Annonce
Aarhus

Fiskeskipper og ekspert: Muslingefiskeriet i Kalø Vig har ingen betydning for fiskebestanden

Snaptun Muslinger har seks både der fisker muslinger langs den jyske østkyst. Foto: Morten Marboe.
Der er ingen fisk i vandet, uanset om der fiskes muslinger eller ej, mener muslingefisker Stig Wittrup. Professor giver ham ret.

AARHUS: Muslingefisker Stig Wittrup har sammen med sin bror fisket muslinger på østkysten af Jylland siden 1990'erne. Også i Kalø Vig, hvor blandt andet Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Jægerforbund ønsker et stop for muslingefiskeri.

Ødelægger I fiskeriet?

- Vores fiskeri betyder ganske lidt i den sammenhæng. Der er heller ikke nogen fisk de steder, hvor vi aldrig fisker muslinger, siger Stig Wittrup.

Han står ikke alene med sit synspunkt.

- Lige der hvor det skrabende redskab rammer bunden, har det selvfølgelig en betydning. Men i Kalø Vig er det en meget lille del af bundarealet, der rammes, og det har altså ingen betydning for fiskebestanden. Det er ikke muslingefiskeriet i Kalø Vig, der bestemmer, om der er torsk og fladfisk eller ej, siger Jens Kjerulf Petersen, professor ved Dtu Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer.

Hvorfor er der så fisk i Øresund, hvor det er forbudt at skrabe muslinger?

- Man kan ikke sammenligne vandområder på den måde. Der har ikke været fisket muslinger i Vejle Fjord i mange år, og der er der heller ingen fisk, siger professoren.

Annonce

Det er så nemt at skrive under på, at man vil have lukket fiskeriet ned, det koster dem ingenting. Men det gør rigtig ondt på os

Stig Wittrup

Ingen liv undtagen muslinger

Forestiller man sig en frodig havbund med sten, tang, fisk, muslinger og bunddyr i skøn forening, kan man godt tro om igen.

- Dykker man ned og svømmer fra den ene side af Aarhus Bugt til den anden, vil man se den mosaik af liv hele vejen rundt i kanten ud til cirka fire meters dybde. Når lyset forsvinder er der stort set ingen planter, der vokser på bunden. Det man ser, er en slette af sand og mudderbund med nedfaldne alger som det øverste lag, siger Stig Wittrup.

Undtagen blåmuslinger.

I følge Stig Wittrup er netop Kalø Vig et sted, hvor muslingerne trives godt, fordi der er mange næringsstoffer og dermed de alger, muslingerne lever af i vandet.

- Noget af det første, der kommer i et "forurenet" område med mange alger er blåmuslinger. De lever af alger, så der er masser af mad til dem. Vores fiskeri foregår i de områder, der er mest belastet af næringssalte, for det er der, der er flest og der de bedste muslinger er, siger han.

Ked af kritik

Med fiskere, chauffører og ansatte på fabrikken i Snaptun har Stig Wittrup godt 50 ansatte. Sidste år landede Snaptun Muslingers seks både tilsammen 15.000 ton. Langt det meste går til konsum, restauranter og fiskehandlere. Der fiskes muslinger fra Djursland, forbi Samsø, Nord Fyn, Lillebælt, det syd fynske område, Als og ind i den inderste del af Flensborg Fjord.

- Muslingefiskeriet er noget af de mest kontrollerede fiskeri, der findes. Vi har en "black box" ombord, der sender oplysninger til Fiskeridirektoratet om, hvor og hvornår vi sætter vores redskaber i. De har et fuldstændigt kort over, hvor vi har været, og hvor meget vi har fanget, siger han.

Han er ked af den negative omtale i pressen og brevet til fiskeriministeren, som en lange række foreninger og organisationer har skrevet under på.

- Det er så nemt at skrive under på, at man vil have lukket fiskeriet ned, det koster dem ingenting. Men det gør rigtig ondt på os, siger han.

Er det fordi fritidsfiskerne og de andre foreninger har misforstået problematikken?

- Når der ikke er så mange fisk, så er det nemt at skyde skylden på andre, siger Stig Wittrup.

Se video fra bunden af bugten

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce