Annonce
Aarhus

Fjernstyrede trafiklys: Nyt lyskryds ved Godsbanen skal bane vej for en trafikcentral i Aarhus

Sent onsdag blev det nye lyskryds ved Søren Frichs Vej tændt. Det første af sin slags i Aarhus, som kan fjernstyres. Foto: Tobias H. Niebuhr

Fjernstyrede trafiklys skal i fremtiden gøre det nemmere at få en ambulance gennem midtbyen i myldretiden eller tømt stadion efter en fodboldkamp.

AARHUS: Sent onsdag aften tændte Aarhus Kommune for første gang for trafiklysene i et nyt kryds på Søren Frichs Vej ved foden af Godsbanearealerne.

Det blev samtidig det første synlige skridt mod en trafikcentral i Aarhus, som kommunen arbejder mod.

Planen er nemlig, at en opgradering af alle kommunens 231 signalanlæg skal gøre det muligt at optimere trafikken i Aarhus med kort varsel. Uanset om ændringer opstår pludseligt ved uheld og udrykning, eller når der er planlagte større events og vejarbejder.

De nye lyskryds, hvor det første er det, der onsdag blev tændt ved Søren Frichs Vej og Carl Blochs Gade, kan nemlig fjernstyres af en medarbejder med hjælp fra realtidsdata. Så man for eksempel kan give grønt lys i længere tid i én retning, hvis der opstår en kø, eller en ambulance skal igennem.

- Det er noget, vi begynder at få glæde af løbende, når vi får nok signalanlæg opgraderet. Når vi får stadionområdet koblet på, kan vi for eksempel ved større arrangementer og fodboldkampe indstille en gruppe af signaler, så det går mere glidende, når stadion skal tømmes for mennesker, siger Asbjørn Halskov, projektleder i Teknik og Miljø, til Århus Stiftstidende.

Annonce

Når vi får stadionområdet koblet på, kan vi for eksempel ved større arrangementer og fodboldkampe indstille en gruppe af signaler, så det går mere glidende, når stadion skal tømmes for menneske

Asbjørn Halskov
Lige nu vil der være behov for lange grøn-tider på Søren Frichs Vej, men når området ved Godsbanearealerne bliver beboet, kan man let som ingenting og fra minut til minut ændre det, så det passer til trafikken. Foto: Tobias H. Niebuhr

Bemandet trafikcentral

Det er planen, at en tredjedel af alle kommunens signalanlæg skal være koblet op på den nye teknologi inden 2023. Der skal så findes yderligere finansiering, hvis de resterende signalanlæg også skal kobles op på teknologien.

På sigt er håbet, at man kan etablere en bemandet trafikcentral, hvor der sidder folk klar til at optimere eller omdirigere trafikken, hvis der sker nogle ændringer.

- Der er tale om dynamisk trafikregulering i en grad, som vi ikke tidligere har set i Aarhus. Hvis vi for alvor skal have udbytte af teknologien, er det derfor nødvendigt, at vi i byrådet finder finansiering til driften af trafikcentralen, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

Kommunen forbereder Søren Frichs Vej til at blive hovedfærdselsåre fra Godsbanearealerne og videre gennem brokvarteret. Første skridt er det nye lyskryds, der kom i funktion onsdag aften.

Hovedfærdselsåre er første test

Det nye signal på Søren Frichs Vej bliver et godt testområde, da vejen er tiltænkt som hovedfærdselsåre fra Godsbanearealerne og videre gennem brokvarteret.

- Lige nu vil der være behov for lange grøn-tider på Søren Frichs Vej, men efterhånden som nye beboere flytter ind på Godsbanearealerne, vil mønstrene ændre sig. Med den nye teknologi kan vi hurtigt og let teste forskellige muligheder, så vi finder den bedste løsning, fortæller Asbjørn Halskov.

Der vil fortsat være vejarbejde på Søren Frichs Vej frem til juni, fordi vejens profil er ved at blive ændret, så der bliver plads til flere træer og fortov på begge sider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce