Annonce
Indland

Fiskernes store fjende er på tilbagetog i Danmark

Skarvbestanden går tilbage i Danmark. Biolog mener, at det er på tide at skære ned i bekæmpelsen af skarven.

Den omstridte skarv er gået tilbage i Danmark.

I 2018 er der blevet talt 31.605 par ynglende skarver i Danmark. Det er en tilbagegang på næsten fem procent, oplyser Dansk Ornitologisk Forening, DOF, i en pressemeddelelse.

Tallene kommer fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.

DOF mener, at det er på tide at nedruste bekæmpelsen af skarvbestanden i Danmark.

- Vi mener, at man bør justere skarvbekæmpelsen, nu hvor skarvbestanden er reduceret markant gennem flere år og ligger væsentlig lavere end for 10-15 år siden, siger biolog Knud Flensted, der er DOFs medlem af miljø- og fødevareministeriets skarvarbejdsgruppe.

13 procent af rederne er i denne sæson blevet reguleret, så der ikke er fløjet unger fra reden.

- Myndighederne smører æggene med olie i en lang række kolonier, hvor ungerne bliver slået ihjel eller kvalt i æggene, og andre steder bliver skarverne beskudt, siger biologen.

Han mener ikke, at der er grund til en "total udryddelse".

I alt er 4249 reder fordelt på 18 kolonier blevet reguleret.

Skarven er også kendt som en af fiskernes store fjender, da den æder løs af truede og fredede vilde laksefisk.

Mens skarven trives omkring det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt, Fyn og i Nordsjælland står det slemt til i Vestjylland.

- I Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet har der været en tilbagegang på cirka 21 procent i antallet af skarvreder fra ynglesæsonen 2017 til i år, lyder det i meddelelsen.

Netop ved Vesterhavet mener Knud Flensted, at man passende kunne nedruste bekæmpelsen.

- I Vadehavet accepterer man slet ikke nogen skarvkolonier, selv om at man er forpligtet til at have ynglende skarver i henhold til det nationale vadehavssamarbejde, siger Flensted.

Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE, vurderer, at de regionale forskelle primært skyldes, at mængden af føde ændrer sig fra farvand til farvand.

- Hvis fødeforholdene er gode, kan der på et enkelt år ske stor indvandring, siger Thomas Bregnballe i meddelelsen.

Han tilføjer, at det tyder på, at en øget bestand af havørne i Sydøstdanmark påvirker skarverne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er sigtelserne i terrorsag

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce