Annonce
Indland

Fiskeriformand: Sælerne fortrænger os

Patrik Stollarz/Ritzau Scanpix
Bornholms fiskeriformand er glad for ny plan, der skal komme sæler til livs. Men det er ikke nok, siger han.

Fiskernes forretning på Bornholm lider under den store bestand af gråsæler, som både spiser fiskene, ødelægger fiskernes net og overfører parasitter til blandt andet torsk.

Sælerne har efterhånden fået fiskerne omkring Bornholm i knæ, lyder det fra Thomas Thomsen, der er formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening.

Han er også bestyrelsesmedlem i Danmarks Fiskeriforening, og desuden driver han fiskeri ved Bornholm.

- Vi er enormt pressede af gråsælerne. Sælerne rydder redskaber som garn og krog før fiskeren kommer. Og så smitter de vores torsk med en leverorm. Det har gjort at fiskeriet af torsk er stoppet i år.

- Det har taget overhånd. Vi er fortrængt fra Østersøen og søger andre steder hen, men det gør sælerne jo så også, siger Thomas Thomsen.

Som svar på udfordringerne præsenterede miljøminister Lea Wermelin (S) lørdag en ny plan, der giver 200.000 kroner til, at to sæljægere, der også er fiskere, kan bruge 30 dage i begyndelsen af næste år til at dræbe 40 gråsæler.

Thomas Thomsen er "lykkelig" for beslutningen. Fiskerne har råbt op i årevis, siger han. Men står det til dem, skal bestanden reguleres i langt højere grad.

- Vi er jublende lykkelige over, at der sker noget. Der har været så mange år med politisk passivitet. Stor cadeau til vores miljøminister. Nu må vi se, om det virker. Vi ved det jo ikke.

- Vi ønsker, at der skal reguleres mange flere sæler. Det skal der ikke herske tvivl om, siger han.

Siden 2016 har man fra politisk side forsøgt med en ordning, hvor flere jægere og fiskere ved Bornholm har fået lov til at dræbe 40 sæler om året. Men det har ikke haft nogen effekt.

Siden ordningen blev indført, har man kun dræbt tre sæler, forklarer Thomas Thomsen.

Derfor afventer han nu effekterne af det nye initiativ fra miljøministeren. Han understreger, at Wermelins initiativ går til grænsen af, hvad der kan gøres indenfor gældende lovgivning i øjeblikket.

Først senere vil han tage kampen om, hvor mange sæler der skal dræbes.

- 40 sæler er en dråbe i havet. Men vi skal ikke slås om tallet nu. Vi skal finde ud af, hvilken regulering der skal til, for at vi kan få ram på sælerne. Så kan vi diskutere tallet efter, siger han.

Lea Wermelin estimerer, at der findes 40.000 sæler i Østersøen. Ifølge Thomas Thomsen er det tal dog langt højere, da man ifølge ham kun tæller de sæler, der er på land. Thomas Thomsen synes generelt, at man tager for let på det, som fiskerne ser som et omfattende problem.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce