Annonce
Aarhus

Flere århusianere, men mindre affald: 600 færre fyldte skraldebiler på fire år

Hver århusianer smider i gennemsnit 26 kg mindre restaffald ud i 2018 end i 2015. Foto: Aarhus Kommune
Trods økonomisk vækst i samfundet skaber den enkelte århusianer mindre affald end tidligere år.

AARHUS: Selv om vi hvert år bliver flere og flere århusianere, skaber vi samtidig år efter år mindre affald. Således er mængden af affald siden 2015 faldet med næsten 6.000 ton - hvilket svarer til 600 fyldte skraldebiler.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Tallet svarer til, at hver århusianer i gennemsnit smider 26 kg mindre restaffald ud om året end i 2015. En del af forklaringen skal findes i den affaldssortering, der begyndte i 2016, hvor århusianerne begyndte at sortere plast og metal fra restaffaldet.

9 af de 26 kilo kan tilskrives, at århusianerne gik i gang med en ny affaldssortering i 2016 og 2017, men de resterende 17 kilo er der ikke nogen entydig forklaring på. Samlet set skaber århusianerne simpelt hen mindre affald nu, end de gjorde for fire år siden.

- Det er en glædelig udvikling, for selv om affaldssortering og genanvendelse er godt, så er den bedste måde at spare på ressourcerne naturligvis, at vi simpelt hen producerer mindre affald. Vi kender ikke den præcise forklaring på hvorfor, men et kvalificeret bud er, at indførelsen af affaldssortering generelt har givet en større opmærksomhed på, hvordan vi køber ind, hvad vi smider ud, og hvordan vi gør det, udtaler Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

Annonce
Illustration: Aarhus Kommune

Mindre affald trods økonomisk vækst

Lene van der Raad, der er chef for Genbrug og Energi, Teknik og Miljø, peger desuden på, at der helt generelt er kommet mere fokus på eksempelvis madspild.

Hun håber, at tendensen med at århusianerne skaber mindre affald fortsætter fremover.

- Vi skal hele tiden hjælpe folk med at blive ved med at være gode til at sortere, forklaret hun til Århus Stiftstidende og understreger, at det er imponerende, at mængden af affald er faldet markant i en periode, hvor der ellers har været en pæn økonomisk vækst i samfundet.

Aarhus Kommune forventer, at der skal laves en ny affaldsplan en gang i løbet af 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce