Annonce
Aarhus

Fjernstyrede trafiklys: Nyt lyskryds ved Godsbanen skal bane vej for en trafikcentral i Aarhus

Sent onsdag blev det nye lyskryds ved Søren Frichs Vej tændt. Det første af sin slags i Aarhus, som kan fjernstyres. Foto: Tobias H. Niebuhr

Fjernstyrede trafiklys skal i fremtiden gøre det nemmere at få en ambulance gennem midtbyen i myldretiden eller tømt stadion efter en fodboldkamp.

AARHUS: Sent onsdag aften tændte Aarhus Kommune for første gang for trafiklysene i et nyt kryds på Søren Frichs Vej ved foden af Godsbanearealerne.

Det blev samtidig det første synlige skridt mod en trafikcentral i Aarhus, som kommunen arbejder mod.

Planen er nemlig, at en opgradering af alle kommunens 231 signalanlæg skal gøre det muligt at optimere trafikken i Aarhus med kort varsel. Uanset om ændringer opstår pludseligt ved uheld og udrykning, eller når der er planlagte større events og vejarbejder.

De nye lyskryds, hvor det første er det, der onsdag blev tændt ved Søren Frichs Vej og Carl Blochs Gade, kan nemlig fjernstyres af en medarbejder med hjælp fra realtidsdata. Så man for eksempel kan give grønt lys i længere tid i én retning, hvis der opstår en kø, eller en ambulance skal igennem.

- Det er noget, vi begynder at få glæde af løbende, når vi får nok signalanlæg opgraderet. Når vi får stadionområdet koblet på, kan vi for eksempel ved større arrangementer og fodboldkampe indstille en gruppe af signaler, så det går mere glidende, når stadion skal tømmes for mennesker, siger Asbjørn Halskov, projektleder i Teknik og Miljø, til Århus Stiftstidende.

Annonce

Når vi får stadionområdet koblet på, kan vi for eksempel ved større arrangementer og fodboldkampe indstille en gruppe af signaler, så det går mere glidende, når stadion skal tømmes for menneske

Asbjørn Halskov
Lige nu vil der være behov for lange grøn-tider på Søren Frichs Vej, men når området ved Godsbanearealerne bliver beboet, kan man let som ingenting og fra minut til minut ændre det, så det passer til trafikken. Foto: Tobias H. Niebuhr

Bemandet trafikcentral

Det er planen, at en tredjedel af alle kommunens signalanlæg skal være koblet op på den nye teknologi inden 2023. Der skal så findes yderligere finansiering, hvis de resterende signalanlæg også skal kobles op på teknologien.

På sigt er håbet, at man kan etablere en bemandet trafikcentral, hvor der sidder folk klar til at optimere eller omdirigere trafikken, hvis der sker nogle ændringer.

- Der er tale om dynamisk trafikregulering i en grad, som vi ikke tidligere har set i Aarhus. Hvis vi for alvor skal have udbytte af teknologien, er det derfor nødvendigt, at vi i byrådet finder finansiering til driften af trafikcentralen, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

Kommunen forbereder Søren Frichs Vej til at blive hovedfærdselsåre fra Godsbanearealerne og videre gennem brokvarteret. Første skridt er det nye lyskryds, der kom i funktion onsdag aften.

Hovedfærdselsåre er første test

Det nye signal på Søren Frichs Vej bliver et godt testområde, da vejen er tiltænkt som hovedfærdselsåre fra Godsbanearealerne og videre gennem brokvarteret.

- Lige nu vil der være behov for lange grøn-tider på Søren Frichs Vej, men efterhånden som nye beboere flytter ind på Godsbanearealerne, vil mønstrene ændre sig. Med den nye teknologi kan vi hurtigt og let teste forskellige muligheder, så vi finder den bedste løsning, fortæller Asbjørn Halskov.

Der vil fortsat være vejarbejde på Søren Frichs Vej frem til juni, fordi vejens profil er ved at blive ændret, så der bliver plads til flere træer og fortov på begge sider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce