklasse på den måde skulle være sårbare. Tværtimod, så gør vi normalt alt, vi kan, for at sidestille dem mest muligt med børn i almenklasser. Det er første gang, jeg oplever, at de bliver pillet ud på den her måde og gjort sårbare over én kam. Jeg kan ikke finde ud af, hvor det kommer fra, siger Christian Vester.

Han tilføjer, at der naturligvis er nogle, for hvem det kan være bedst fortsat at møde i skole, eksempelvis fordi de kommer fra udsatte hjem, men at det er en individuel vurdering lærere, pædagoger og forældre burde nå frem til sammen.

- Vi som personale er slet ikke blevet spurgt. Det kommer bare ovenfra, siger Christian Vester.

Annonce

Ønsker nødpasingsmodel

Tilbage i Beder ville Trine Ann Krogbæk ønske, at der i stedet blev indført en form for nødpasning, som det er tilfældet for skolebørn i almenklasser.

Familien Krogbæk bor tæt på skolen i Beder og har derfor ikke brug for transport. Men en selvstændig problematik er, at mange specialklassebørn bliver kørt i taxa eller med bus til skole, hvor de sidder sammen med flere andre, hvilket i sig selv kan være en yderligere smitterisiko. Foto: Jesper Bech Pedersen

Hun medgiver, at nogle specialklassebørn givetvis har har bedst af at komme i skole, men at det først og fremmest må være op til forældrene at vurdere, hvad der er bedst for det enkelte barn.

Er der ikke en pointe i, at alle de her børn har brug for struktur?

- Joh, men det kan vi også skabe derhjemme. Det har familier som vores jo været vant til, lige siden vores børn blev født, og jeg kan ikke se, hvorfor hverken vi som familie eller personalet i skolen skal udsættes for større risiko end andre. Det må vel være barnets trivsel, som er i fokus, og her har man slet ikke kigget på, at der kan være stor forskel på de børn, som går i en specialklasse, siger Trine Ann Krogbæk.

Annonce

Regelændring lurer

Situationen omkring specialklassebørnenes skolegang har udløst protester over hele landet.

Eksempelvis har interesseorganisationer og forældre klaget til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Derfor kan der ske justeringer af reglerne i en samling nye retningslinjer, som er på vej for området.

De nye retningslinjer kommer måske allerede mandag.

I Aarhus Kommune håber børn- og unge rådmand Thomas Medom (SF), at forældre til specialklassebørn ikke længere skal frygte at blive trukket i børn- og ungeydelse.

Rådmanden har modtaget en række henvendelser fra frustrerede forældre.

- Jeg har stor forståelse for frustrationerne. Men ministeriet har indskærpet, at landets kommuner skal følge reglerne på området. Så det har vi været nødt til i Aarhus Kommune. Men jeg er overbevist, at der kan laves bedre retningslinjer. De bør blandt andet sikre, at forældrene i denne helt særlige corona-situation ikke trækkes i ydelser ved børns fravær i specialklasser, understreger Thomas Medom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Politiker siger nej til navneskifte: Kvindekampen fortjener sit eget museum

Annonce