Annonce
Livsstil

Fiskeskæl på kanten og tre bølger i bunden: Bjarke Ingels har designet nyt Royal Copenhagen-stel

Fiskeskæl-ornamentikken pryder kanterne på tallerkener i stellet Hav. De er en historisk reference til Royal Copenhagens velkendte mågestel, der blev til i 1890'erne. I den moderne version er farven anderledes mørk og kontrastfyldt, og samtidig har "skællene" fået en funktion: De gør det lækrere og nemmere at holde på tallerkenen eller hælde af karaflen, da de er placeret lige netop der, hvor man oftest holder på genstanden. Foto: Royal Copenhagen
Fortid og fremtid, klassisk dekoration og abstrakt minimalisme møder hinanden i Royal Copenhagens koboltblå og porcelænshvide stel Hav. Det er arkitekt Bjarke Ingels, designer Lars Holme Larsen og designfilosof Jens Martin Skibsted, der har skabt det nye, kongelige porcelænsstel, der har været 10 år undervejs. Hav bliver lanceret 15. august 2019.

I bunden af tallerkener, kopper, skåle og figurer har tre blå bølger siden 1775 markeret, at Royal Copenhagen, dengang Den Kongelige Porcelainsfabrik, stod bag. På det grundlæggende møde foreslog fabrikkens protektor enkedronning Juliane Marie, at dens varemærke skulle være tre bølgelinjer malet i blå – hver bølge symboliserede hver af Danmarks største vandveje: Øresund, Storebælt og Lillebælt.

Ved at kalde Royal Copenhagens nyeste stel Hav trækkes tråde til den ældste arv i den traditionsrige virksomhed. Men det er på ingen måde et tilbageskuende stel, som arkitekt Bjarke Ingels, designer Lars Holme Larsen og designfilosof Jens Martin Skibsted har skabt for Royal Copenhagen.

- Fremtiden begynder med fortiden, siger arkitekt Bjarke Ingels ifølge Royal Copenhagens pressemateriale.

Hav er på samme tid typisk Royal Copenhagen og en hel ny, enkel og abstrakt måde at tænke luksuriøs borddækning. Luksus defineres ikke længere som overflod af hverken mad eller dekorationer, men i stedet af kvalitet, forbundenhed og bæredygtigt forbrug.

- Vi ønskede at skabe et nyt og enkelt stel – et stel, som kunne bruges af alle til alt. Vores ambition var at genfortolke vores arv og bringe den ind i fremtiden. Vi ønskede at skabe noget, som fremstår helt nyt, og som samtidig er fuldstændig i tråd med vores håndværk og dna, siger Niels Bastrup, der er kreativ direktør i Royal Copenhagen, også i en pressemeddelelse.

Arbejdet med stellet Hav begyndte i 2009. Og nu, 10 år efter, er Royal Copenhagen klar til at afsløre, hvordan de tre - arkitekt, designer og filosof - har fortolket fortiden og fremtiden.

- Royal Copenhagen har en kæmpearv at kigge tilbage på og tage udgangspunkt i. Vi har derfor haft en idé om at tage noget frem, der er dybt forankret i traditionen, men som rækker ud mod fremtiden, siger Bjarke Ingels.

En tydelig inspirationskilde til Hav har været Mågestellet, som blev designet i 1890’erne af Fanny Garde. Udover de svævende måger er stellet dekoreret i stilistiske, lyse blå fiskeskæl, og skældekorationen er ført videre til Hav i et nyt format og en ny farve, der ikke var mulig i slutningen af 1800-tallet. Ved at anvende en avanceret airbrush-håndsprøjtningsteknik med en blå og grønsort farve skabes en kontrastfyldt dekoration, der illuderer en kystlinje i morgendis.

Helt traditionelt er danske arkitekter og moderne designere ikke glade for dekoration uden funktion, og i Hav har fiskeskællet da også fået en funktion, det ikke havde tidligere. Det er placeret på genstandene der, hvor man helt naturligt vil røre mest ved dem. Der, hvor man bærer tallerkenen eller holder på karaflen.

- Fiskeskællet, der udgør grundstammen i dekorationen, skulle ikke bare være til pynt, men sikre, at man rent faktisk holder bedre på produkterne, forklarer Jens Martin Skibsted.

Havs funktionalitet, farvepaletten og fortidens indflydelse er typisk nordisk. En form for nordisk design, der har trendet i flere år. Alligevel mener designtrioen bag, at Hav er tidløst og bæredygtigt.

- Tendenser har det med at leve et par år, og vi har allerede arbejdet med det her stel i et årti. Så helt grundlæggende har vi ikke interesseret os så meget for tendenser, men mere kigget på, hvad der er langvarige svar på opgaven. Det handler om at ville designe noget, der både er materielt og æstetisk bæredygtigt over tid, siger Jens Martin Skibsted, designfilosof.

15. august 2019 bliver Hav lanceret. Stellet sælges kun i Royal Copenhagens egne butikker og på royalcopenhagen.com.

Annonce
Hav-tallerkenerne er håndsprøjtede med en airbrush-teknik, der giver det grå-blå udtryk, som illustrerer en kystlinje dækket af morgendis. Dekoration indrammer maden, der lægges på tallerkenen. Tallerkenerne findes i to størrelser på 22 og 27 centimeter. De koster henholdsvis 549 kroner og 699 kroner. Foto: Royal Copenhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Bemanding og pleje skal under lup: Uro om personalemangel på demensplejehjem får konsekvenser

Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce