Annonce
Østjylland

Flagermus skyld i langvarig strømafbrydelse: - Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Flagermusen døde, da den kom i kontakt med strømførende dele i en transformerstation. Resultatet var en kortslutning, der berørte mange mennesker. Foto: Dinel
En langvarig strømafbrydelse i og omkring Gl. Rye var forårsaget af en forvildet flagermus.

Gl. Rye: Klokken 0.33 natten til torsdag 22. august forsvandt strømmen i store dele af Gl. Rye og omegn. 633 indbyggere, der er kunder hos netselskabet Dinel A/S (tidligere kendt som Aura El-net), blev berørt af strømafbrydelsen, der næsten varede tre timer. Først klokken 3.20 havde alle igen strøm i husene.

Sådanne strømafbrydelser sker engang i mellem, men i dette tilfælde var årsagen meget usædvanlig. Det var nemlig en forvildet flagermus, der var skyld i, at de mange husstande måtte undvære strøm i flere timer.

"Afbrydelsen skyldtes, at en flagermus kom ind i en 10 kV transformerstation og forårsagede en kortslutning mellem to faser på sikringsholderne".

Sådan skriver Erik Kongsgaard Rasmussen, der er netdirektør i Dinel A/S til Horsens Folkeblad.

- Det er virkelig usædvanligt med den flagermus. Jeg aldrig oplevet noget lignende i de 15 år, jeg har arbejdet i denne branche, siger Erik Kongsgaard Rasmussen til avisen.

Annonce
Sikringsholderne så noget medtagede ud efter kortslutningen. Foto: Dinel

Ristet flagermus

Den uheldige flagermus omkom og blev grundigt ristet, da den kom i kontakt med strømførende dele. Og det tog noget tid, før teknikerne lokaliserede årsagen og fik gang i systemet igen. I sådanne tilfælde er man nemlig nødt til at være grundig, understreger netdirektøren.

- Når der sker sådan en hændelse, bliver der afbrudt noget helt tilbage til de store transformerstationer. Normalt vil det være ligesom derhjemme, når der springer en sikring, men her er det sket på "den anden side" af sikringen, og så ligger transformerstationerne som perler på en snor ud til det fejlramte sted. Her var der tale om 37 transformerstationer - de små kasseformede "huse", der står ude i landskabet, og vi var nødt til at køre ud til hver enkelt og tjekke - derfor tager det tid. I princippet kunne det jo være en tilskadekommen person, der lå et eller andet sted. Derfor er proceduren sådan - vi er nødt til at være grundige. Vi har nogle gange oplevet, at transformerstationer bliver påkørt, og så nytter det ikke noget, at vi via fjernstyring begynder at genindkoble systemet - for det kan være farligt for de personer, der kunne være involveret, forklarer Erik Kongsgaard Rasmussen.

I dette opstod kortslutningen i den yderste ende af forsyningsnettet i Sandmarken syd for Gl. Rye. Det betød, at 37 netstationer - de små transformerstationer - blev afbrudt.

- I dette tilfælde ligger de aktuelle stationer spredt ud i et større skov- og hedeområde. Det er forhold, der gør det mere besværligt at finde stationerne, da de ofte er skjult bag bevoksning og lidt besværlige at køre frem til. Men det gik fint, og personalet klarede det godt, lyder det fra Erik Kongsgaard Rasmussen.

Den slags sker ikke ofte. Forsyningssikkerheden i Danmark er i verdensklasse. Landsgennemsnittet er pt. på 99,997 procent, understreger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce